I denne artikel vil der blive givet en kort introduktion til selve garvningsprocessen, mens selve artiklens fokus hovedsageligt hviler på kromgarvning. Dernæst vil Bangladesh blive brugt som case og det vil blive undersøgt, hvordan den stødt stigende garvningsindustri i Bangladesh påvirker miljøet og befolkningens sundhed. Afslutningsvis vil der blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med læder. 

Af Solveig Madsen

 

Fra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. I denne artikel vil der blive set nærmere på garvningsprocessen, hvor dyrehuder omdannes til læder. Op imod 80 % af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis1

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft2. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet. 

 

FORVANDLINGEN FRA HUD TIL LÆDER

Garvning betragtes som et af de ældste håndværk i verden og er den process som omdanner huder til læder. Der eksisterer i dag mange forskellige former for læder og det er derfor ikke muligt at beskrive én specifik procedure for, hvordan huder omdannes til læder. Der kan være variation i de garvningsmetoder garverierne benytter samt de kemikalier og det udstyr de har til rådighed. Nogle garveri er hyper-moderne med effektive maskiner og sikre systemer. Mens andre, typisk i udviklingslande, er præget af lavteknologisk udstyr og manuelt arbejde3.
Man kan dog i garvningsprocessen tale om tre generelle faser. I den første fase gøres huden klar til at blive sendt til garverierne, her vil kød og hår blive fjernet og huden typisk blive desinficeret, hvilket kan indebære brug af en lang række af kemikalier. I den anden fase vaskes, bleges og blødgøres huden, hvilket er nødvendigt inden den egentlige garvning kan finde sted. Der findes fire forskellige garvningsmetoder: kromgarvning, vegetabilsk garvning, aldehyd-garvning og syntetisk garvning. Kromgarvning kræver bl.a. at huden behandles med kromsulfat og svovlsyre. Mens vegetabilsk garvet læder derimod bliver behandlet med naturlige materialer. Afslutningsvis i den tredje fase, hvor huden er blevet garvet og omdannet til læder, vil læderet blive tørret, blødgjort og tilpasset kundens ønsker i forhold til farve og udskæring. Farvning og udskæring vil som regel ikke finde sted på garverierne4.

Sojib (til højre), Mizan (til venstre) putterer læderhuder i farvestof-kar på et garveri.

I denne artikel vil der som nævnt hovedsageligt blive fokuseret på kromgarvning, da det er den mest anvendte garvningsmetode. Kromgarvning blev introduceret i slutningen af 1800-tallet5 og det anslås, at ca. 80 % af den globale læderindustri i dag anvender kromgarvning6. Kromgarvning kan som nævnt have alvorlige konsekvenser for både miljøet og mennesket, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis. Der vil i det nedenstående afsnit blive givet en kort introduktion til vegetabilsk garvning, mens aldehyd og syntetisk garvning ikke vil blive belyst, da disse metoder anvendes i meget begrænset omfang.


Kromgarvning

En afgørende grund til at kromgarvning er den mest anvendte metode i dag er, at kromgarvning er med til at muliggøre masseproduktion af lædervarer, idet kromgarvning er den mest tidsbesparende garvningsmetode. Ved kromgarvning tager garvningsprocessen ca. en dag, mens det ved vegetabilsk garvning kan tage op til 40-60 dage. Den hurtige garvningsproces kommer naturligvis også til udtryk i det endelige produkts pris, og kromgarvet læder er derfor som regel billigere end vegetabilsk garvet læder. Den effektive garvningsprocess indebærer bl.a., at huden lægges i bassiner med svovlsyre og kromsulfat. Denne behandling giver læderet et blåligt skær, og det kaldes derfor i dette stadie for ‘wet blue’ læder7.

Rashel på 11 år, står i et farvestof-kar til knæene, omgivet af huder på et garveri.


Vegetabilsk garvning 

I modsætning til kromgarvning garves huden ved vegetabilsk garvning ved hjælp af naturlige materialer som bark, blade og nødder. Dette giver læderet unikke brune og orange nuancer, som ændrer sig i løbet af produktets levetid og giver dermed læderet patina. På trods af, at der ved selve garvningen ikke anvendes krom, skal man være opmærksom på, at det endelige produkt kan indeholde krom, hvis det efter garvning er farvet med en kromholdig farve. Man kan dog som hovedregel sige, at vegetabilsk garvet læder vil indeholde et markant lavere niveau af krom.


Læderets egenskaber 

Sammenlignet med kromgarvet læder er vegetabilsk garvet læder mere sårbart over for vand og varme. Vegetabilsk garvet læder får dermed lettere pletter ved kontakt med vand og ved for høj varme vil læderet enten krympe eller knække. Når kromgarvet læder er helt nyt, vil det oftest føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Dette vil dog ændre sig i løbet af produktets levetid, idet vegetabilsk garvet læder med tiden bliver mere smidigt. Samtidig er vegetabilsk garvet læder ofte af en højere kvalitet med længere levetid. Det endelige produkt adskiller sig dermed fra hinanden, hvilket betyder at kromgarvning og vegetabilsk garvning ikke nødvendigvis kan erstatte hinanden8.


BRUG AF CERTIFICERINGER

 

Svanen
Læderprodukter kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen. Der er dog i skrivende stund ingen læderprodukter på markedet der bærer denne mærkning.

