I denne artikel vil der blive givet en kort introduktion til selve garvningsprocessen, mens selve artiklens fokus hovedsageligt hviler på kromgarvning. Dernæst vil Bangladesh blive brugt som case og det vil blive undersøgt, hvordan den stødt stigende garvningsindustri i Bangladesh påvirker miljøet og befolkningens sundhed. Afslutningsvis vil der blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med læder. 

Af Solveig Madsen

 

Fra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. I denne artikel vil der blive set nærmere på garvningsprocessen, hvor dyrehuder omdannes til læder. Op imod 80 % af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis1

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft2. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet. 

 

FORVANDLINGEN FRA HUD TIL LÆDER

Garvning betragtes som et af de ældste håndværk i verden og er den process som omdanner huder til læder. Der eksisterer i dag mange forskellige former for læder og det er derfor ikke muligt at beskrive én specifik procedure for, hvordan huder omdannes til læder. Der kan være variation i de garvningsmetoder garverierne benytter samt de kemikalier og det udstyr de har til rådighed. Nogle garveri er hyper-moderne med effektive maskiner og sikre systemer. Mens andre, typisk i udviklingslande, er præget af lavteknologisk udstyr og manuelt arbejde3.
Man kan dog i garvningsprocessen tale om tre generelle faser. I den første fase gøres huden klar til at blive sendt til garverierne, her vil kød og hår blive fjernet og huden typisk blive desinficeret, hvilket kan indebære brug af en lang række af kemikalier. I den anden fase vaskes, bleges og blødgøres huden, hvilket er nødvendigt inden den egentlige garvning kan finde sted. Der findes fire forskellige garvningsmetoder: kromgarvning, vegetabilsk garvning, aldehyd-garvning og syntetisk garvning. Kromgarvning kræver bl.a. at huden behandles med kromsulfat og svovlsyre. Mens vegetabilsk garvet læder derimod bliver behandlet med naturlige materialer. Afslutningsvis i den tredje fase, hvor huden er blevet garvet og omdannet til læder, vil læderet blive tørret, blødgjort og tilpasset kundens ønsker i forhold til farve og udskæring. Farvning og udskæring vil som regel ikke finde sted på garverierne4.

Sojib (til højre), Mizan (til venstre) putterer læderhuder i farvestof-kar på et garveri.

I denne artikel vil der som nævnt hovedsageligt blive fokuseret på kromgarvning, da det er den mest anvendte garvningsmetode. Kromgarvning blev introduceret i slutningen af 1800-tallet5 og det anslås, at ca. 80 % af den globale læderindustri i dag anvender kromgarvning6. Kromgarvning kan som nævnt have alvorlige konsekvenser for både miljøet og mennesket, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis. Der vil i det nedenstående afsnit blive givet en kort introduktion til vegetabilsk garvning, mens aldehyd og syntetisk garvning ikke vil blive belyst, da disse metoder anvendes i meget begrænset omfang.


Kromgarvning

En afgørende grund til at kromgarvning er den mest anvendte metode i dag er, at kromgarvning er med til at muliggøre masseproduktion af lædervarer, idet kromgarvning er den mest tidsbesparende garvningsmetode. Ved kromgarvning tager garvningsprocessen ca. en dag, mens det ved vegetabilsk garvning kan tage op til 40-60 dage. Den hurtige garvningsproces kommer naturligvis også til udtryk i det endelige produkts pris, og kromgarvet læder er derfor som regel billigere end vegetabilsk garvet læder. Den effektive garvningsprocess indebærer bl.a., at huden lægges i bassiner med svovlsyre og kromsulfat. Denne behandling giver læderet et blåligt skær, og det kaldes derfor i dette stadie for ‘wet blue’ læder7.

Rashel på 11 år, står i et farvestof-kar til knæene, omgivet af huder på et garveri.


Vegetabilsk garvning 

I modsætning til kromgarvning garves huden ved vegetabilsk garvning ved hjælp af naturlige materialer som bark, blade og nødder. Dette giver læderet unikke brune og orange nuancer, som ændrer sig i løbet af produktets levetid og giver dermed læderet patina. På trods af, at der ved selve garvningen ikke anvendes krom, skal man være opmærksom på, at det endelige produkt kan indeholde krom, hvis det efter garvning er farvet med en kromholdig farve. Man kan dog som hovedregel sige, at vegetabilsk garvet læder vil indeholde et markant lavere niveau af krom.