Svanemærkningen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization’s (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier. 

(Nordic Ecolabelling, 2013)

 

Blomsten
Blomsten er den europæiske miljømærkning. Blandt læderprodukter er det udelukkende fodtøj, som denne certificering dækker over. Der er flere sko og støvler på markedet, der bærer Blomsten.

Certificeringen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • Der sættes grænseværdier for vandforbruget ved garvning.
  • Energiforbrug i fremstillingsfasen skal angives.

(Den Europæiske Unions Tidende, 2009)

 

CASE BANGLADESH : Kromgarvning er en effektiv men giftig affære

Kromgarvet læder behandles som nævnt bl.a. med svovlsyre og kromsulfat, hvilket er yderst skadeligt for miljøet. Anvendelsen af disse stærke kemikalier er problematisk, hvis man ser på den kontekst huden bliver garvet i. Store dele af den globale garvningsindustri er nemlig placeret i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh9, hvor overtrædelser af miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder er daglig kost.
Bangladeshs læderindustri
Det anslås, at Bangladesh i perioden juni 2011 til juli 2012 havde en eksport af læder og lædervarer på 3,9 milliarder kroner. Garvningsindustrien i Bangladesh har været stødt stigende de seneste år og fra 2001-2011 steg garveriernes eksport gennemsnitligt med 242 millioner kroner hvert år. Op imod 90-95 % af Bangladeshs garverier er centreret i Hazaribagh-området, som er en del af Bangladeshs hovedstad Dhaka10.


Ligesom tekstilindustrien står læderindustrien i Bangladesh overfor massive udfordringer, når det kommer til at sikre miljøhensyn og menneskerettigheder. Hazaribagh betegnes, ifølge den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch, som en ‘enforcement free zone’, hvilket betyder, at den bangladeshiske regering ikke, eller kun i meget begrænset omfang, fører tilsyn med garverierne i dette distrikt. De der ejer garverierne bliver dermed ikke stillet til ansvar for brud på miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder11, hvilket er yderst problematisk i et land, som i forvejen kæmper med udbredt korruption, fattigdom, stærkt kritisable arbejdsforhold og manglende fagforeningsdannelse. Hensynet til miljøet, arbejderne og indbyggerne i Hazaribagh er dermed meget mangelfuld.

Se Human Rights Watch’s video Toxic Tanneries og få et indblik i virkeligheden for arbejderne i Hazaribagh.


En flod af kemikalier
En af de helt store problematikker med garverierne i Hazaribagh er, at de giftige kemikalier som anvendes i garvningsprocessen ikke håndteres på ansvarlig vis, hvilket har skadelige konsekvenser for miljøet, arbejderne og de lokale indbyggere.
Human Rights Watch foretog i 2012 en undersøgelse af arbejdsforholdene og miljøpåvirkningen af de ca. 150 garverier, der er placeret i Hazaribagh. Som en del af undersøgelsen blev 134 personer interviewet heriblandt; ansatte på garverierne, beboere i lokalområdet, sundhedsprofessionelle, NGO-medarbejdere, fagforeningsmedarbejdere, repræsentanter fra den bangladeshiske regering, læderteknologer og kemikalieleverandører. Resultaterne er fremlagt i rapporten: ‘Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather’ fra 2012. Blandt de interviewede bekræftede alle, at ingen af garverierne i Hazaribagh har etableret rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra garverierne. Som konsekvens heraf udledes vandet, som er fyldt med skadelige kemikalier, direkte i floden Buriganga og Dhakas gader12. Det vil sige, at det ikke kun er arbejderne på garverierne, som bliver udsat for skadelige kemikalier, men også de lokale indbyggere i Hazaribagh, idet de bl.a. bader og vasker deres tøj i floden. Samtidig er de også udsat for indånding af giftige gasser, deres jord forurenes og under monsuntiden risikerer de, at det giftige spildevand strømmer ind i deres hjem13.

Forureningsgraden af spildevandet
Den bangladeshiske regering vurderede i 2003, at der hver dag løber omkring 21.600 kubikmeter spildevand fyldt med skadelige kemikalier direkte ud i Hazaribaghs gader og floder14. Forureningsgraden af spildevandet er blevet undersøgt af mange og i 1999 blev en undersøgelse af et specifikt garveris spildevand offentliggjort. Denne undersøgelse viste, at koncentrationen af kemikalier i spildevandet oversteg landets tilladte standarder i voldsom grad. Koncentrationen af krom blev målt til 4.043 mg. per liter, selvom det tilladte indhold kun er 2 mg. per liter og 45.000 mg. chlorid mod de tilladte 600 mg. per liter15.
Det diskuteres derudover, i hvor høj grad grundvandet også er blevet påvirket af de høje koncentrationer af kemikalier i spildevandet. Selvom forskere endnu ikke er nået til enighed om dette, så understreger Human Rights Watch, at dette under alle omstændigheder er en overhængende fare, da op til 95 % af Dhakas vandforsyning kommer fra grundvandet16.