Læderets egenskaber 

Sammenlignet med kromgarvet læder er vegetabilsk garvet læder mere sårbart over for vand og varme. Vegetabilsk garvet læder får dermed lettere pletter ved kontakt med vand og ved for høj varme vil læderet enten krympe eller knække. Når kromgarvet læder er helt nyt, vil det oftest føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Dette vil dog ændre sig i løbet af produktets levetid, idet vegetabilsk garvet læder med tiden bliver mere smidigt. Samtidig er vegetabilsk garvet læder ofte af en højere kvalitet med længere levetid. Det endelige produkt adskiller sig dermed fra hinanden, hvilket betyder at kromgarvning og vegetabilsk garvning ikke nødvendigvis kan erstatte hinanden8.


BRUG AF CERTIFICERINGER

 

Svanen
Læderprodukter kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen. Der er dog i skrivende stund ingen læderprodukter på markedet der bærer denne mærkning.

Svanemærkningen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization’s (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier. 

(Nordic Ecolabelling, 2013)

 

Blomsten
Blomsten er den europæiske miljømærkning. Blandt læderprodukter er det udelukkende fodtøj, som denne certificering dækker over. Der er flere sko og støvler på markedet, der bærer Blomsten.

Certificeringen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • Der sættes grænseværdier for vandforbruget ved garvning.
  • Energiforbrug i fremstillingsfasen skal angives.

(Den Europæiske Unions Tidende, 2009)

 

CASE BANGLADESH : Kromgarvning er en effektiv men giftig affære

Kromgarvet læder behandles som nævnt bl.a. med svovlsyre og kromsulfat, hvilket er yderst skadeligt for miljøet. Anvendelsen af disse stærke kemikalier er problematisk, hvis man ser på den kontekst huden bliver garvet i. Store dele af den globale garvningsindustri er nemlig placeret i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh9, hvor overtrædelser af miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder er daglig kost.
Bangladeshs læderindustri
Det anslås, at Bangladesh i perioden juni 2011 til juli 2012 havde en eksport af læder og lædervarer på 3,9 milliarder kroner. Garvningsindustrien i Bangladesh har været stødt stigende de seneste år og fra 2001-2011 steg garveriernes eksport gennemsnitligt med 242 millioner kroner hvert år. Op imod 90-95 % af Bangladeshs garverier er centreret i Hazaribagh-området, som er en del af Bangladeshs hovedstad Dhaka10.


Ligesom tekstilindustrien står læderindustrien i Bangladesh overfor massive udfordringer, når det kommer til at sikre miljøhensyn og menneskerettigheder. Hazaribagh betegnes, ifølge den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch, som en ‘enforcement free zone’, hvilket betyder, at den bangladeshiske regering ikke, eller kun i meget begrænset omfang, fører tilsyn med garverierne i dette distrikt. De der ejer garverierne bliver dermed ikke stillet til ansvar for brud på miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder11, hvilket er yderst problematisk i et land, som i forvejen kæmper med udbredt korruption, fattigdom, stærkt kritisable arbejdsforhold og manglende fagforeningsdannelse. Hensynet til miljøet, arbejderne og indbyggerne i Hazaribagh er dermed meget mangelfuld.

Se Human Rights Watch’s video Toxic Tanneries og få et indblik i virkeligheden for arbejderne i Hazaribagh.