Skadelige arbejdsforhold
Foruden de katastrofale følger det kemikalieholdige spildevand påfører miljøet, så har garveriernes håndtering af kemikalier og affald også alvorlige konsekvenser for arbejderne og den lokale befolknings sundhed.
I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch fortæller mange af arbejderne på garverierne, at deres helbred har lidt skade på grund af deres arbejde. Størstedelen af arbejderne kommer dagligt i kontakt med kemikalier, idet de ikke er udstyret med tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, herunder: forklæde, handsker, sko, sikkerhedsbriller og masker. Dette sker bl.a., når de med deres bare hænder lægger huderne i blød i bassiner med krom og svovlsyre. Arbejderne modtager ikke tilstrækkelig undervisning til at vide, hvilke forholdsregler de bør tage og dette har store konsekvenser for deres helbred. Den daglige kontakt med kemikalier betyder, at mange arbejdere er plaget af hudsygdomme og åndedrætsbesvær17.

Den ældre arbejder Emdad Mia (45 år) står på de blå læder-huder på et garveri.

Under selve garvningsprocessen udledes mange kemiske gasser, heriblandt hydrogen-sulfid, ammoniak og krom-sulfid. Disse kemiske gasser er yderst skadelige for arbejderne. F.eks. kan kortvarig inhalering af hydrogen-sulfid føre til bevidstløshed, væskeansamling i lungerne og påvirke det centrale nervesystem. Mens indånding af en høj koncentration af hydrogen-sulfid kan være dødelig. Ammoniak-gas kan ætse huden og øjets hinde samt give åndedrætsbesvær. Langvarig eller gentagen inhalering af svovldioxid kan give astmatiske anfald. Mens krom-sulfid, som er et af de mest anvendte kemikalier i Hazaribagh, kan give åndedrætsbesvær. Samtidig viser studier også, at gentagen kontakt med krom øger risikoen for udvikling af kræft18. De sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold bliver tydeliggjort af den lokale organisation Environmental and Human Development, som vurderer, at op imod 90 % af garveriarbejderne i Hazaribagh dør inden de bliver 50 år på grund af deres daglige kontakt med giftige kemikalier19.

Foruden de sundhedsskadelige arbejdsforhold, så modtager arbejderne i Harzaribagh-garverierne også urimeligt lave lønninger på trods af lange arbejdsdage. Månedslønnen for en garveriarbejder ligger typisk på omkring 218 kroner20. Samtidig havde ingen af de arbejdere som Human Rights Watch interviewede skriftlige ansættelseskontrakter, hvilket betyder, at arbejdernes jobsikkerhed er truet og at de i mange henseender ikke kan kræve deres ret. Dette ses bl.a. i tilfælde af arbejdsulykker, hvor arbejderne sjældent modtager kompensation21.

Mostofa (45 år), en garveri-arbejder sidder og behandler huder på et garveri.

Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har undersøgt forholdene for garveriarbejderne i Indien. Se DanWatchs film fra 2012 Hvad Træder Dine Lædersko På? og mød Tamil, vis mand mistede livet i en ulykke på et garveri i Indien.

 

Sundheden i Hazaribagh
I et studie fra 1997 blev det undersøgt, hvilken indvirkning garveriernes tilstedeværelse har på den lokale befolknings sundhed. Undersøgelsen blev foretaget ved at sammenligne 112 lokale familiers helbred med 100 andre familier i et andet område af Dhaka af samme socioøkonomisk karakter. Undersøgelsen viser en høj sammenhæng mellem garveriernes tilstedeværelse og familiernes helbred. I Hazaribagh området rapporterede 31 % flere om hudsygdomme, 21 % flere led af gulsot, 17 % flere tilfælde af nyre-relaterede sygdomme, 15 % flere tilfælde med diarré og 10 % flere led af feber i forhold til det andet område22. Den lokale befolknings helbred er dermed tydeligt påvirket af garveriernes praksis. Undersøgelsen blev som nævnt foretaget i 1997, og da der endnu ikke er etableret rensningsanlæg i Hazaribagh, er det meget tvivlsomt, at disse forhold er blevet forbedret.

 

Sundhedsmæssige risici forbundet med kromgarvning

  • Inhalering af giftige gasser, som i værste tilfælde kan være dødelige

  • Øget risiko for udvikling af kræft

  • Direkte kontakt med kemikalier kan ætse huden og føre til permanente hudsygdomme

  • Risiko for ætsning af øjenhinde, som kan føre til reduceret eller mistet syn

  • Åndedrætsbesvær

  • Udvikling af gulsot og nyrerelaterede sygdomme

 

Manglende politisk indgriben
På trods af at den bangladeshiske regering er bekendt med den alvorlige trussel, som de farlige arbejdsforhold og den mangelfulde håndtering af spildevandet udgør mod befolkningens sundhed og miljøet, så forholder den bangladeshiske regering sig endnu passive. I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch, fremhæves manglende kapacitet til at udføre inspektioner med garverierne som én af årsagerne til dette. Ifølge den ansvarshavende for fabriksinspektioner i Dhaka var der i 2012 kun afsat 18 inspektører til at føre tilsyn med de omkring 100.000 fabrikker (ikke udelukkende garverier), der er situeret i Dhaka23. En bemanding der tydeligvis er utilstrækkelig.

Mostofa (26 år) arbejder med de våde blå læderhuder.

Dernæst fremhæver regeringens repræsentanter ifølge Human Rights Watch’s undersøgelse, at der foreligger planer om at flytte alle garverierne længere ud af byen til Savar-distriktet. Regeringens repræsentanter fortæller i interviews med Human Rights Watch’s, at der på grund af den tilsigtede flytning ikke vil blive ført tilsyn med garverierne24. Denne flytning har været planlagt i næsten 20 år, og er flere gange blevet udskudt. Der er dog nu forlydender om, at flytningen skal have fundet sted inden udgangen af marts 2015. I juni 2014 havde omkring 10 garverier påbegyndt deres indledende byggeri i Savar-distriktet. Formålet med flytningen er ifølge den bangladeshiske regering, at få garverierne længere ud af byen og samtidig få etableret rensningsanlæg, således at miljø og arbejdsforhold forbedres25.
En række ngo’er, heriblandt Human Rights Watch, forholder sig dog kritiske til dette. Senior forsker Richard Pearshouse fra Human Rights Watch rejser bl.a. tvivl omkring, hvorvidt rensningsanlæggene rent faktisk vil blive etableret og hvorvidt de vil blive anvendt på rigtig vis. Richard Pearshouse fremhæver, at én ting er at få etableret rensningsanlæggene, en anden ting er f.eks. at sikre, at garveri ejerne ikke slår anlæggene fra for at mindske deres udgifter. Richard Pearshouse fremhæver, at problemerne i den bangladeshiske garvningsindustri er så massive, at de ikke bare kan løses med et teknologisk fiks. Ifølge Human Rights Watch er det altafgørende, at der føres tilsyn med garverierne og at de stilles ansvarlige overfor de gældende love i forhold til arbejdstagerrettigheder og miljølovgivningen26

 

HVAD KAN DU TÆNKE OVER I DINE DESIGNVALG?

  • Eksperimenter med genanvendelse af lædermaterialer.  Ved at genanvende læder kan du minimere dit miljøaftryk og samtidig give dine produkter et unikt æstetisk præg.

  • Minimer brugen af krom ved at anvende vegetabilsk garvet læder. Med vegetabilsk garvet læder kan du skabe produkter af høj kvalitet, som med tiden udvikler smuk patina.

  • Anvend certificeret garvet læder. Ved at anvende enten svanemærket eller blomsten-certificeringen sikrer du dig, at garvningen finder sted med omtanke for mennesker og miljøet.

  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om forholdene på garveriet! Er der etableret spildevandsanlæg? Er der sikre arbejdsforhold? Får arbejderne udleveret beskyttelsesudstyr? Modtager de en ordentlig løn? Det er ikke sikkert, at du kan få svar på alle dine spørgsmål. Men ved at stille spørgsmålene skaber du opmærksomhed på problemerne og det er et afgørende første skridt på vejen.

 

SKOPRODUCENTER DER SKILLER SIG UD

Disse eksempler er ikke nødvendigvis skoproducenter, der har ‘alle de rigtige svar’. Men de har taget nogle valg, som gør, at de skiller sig ud fra mængden.

  • KAVAT Svensk børnesko producent som anvender vegetabilsk garvet læder.
  • POLOLO Tysk børnesko producent som i 2004 fik tildelt en pris af Greenpeace for deres miljøvenlige sko.
  • ECCO Ejer deres egne garverier i Europa og Asien.
  • SWEDISH HASBEENS Svensk skoproducent som producerer håndlavede sko af vegetabilsk garvet læder.
  • CIAMPI Dansk virksomhed som producerer sko og tasker af kromfrit skind.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE
Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har i deres projekt ‘Fra Ko til Sko’ undersøgt forholdene i læderindustrien i Indien og Brasilien. Læs bl.a. om hvordan unge brasilianske mænd ender som gældsslaver, om dyrevelfærd i læderindustrien og om hvordan arbejdsforholdene er for de indiske garveriarbejdere. http://www.danwatch.dk/da/projekter/fra-ko-til-sko/174

Magasinet The Ecologist ser i videoen ‘Hell for Leather: The Toxic Trade in Leather from Bangladesh to the EU’ nærmere på anvendelsen af kemikalier i garverier i Bangladesh. Se hvordan læder bliver produceret og hvordan kemikalierne påvirker arbejdernes sundhed. https://www.youtube.com/watch?v=4A6siB9B4Ak


Alle billeder er i artiklen er fra området Hazaribagh i Indien af GMB Akash.
Næsten alle Bangladeshs 200 plus garverier er koncentreret i Hazaribagh, et tæt befolket, ubehageligt område i Bangladesh, ved ​​Buriganga-floden. Beboere i Hazaribagh slum klager over sygdomme som feber, hudsygdomme, luftvejsproblemer og diarré. De bebrejder garverier for at forurene luft, vand og jord og dermed være skyld i beboernes trængsler. Livet for garveri-industriens estimerede 20.000 arbejdere er barske med mange, som dør, før de fylder 50.
Hver dag udleder disse fabrikker tusinde liter ildelugtende flydende affald i floden. Men med næsten en milliard dollars om året i eksportsalg, er læderindustrien en af ​​Bangladeshs mest profitable sektorer, og der har været begrænset fremskridt i at rydde op i industriens problemer.
Gennem 60 års drift er en uregistreret mængde af chrom-sulfat, bly, organiske halogenforbindelser, lim, svovlbrinte, svovlsyre, myresyre, blegemiddel, farvestoffer og olier blevet udledt i Indiens floder.