En flod af kemikalier
En af de helt store problematikker med garverierne i Hazaribagh er, at de giftige kemikalier som anvendes i garvningsprocessen ikke håndteres på ansvarlig vis, hvilket har skadelige konsekvenser for miljøet, arbejderne og de lokale indbyggere.
Human Rights Watch foretog i 2012 en undersøgelse af arbejdsforholdene og miljøpåvirkningen af de ca. 150 garverier, der er placeret i Hazaribagh. Som en del af undersøgelsen blev 134 personer interviewet heriblandt; ansatte på garverierne, beboere i lokalområdet, sundhedsprofessionelle, NGO-medarbejdere, fagforeningsmedarbejdere, repræsentanter fra den bangladeshiske regering, læderteknologer og kemikalieleverandører. Resultaterne er fremlagt i rapporten: ‘Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather’ fra 2012. Blandt de interviewede bekræftede alle, at ingen af garverierne i Hazaribagh har etableret rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra garverierne. Som konsekvens heraf udledes vandet, som er fyldt med skadelige kemikalier, direkte i floden Buriganga og Dhakas gader12. Det vil sige, at det ikke kun er arbejderne på garverierne, som bliver udsat for skadelige kemikalier, men også de lokale indbyggere i Hazaribagh, idet de bl.a. bader og vasker deres tøj i floden. Samtidig er de også udsat for indånding af giftige gasser, deres jord forurenes og under monsuntiden risikerer de, at det giftige spildevand strømmer ind i deres hjem13.

Forureningsgraden af spildevandet
Den bangladeshiske regering vurderede i 2003, at der hver dag løber omkring 21.600 kubikmeter spildevand fyldt med skadelige kemikalier direkte ud i Hazaribaghs gader og floder14. Forureningsgraden af spildevandet er blevet undersøgt af mange og i 1999 blev en undersøgelse af et specifikt garveris spildevand offentliggjort. Denne undersøgelse viste, at koncentrationen af kemikalier i spildevandet oversteg landets tilladte standarder i voldsom grad. Koncentrationen af krom blev målt til 4.043 mg. per liter, selvom det tilladte indhold kun er 2 mg. per liter og 45.000 mg. chlorid mod de tilladte 600 mg. per liter15.
Det diskuteres derudover, i hvor høj grad grundvandet også er blevet påvirket af de høje koncentrationer af kemikalier i spildevandet. Selvom forskere endnu ikke er nået til enighed om dette, så understreger Human Rights Watch, at dette under alle omstændigheder er en overhængende fare, da op til 95 % af Dhakas vandforsyning kommer fra grundvandet16.


Skadelige arbejdsforhold
Foruden de katastrofale følger det kemikalieholdige spildevand påfører miljøet, så har garveriernes håndtering af kemikalier og affald også alvorlige konsekvenser for arbejderne og den lokale befolknings sundhed.
I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch fortæller mange af arbejderne på garverierne, at deres helbred har lidt skade på grund af deres arbejde. Størstedelen af arbejderne kommer dagligt i kontakt med kemikalier, idet de ikke er udstyret med tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, herunder: forklæde, handsker, sko, sikkerhedsbriller og masker. Dette sker bl.a., når de med deres bare hænder lægger huderne i blød i bassiner med krom og svovlsyre. Arbejderne modtager ikke tilstrækkelig undervisning til at vide, hvilke forholdsregler de bør tage og dette har store konsekvenser for deres helbred. Den daglige kontakt med kemikalier betyder, at mange arbejdere er plaget af hudsygdomme og åndedrætsbesvær17.

Den ældre arbejder Emdad Mia (45 år) står på de blå læder-huder på et garveri.

Under selve garvningsprocessen udledes mange kemiske gasser, heriblandt hydrogen-sulfid, ammoniak og krom-sulfid. Disse kemiske gasser er yderst skadelige for arbejderne. F.eks. kan kortvarig inhalering af hydrogen-sulfid føre til bevidstløshed, væskeansamling i lungerne og påvirke det centrale nervesystem. Mens indånding af en høj koncentration af hydrogen-sulfid kan være dødelig. Ammoniak-gas kan ætse huden og øjets hinde samt give åndedrætsbesvær. Langvarig eller gentagen inhalering af svovldioxid kan give astmatiske anfald. Mens krom-sulfid, som er et af de mest anvendte kemikalier i Hazaribagh, kan give åndedrætsbesvær. Samtidig viser studier også, at gentagen kontakt med krom øger risikoen for udvikling af kræft18. De sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold bliver tydeliggjort af den lokale organisation Environmental and Human Development, som vurderer, at op imod 90 % af garveriarbejderne i Hazaribagh dør inden de bliver 50 år på grund af deres daglige kontakt med giftige kemikalier19.

Foruden de sundhedsskadelige arbejdsforhold, så modtager arbejderne i Harzaribagh-garverierne også urimeligt lave lønninger på trods af lange arbejdsdage. Månedslønnen for en garveriarbejder ligger typisk på omkring 218 kroner20. Samtidig havde ingen af de arbejdere som Human Rights Watch interviewede skriftlige ansættelseskontrakter, hvilket betyder, at arbejdernes jobsikkerhed er truet og at de i mange henseender ikke kan kræve deres ret. Dette ses bl.a. i tilfælde af arbejdsulykker, hvor arbejderne sjældent modtager kompensation21.

Mostofa (45 år), en garveri-arbejder sidder og behandler huder på et garveri.

Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har undersøgt forholdene for garveriarbejderne i Indien. Se DanWatchs film fra 2012 Hvad Træder Dine Lædersko På? og mød Tamil, vis mand mistede livet i en ulykke på et garveri i Indien.

 

Sundheden i Hazaribagh
I et studie fra 1997 blev det undersøgt, hvilken indvirkning garveriernes tilstedeværelse har på den lokale befolknings sundhed. Undersøgelsen blev foretaget ved at sammenligne 112 lokale familiers helbred med 100 andre familier i et andet område af Dhaka af samme socioøkonomisk karakter. Undersøgelsen viser en høj sammenhæng mellem garveriernes tilstedeværelse og familiernes helbred. I Hazaribagh området rapporterede 31 % flere om hudsygdomme, 21 % flere led af gulsot, 17 % flere tilfælde af nyre-relaterede sygdomme, 15 % flere tilfælde med diarré og 10 % flere led af feber i forhold til det andet område22. Den lokale befolknings helbred er dermed tydeligt påvirket af garveriernes praksis. Undersøgelsen blev som nævnt foretaget i 1997, og da der endnu ikke er etableret rensningsanlæg i Hazaribagh, er det meget tvivlsomt, at disse forhold er blevet forbedret.

 

Sundhedsmæssige risici forbundet med kromgarvning

  • Inhalering af giftige gasser, som i værste tilfælde kan være dødelige

  • Øget risiko for udvikling af kræft

  • Direkte kontakt med kemikalier kan ætse huden og føre til permanente hudsygdomme

  • Risiko for ætsning af øjenhinde, som kan føre til reduceret eller mistet syn

  • Åndedrætsbesvær

  • Udvikling af gulsot og nyrerelaterede sygdomme

 

Manglende politisk indgriben
På trods af at den bangladeshiske regering er bekendt med den alvorlige trussel, som de farlige arbejdsforhold og den mangelfulde håndtering af spildevandet udgør mod befolkningens sundhed og miljøet, så forholder den bangladeshiske regering sig endnu passive. I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch, fremhæves manglende kapacitet til at udføre inspektioner med garverierne som én af årsagerne til dette. Ifølge den ansvarshavende for fabriksinspektioner i Dhaka var der i 2012 kun afsat 18 inspektører til at føre tilsyn med de omkring 100.000 fabrikker (ikke udelukkende garverier), der er situeret i Dhaka23. En bemanding der tydeligvis er utilstrækkelig.

Mostofa (26 år) arbejder med de våde blå læderhuder.

Dernæst fremhæver regeringens repræsentanter ifølge Human Rights Watch’s undersøgelse, at der foreligger planer om at flytte alle garverierne længere ud af byen til Savar-distriktet. Regeringens repræsentanter fortæller i interviews med Human Rights Watch’s, at der på grund af den tilsigtede flytning ikke vil blive ført tilsyn med garverierne24. Denne flytning har været planlagt i næsten 20 år, og er flere gange blevet udskudt. Der er dog nu forlydender om, at flytningen skal have fundet sted inden udgangen af marts 2015. I juni 2014 havde omkring 10 garverier påbegyndt deres indledende byggeri i Savar-distriktet. Formålet med flytningen er ifølge den bangladeshiske regering, at få garverierne længere ud af byen og samtidig få etableret rensningsanlæg, således at miljø og arbejdsforhold forbedres25.
En række ngo’er, heriblandt Human Rights Watch, forholder sig dog kritiske til dette. Senior forsker Richard Pearshouse fra Human Rights Watch rejser bl.a. tvivl omkring, hvorvidt rensningsanlæggene rent faktisk vil blive etableret og hvorvidt de vil blive anvendt på rigtig vis. Richard Pearshouse fremhæver, at én ting er at få etableret rensningsanlæggene, en anden ting er f.eks. at sikre, at garveri ejerne ikke slår anlæggene fra for at mindske deres udgifter. Richard Pearshouse fremhæver, at problemerne i den bangladeshiske garvningsindustri er så massive, at de ikke bare kan løses med et teknologisk fiks. Ifølge Human Rights Watch er det altafgørende, at der føres tilsyn med garverierne og at de stilles ansvarlige overfor de gældende love i forhold til arbejdstagerrettigheder og miljølovgivningen26