 

________________________

 

Referencer

1 Johansen m.fl., 2011, s. 9
2 HRW, 2012, s. 29 & 44-45
3 Baker, 2001, s. 88.2
4 Baker, 2001, s. 88.3
5 Ibid., s. 88.2
6 Johansen m.fl., 2011, s. 9
7 Maxwell Scott, web
8 Ibid.
9 Blacksmith Institute, 2010
10 HRW, 2012, s. 22
11 Ibid. s. 7
12 Ibid. s. 6-10
13 Ibid. s. 66
14 RISE, 2014
15 HRW, 2012, s. 24-25
16 Ibid. s. 25 & 66
17 HRW, 2012, s. 42
18 Ibid. s. 44-45
19 Blacksmith Institute, 2010
20 HRW, 2012, s. 4
21 Ibid. s. 43
22 HRW, 2012, s. 29
23 Ibid. s. 11
24 HRW, 2012, s. 33
25 UCANEWS, web
26 Ibid.

________________________

 

Kilder

  • Baker, Dean (2011): Tanning and Leather Finishing i Encyclopedia of Occupational Health and Safety, red: Jeanne Mager Stellman, Volume 3, 2011, International Labor Organization
    http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/872-tanning-and-leather-finishing
  • Blacksmith Institute (2010): Industry profile: Tanneries, Preliminary Research 23. august, 2010
    www.blacksmithinstitute.org/files/FileUpload/files/Tanneries.doc
  • Den Europæiske Unions Tidende (2009): Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj, Den Europæiske Union
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:196:0027:0035:DA:PDF
  • Human Rights Watch (2012): Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather
    http://www.hrw.org/sites/default/files/reports/bangladesh1012webwcover.pdf
  • Johansen, Jeanne, Strandesen, Maria & Poulsen, Pia Brunn (2011): Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering (kun allergi) af krom i lædersko, Miljøministeriet, Danmark http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/08/78-87-92779-21-2.pdf
  • Maxwell Scott (2012): Chrome VS. Vegetable Tanned Leather,
    http://www.squidoo.com/chrome-versus-vegetable-tanned-leather
    Set d. 22.08.2014
  • Nordic Ecolabelling (2013): Nordic Ecolabelling of Textiles, hides/skins and leather, version 4.0 12 December 2012 – 31 December 2016, Nordic Ecolabelling
    http://www.ecolabel.dk/kriteriedokumenter/039e_4_0_1.pdf
  • RISE - Research Initiative for Social Equity (06.03.2014): Moving The Toxic Tanneries – Another Wait Starts
    http://risebd.com/2014/03/06/moving-the-toxic-tanneries-another-wait-starts/
  • UCANEWS (20.06.2014): Bangladesh's Toxic Tanneries Inch Toward Relocation,
    http://www.ucanews.com/news/bangladeshs-toxic-tanneries-inch-toward-relocation/71211
    Set d. 22.08.2014  


Alle billeder af Akash. 

________________________

Unfortunately tanning is a toxic business. Many people worldwide suffer from toxins that have their origin in the tanning industry. Workers in the shoe industry become sick, the environment around tanneries is often polluted and local communities, living close to tanneries, suffer from toxic water and food when the solid waste and the waste water are not treated correctly. Even consumers of leather shoes can be affected by toxins in shoes, such as hexavalent chromium, which can cause contact dermatitis.

In this factsheet we focus on the chromium tanning process (because 80 to 85 percent of all leather worldwide is chromium tanned). Other stages of the process, as well as other tanning methods, are therefore not described or explained, or not in full detail. Some other possible processes in the preparatory and finishing stage are not mentioned.

By: Change Your Shoes Campaign, 2015

 

Leather - a short introduction
Leather is made from animal skins. Cattle and sheep are the major source of hides and skins for leather, pig and goat skins play a less important role. In 2010, the production of bovine hides and skins was 354.6 million pieces worldwide and the production of lambskin was 537.2 million pieces (FAO, 2013). In order to produce leather, which resists decay and heat, hides and skins are first cleaned and then tanned. Tanning is the process by which hides and skins are preserved. It is the reaction of collagen fibres in the hide with tannins, chromium, alum, or other chemical agents. For the finishing process of the leather (which includes mechanical processes like cutting and smoothing, and chemical treatments to colour, soften, lubricate and apply a surface finish to the leather), further chemical are used. In 2008, around 50% per cent of all footwear was made of leather (UNIDO, 2010).

 

Leather production

Typical processes for leather tanning & finishing

Typical processes for leather tanning & finishing.
Source: International Labor Organization, Geneva. © 2011.


There are hundreds of different leather types and many, many different chemicals to choose from when producing leathers. Basic leather properties such as softness or fullness are determined by the work in the beamhouse and by tanning. Retanning, which applies retanning agents and dyes to the material, provides the physical strength and properties desired depending on the end product. For each end product the tanning process is different and the type and amount of waste produced may vary enormously (L.A.H.M. Verheijen, January, 1996 ). In general, all leathers undergo three fundamental sub-processes in their production: preparatory stages, tanning, and crusting. Further sub-process, such as surface coating, can be added into the leather processing sequence. But the types of operations and sub-processes that leathers undergo vary.

 

Preparatory stage (pre-tanning)

In the preparation stage, hides and skins are prepared for tanning. After slaughter, hides and skins must be temporarily preserved by curing them with salt (other methods of preserving hides and skins are temperature control, drying, use of biocides, etc.). Preservation of rawstock has the objective of rendering the flayed pelt resistant to putrefaction to allow transport and storage (Covington A. D., 2009). During the preparatory stages, many of the unwanted raw skin components like flesh, hair or subcutaneous material are removed. Different pre-treatment options exist for the skin. Curing prevents putrefaction of the protein substance (= collagen) from bacterial growth.

The steps in the production of leather between curing and tanning are collectively referred to as beamhouse operations. They normally include:

  • Soaking (= preserved raw hides regain their normal water content, dirt and salt are removed)
  • unhairing (= removal of hair, usually by chemical means. This term can also include the removing of wool or bristles)
  • liming (= generic term for alkaline treatment to cause hydrolysis and swelling in the pelt. This is often done by slaked lime [Ca(OH)2])
  • deliming (= the step after liming when the pH is lowered for bating)
  • bating (= generic term for the use of proteolytic enzymes [e.g. pancreatic material, bacterial fermentation, dog dung, etc.] to degrade non-structural proteins in the skin)
  • and pickling (= acidification of pelt in brine for preservation or preparation prior to tanning).

 

Tanning

The leather manufacturing industry processes raw skins and hides for various purposes. Raw skins are transformed into stable finished products by a series of chemical and mechanical processes (Sharphouse, 1989). Within these processes, tanning is important because animal hides decompose unless the tanning process is carried out. Tanning can be performed by different methods (see below). Up until the end of the nineteenth century, almost all leather was made by vegetable tanning - a traditional craft process which uses chemicals occuring naturally in plants for the tanning process. It is usually accepted that the faster method of chrome tanning started commercially in 1884 (Covington A. D., 2009).

 

Chrome-tanned leather

It is estimated that today more than 80% - 85% of leathers in the world are tanned by chrome tanning. Chrome tanning uses chromium III sulphate ([Cr(H2O)6]2(SO4)3) to cross-link the collagen sub-units of the hide. Chromium III salts are typically prepared from chromium VI compounds. The chemistry of chromite processing highlights the potential dangers in burning or incinerating waste products from chrome tanning, such as leather dust and trimmings; the fly ash will contain Cr VI and therefore constitute an environmental danger (Covington A. D., 2009).

Chromium III salts are typically prepared from chromium VI compounds. The pH must be very acidic when the chromium is introduced to ensure that the chromium complexes are small enough to fit in between the fibres and residues of the collagen. Once the desired level of penetration of chrome into the substance is achieved, the pH of the material is raised again to facilitate the process. This step is known as basification. In the raw state, chrome-tanned skins are blue and therefore referred to as "wet blue." (http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning#cite_note-8)

The hexavalent chromium (Cr VI) occurring in leather products is caused by impurities of the used chromium III sulphate and/or because of an oxidation of Cr III to Cr VI during further processing in aqueous medium, such as neutralisation, colouring or after tanning (BfR, 2006). It is also known that Cr III converts to Cr VI during the aging processes.

Chromium emissions may occur from chromate reduction, handling of basic chromic sulphate powder and from the buffing process. No air emissions of chromium occur during soaking or drying. At plants that purchase chromic sulphate in powder form, dust containing trivalent chromium may be emitted during storage, handling and mixing of the dry chromic sulphate (EPA).

 

Vegetable-tanned leather
Vegetable tanning is the oldest tanning method and it uses tannin. Tannins can be present in all plant constituents (e.g. they can be found in chestnut and oak wood, Sumac leaves and Mimosa bark) because they are a defence mechanisms against insects. Vegetable tanning may also use other ingredients found in plants. These can be used in the form of ground plant material, although nowadays it is often dried extracts of plant materials. Tannins bind to the collagen proteins in the hide. The leather is normally brown in colour. It is not stable in water.

Some reasons for the popularity of chrome tanning in the industry compared to vegetable tanning are the following:

  • Chrome tanning is faster than vegetable tanning. The tanning reaction itself typically takes less than 24 hours, whereas vegetable tanning takes several weeks.
  • Chromate tanning produces soft, stretchable leather with high thermal stability.
  • Chrome tanning can creates water-resistant leather .
  • Vegetable tanning may exhibit poor light fastness depending on the type of vegetable tanning.

After tanning, there are some more steps before the leather is finished. In general, they are post-tanning - which comprises retanning, dyeing, and fatliquoring and usually applies to chrome tanning. Drying, crusting and finishing - the crust that results after retanning and drying is subjected to a number of finishing operations. The purpose of these operations is to make the hide softer and to mask small mistakes. (L.A.H.M. Verheijen, January, 1996 ). For some leathers, a surface coating is applied. Tanners refer to this as finishing. This may include oiling, padding, polishing, impregnation, etc. According to the United Nations Industrial Development Organisation (J. Buljan, 2000), it is barely possible to find two tanneries following exactly the same finishing procedure or, more particularly, the same finishing formula even when they use the same raw material in order to produce the same type of finished leather. The operational differences in finishing grain leather and splits are considerable.