 

HVAD KAN DU TÆNKE OVER I DINE DESIGNVALG?

  • Eksperimenter med genanvendelse af lædermaterialer.  Ved at genanvende læder kan du minimere dit miljøaftryk og samtidig give dine produkter et unikt æstetisk præg.

  • Minimer brugen af krom ved at anvende vegetabilsk garvet læder. Med vegetabilsk garvet læder kan du skabe produkter af høj kvalitet, som med tiden udvikler smuk patina.

  • Anvend certificeret garvet læder. Ved at anvende enten svanemærket eller blomsten-certificeringen sikrer du dig, at garvningen finder sted med omtanke for mennesker og miljøet.

  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om forholdene på garveriet! Er der etableret spildevandsanlæg? Er der sikre arbejdsforhold? Får arbejderne udleveret beskyttelsesudstyr? Modtager de en ordentlig løn? Det er ikke sikkert, at du kan få svar på alle dine spørgsmål. Men ved at stille spørgsmålene skaber du opmærksomhed på problemerne og det er et afgørende første skridt på vejen.

 

SKOPRODUCENTER DER SKILLER SIG UD

Disse eksempler er ikke nødvendigvis skoproducenter, der har ‘alle de rigtige svar’. Men de har taget nogle valg, som gør, at de skiller sig ud fra mængden.

  • KAVAT Svensk børnesko producent som anvender vegetabilsk garvet læder.
  • POLOLO Tysk børnesko producent som i 2004 fik tildelt en pris af Greenpeace for deres miljøvenlige sko.
  • ECCO Ejer deres egne garverier i Europa og Asien.
  • SWEDISH HASBEENS Svensk skoproducent som producerer håndlavede sko af vegetabilsk garvet læder.
  • CIAMPI Dansk virksomhed som producerer sko og tasker af kromfrit skind.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE
Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har i deres projekt ‘Fra Ko til Sko’ undersøgt forholdene i læderindustrien i Indien og Brasilien. Læs bl.a. om hvordan unge brasilianske mænd ender som gældsslaver, om dyrevelfærd i læderindustrien og om hvordan arbejdsforholdene er for de indiske garveriarbejdere. http://www.danwatch.dk/da/projekter/fra-ko-til-sko/174

Magasinet The Ecologist ser i videoen ‘Hell for Leather: The Toxic Trade in Leather from Bangladesh to the EU’ nærmere på anvendelsen af kemikalier i garverier i Bangladesh. Se hvordan læder bliver produceret og hvordan kemikalierne påvirker arbejdernes sundhed. https://www.youtube.com/watch?v=4A6siB9B4Ak


Alle billeder er i artiklen er fra området Hazaribagh i Indien af GMB Akash.
Næsten alle Bangladeshs 200 plus garverier er koncentreret i Hazaribagh, et tæt befolket, ubehageligt område i Bangladesh, ved ​​Buriganga-floden. Beboere i Hazaribagh slum klager over sygdomme som feber, hudsygdomme, luftvejsproblemer og diarré. De bebrejder garverier for at forurene luft, vand og jord og dermed være skyld i beboernes trængsler. Livet for garveri-industriens estimerede 20.000 arbejdere er barske med mange, som dør, før de fylder 50.
Hver dag udleder disse fabrikker tusinde liter ildelugtende flydende affald i floden. Men med næsten en milliard dollars om året i eksportsalg, er læderindustrien en af ​​Bangladeshs mest profitable sektorer, og der har været begrænset fremskridt i at rydde op i industriens problemer.
Gennem 60 års drift er en uregistreret mængde af chrom-sulfat, bly, organiske halogenforbindelser, lim, svovlbrinte, svovlsyre, myresyre, blegemiddel, farvestoffer og olier blevet udledt i Indiens floder.