 

Hexavalent chromium has many negative impacts

Chromate has different effects on the organism depending on the oxidation state of the chromium. Chromium commonly occurs in two forms. Trivalent chromium (chromium III), a naturally occurring element that is relatively stable, and hexavalent chromium (chromium VI). Chromium VI has a different path of cellular uptake than Cr III and is more toxic. Hexavalent chromium [Cr(VI)] is known to be highly toxic, mutagenic and carcinogenic to humans and animals. It is usually produced by an industrial process. Its negative health effects depend on the route of exposure. For example, inhaling chromium VI can cause damage to the respiratory system, whereas dermal exposure generally does not, but can cause severe skin irritation (see below).

Tannery worker
Mostofa, 45 years, a tannery worker is working in the dye vats at a tannery in Hazaribagh, Dhaka.
Photo: Akash

 

The consumers

Dermal contact with hexavalent chromium compounds can cause allergic dermatitis. Chromium VI is one of the most common skin sensitizers and often causes a skin sensitizing effect. Wearing leather goods (containing hexavalent chromium) can be a means of exposure. This may happen, for example, when wearing shoes on bare feet. But wearing socks does not definitely prevent chromium VI from penetrating the skin. The key to the hexavalent chromium’s mutagenicity and carcinogenicity is the ability to penetrate the cell membrane (K. Kolomaznika, 2008).

Primary irritant dermatitis is related, as mentioned above, to the direct cytotoxic properties of chromium VI, while allergic contact dermatitis is an inflammatory response caused by the immune system. Sensitized individuals will exhibit an allergic dermatitis response when exposed to chromium above a threshold level (Polak, 1983).

The Agency for Toxic Substances and Disease Registry in the US lists the following symptoms in characterization of chromium allergic dermatitis: dryness, erythema, fissuring, papules, scaling, small vesicles and swelling (MacKie, 1981) (Adams, 1990).

 

Environment
Chromium pollution by tannery operations are ranked within the top ten pollution problems by the Blacksmith Institute (Blacksmith Institute, 2011). According to the information collected in Blacksmith’s inventory of sites, South Asia, and in particular India and Pakistan, has the highest number of tanning industries, with South America also at risk of large populations being exposed to chromium contamination. They estimate the ‘population at risk’ at identified sites to be 1.8 million people.

Processing one metric ton of raw hide generates 200 kg of final leather product (containing 3 kg of chromium), 250 kg of non-tanned solid waste, 200 kg of tanned waste (containing 3 kg of chromium), and 50,000 kg of waste water (containing 5 kg of chromium) (S. Hüffer, 2004). Thus, only 20% of the raw material is converted into leather, and more than 60% of the chromium is in the solid and liquid waste. During the production of leather goods, especially shoes, manipulation waste is produced, which makes about 15–20% of the entry material leather (K. Kolomaznika, 2008).

Hexavalent chromium can therefore be present in tannery waste water and solid waste with a considerable impact on the environment. Unfortunately the higher cost associated with the treatment of effluents sometimes leads to illegal dumping to save costs.
As a wide variety of chemicals is used during the tanning process, waste water from this industry can have very different chemical makeups. Other pollutants than chromium of concern within the tanning industry include azodyes, cadmium compounds, cobalt, copper, antimony, barium, lead, selenium, mercury, zinc, arsenic, polychlorinated biphyenls (PCB), nickel, formaldehyde resins and pesticide residues (M., 2010). In many countries, tannery sites are clustered together and are, therefore, creating heavily polluting industrial areas .

 

Worker
The United States Department of Labor (OSHA - Occupational Safety & Health Administration) states on its homepage the following information for workers dealing with Cr VI:

Cancer
All hexavalent chromium compounds are considered carcinogenic to workers. The risk of developing lung, nasal, and sinus cancer increases with the amount of hexavalent chromium inhaled and the length of time the worker is exposed. Certain hexavalent chromium compounds produced lung cancer in animals that had the compounds placed directly in their lungs.

Eyes
Direct eye contact with chromic acid or chromate dusts can cause permanent eye damage. Avoid eye contact with dusts, fumes, smoke, liquids, mists, and aerosols containing hexavalent chromium.

Respiratory Tract
Hexavalent chromium can irritate the nose, throat, and lungs. Repeated or prolonged exposure can damage the mucous membranes of the nasal passages and result in ulcers. Some employees become allergic to hexavalent chromium so that inhaling the chromate compounds can cause asthma symptoms such as wheezing and shortness of breath.

Skin
Prolonged skin contact can result in dermatitis and skin ulcers. Some workers develop an allergic sensitization to chromium. In sensitized workers, contact with even small amounts can cause a serious skin rash.

 

More Information:

https://www.osha.gov/SLTC/hexavalentchromium/healtheffects.html

Tannery workers are exposed to different chemicals and not ‘only’ chromium. Therefore, negative health effects on tannery workers may even be more diverse than described above. More information on health effects can be found at the homepage of the International Labour Organization of the United Nations:
http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/875-health-effects-and-disease-patterns

 

Current legislation in the European Union
In the European Union, a common threshold of 3 mg/kg (0.0003 % by weight) of chromium VI is applied for all leather articles and articles containing leather, from 1 May 2015. Chromium VI will be regulated by REACH (Regulation on Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals, came into force on 1 June 2007). This will not apply for products that were placed on the market before 1 May 2015. Furthermore, there will be a 12-month period after the entry into force of this Regulation for the stakeholders concerned to take measures to comply with this Regulation, including addressing articles already in the supply chain, and held in stock.
Commission Regulation (EU) No. 301/2014 of 25 March 2014 amending Annex XVII to Regulation (EC) No. 1907/2006 of the European Parliament and of the Council on the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH) as regards chromium VI compounds text with EEA relevance. Available in all EU languages at: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32014R0301
This regulation is a very important step by the European Union to protect its customers. But this regulation does not mean no chromium is being used in leather production and, therefore, means that not all people in the supply chain are protected from harmful hexavalent chromium.

 

________________________

 
 

References

  • Adams, R. M. (1990). Occupational Skin Disease, 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders.
  • Basaran B, U. M. (2008). Distribution of Cr (III) and Cr (VI) in chrome tanned leather. Indian Journal of Chemical Technology, pp. 511-514.
  • BfR, B. f. (2006). BfR empfiehlt, Allergie auslösendes Chrom (VI) in Lederprodukten streng zu. Stellungnahme Nr. 017/2007 des BfR vom 15. September 2006.
  • Bhuiyan, M. A. (2010). Investigation of the Possible Sources of Heavy Metal Contamination in Lagoon and Canal Water in the Tannery Industrial. Environmental Monitoring and Assessment, pp. 633-649.
  • Blacksmith Institute (2011). The World’s Worst Toxic Pollution Problems. New York: www.worstpolluted.org.
  • Covington, A. D. (2009). Tanning Chemistry: The Science of Leather. Cambridge, UK: Royal Society of Chemistry.
  • Decoufle, P. (1979). Cancer Risk Associated with Employment in the Leather and Leather Product Industry. Archives of Environmental Health, pp.33-37.
  • EPA, U. S. (n.d.). http://www.epa.gov/ttnchie1/ap42/ch09/final/c9s15.pdf.
  • FAO (2013). World Statistical Compendium for raw hides and skins, leather and leather footwear 1993-2012. Trade and Markets Division.
  • Gustavso, N. H. (1956). The Chemistry of Reactivity of Collagen. Academic Press Inc, New York.
  • http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning#cite_note-8. (n.d.).
  • http://www.fao.org/WAIRDOCS/LEAD/X6114E/x6114e05.htm#b1-3.1.%20Description%20of%20the%20tanningprocess. (n.d.).
  • Innovation, I. C. (n.d.). MANUAL FOR OXAZOLIDINE TANNED LEATHER LIFE + “Enviromentally Friendly Oxazolidine-Tanned Leather (OXATAN)”. LIFE08 ENV/E/000140.
  • J. Buljan, G. R. (2000). MASS BALANCE IN LEATHER PROCESSING. Vienna: UNIDO, United Nations Industrial Development Organization
  • James, B. R. (1983). Behaviour of chromium in soils. VI. Interactions between oxidation-reduction and organic complexation. J Environ Qual 12:, pp. 173–176.
  • K. Kolomaznika, M. A. (2008). Leather waste — Potential threat to human health, and a new technology of its treatment. Journal of Hazardous Materials , pp. 514–520.
  • L.A.H.M. Verheijen, D. W. (January, 1996). Management of Waste from Animal Product Processing. Food and Agriculture Organization of the United Nations.
  • Mwinyihija., M. (2010). Ecotoxicological Diagnosis in the Tanning Industry. Springer.
  • MacKie, R. M. (1981). Clinical dermatology. Oxford University Press.
  • Möller, A. M. (2005). Urban Soil Pollution in Damascus, Syria: concentrations and patterns of heavy metals in the soils of the Damascus Ghouta. Geoderma 124.1-2, pp. 63-71.
  • Polak, L. B. (1983). Immunology of chromium. In: Chromium: metabolism and toxicity. CRC Press, pp.51-135.
  • S. Hüffer, T. T. (2004). Sustainable leather manufacturing a topic with growing importance. American Leather Chemists Association 99, pp. 423–428.
  • Sharphouse, J. H. (1989). Leather Technical's Handbook. London: Leather Producer's Association, Buckland Press Ltd.
  • UNIDO, United Nations (2010). Future Trends in the World Leather and Leather Products Industry and Trade. Vienna.
  • Younus, S. A. (2010). Synthesis of phenol based synthetic tanning agent and evaluating its performance for compliance to national environmental quality standards. Journal of Environmental Technology and Management. 

 

________________________

 

HELP FASHION EVOLVE

I år 2050 kommer vi til at være 9 milliarder mennesker på jorden og hvis vi fortsat forbruger, som vi gør nu, vil det kræve 3 jordkloder. Der skal ikke et geni til at regne ud, at det ikke kan lade sig gøre.

Vores store forbrug er kendetegnet af store mængder af kemikalier brugt under dyrkningen af bomuld og ved farvningen af stoffet.

Planned Obsolescence er et fænomen, man ser overalt i dag; produkter designes til hurtigt at gå i stykker eller på anden måde miste sin relevans. På trods af at vi bruger flere ressourcer end jorden kan give os. Og på trods af at der er så mange ressourcer i de ting vi allerede har, som kunne genbruges i stedet for at smide ud.

Vi kan gøre det bedre –
HELP FASHION EVOLVE!
 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.