 

________________________

 

Referencer

1 Johansen m.fl., 2011, s. 9
2 HRW, 2012, s. 29 & 44-45
3 Baker, 2001, s. 88.2
4 Baker, 2001, s. 88.3
5 Ibid., s. 88.2
6 Johansen m.fl., 2011, s. 9
7 Maxwell Scott, web
8 Ibid.
9 Blacksmith Institute, 2010
10 HRW, 2012, s. 22
11 Ibid. s. 7
12 Ibid. s. 6-10
13 Ibid. s. 66
14 RISE, 2014
15 HRW, 2012, s. 24-25
16 Ibid. s. 25 & 66
17 HRW, 2012, s. 42
18 Ibid. s. 44-45
19 Blacksmith Institute, 2010
20 HRW, 2012, s. 4
21 Ibid. s. 43
22 HRW, 2012, s. 29
23 Ibid. s. 11
24 HRW, 2012, s. 33
25 UCANEWS, web
26 Ibid.

________________________

 

Kilder

  • Baker, Dean (2011): Tanning and Leather Finishing i Encyclopedia of Occupational Health and Safety, red: Jeanne Mager Stellman, Volume 3, 2011, International Labor Organization
    http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/872-tanning-and-leather-finishing
  • Blacksmith Institute (2010): Industry profile: Tanneries, Preliminary Research 23. august, 2010
    www.blacksmithinstitute.org/files/FileUpload/files/Tanneries.doc
  • Den Europæiske Unions Tidende (2009): Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj, Den Europæiske Union
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:196:0027:0035:DA:PDF
  • Human Rights Watch (2012): Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather
    http://www.hrw.org/sites/default/files/reports/bangladesh1012webwcover.pdf
  • Johansen, Jeanne, Strandesen, Maria & Poulsen, Pia Brunn (2011): Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering (kun allergi) af krom i lædersko, Miljøministeriet, Danmark http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/08/78-87-92779-21-2.pdf
  • Maxwell Scott (2012): Chrome VS. Vegetable Tanned Leather,
    http://www.squidoo.com/chrome-versus-vegetable-tanned-leather
    Set d. 22.08.2014
  • Nordic Ecolabelling (2013): Nordic Ecolabelling of Textiles, hides/skins and leather, version 4.0 12 December 2012 – 31 December 2016, Nordic Ecolabelling
    http://www.ecolabel.dk/kriteriedokumenter/039e_4_0_1.pdf
  • RISE - Research Initiative for Social Equity (06.03.2014): Moving The Toxic Tanneries – Another Wait Starts
    http://risebd.com/2014/03/06/moving-the-toxic-tanneries-another-wait-starts/
  • UCANEWS (20.06.2014): Bangladesh's Toxic Tanneries Inch Toward Relocation,
    http://www.ucanews.com/news/bangladeshs-toxic-tanneries-inch-toward-relocation/71211
    Set d. 22.08.2014  


Alle billeder af Akash. 

________________________

Tekstilindustrien er kendt som en af verdens mest forurenende industrier og med et stigende forbrug af tøj, står industrien overfor store udfordringer, når det kommer til at finde bæredygtige løsninger. Farvningsprocessen er et vigtigt element i ‘fast fashion industrien’, da det er en af de måder hvorpå, man lettest kan ændre tøjets udtryk1. Samtidig er farvningsprocessen også én af de processer, hvor der er rum for (og i høj grad brug for) store miljømæssige forbedringer. Da der i disse processer anvendes utrolig store mængder af vand, hvoraf udledning af skadelige farvestoffer og kemikalier i det omgivende miljø følger som konsekvens. Det estimeres, at 25 % af alle de kemikalier, som bliver produceret på globalt plan anvendes i tekstilindustrien, herunder i farvningsprocessen. Samtidig udledes der gennemsnitligt 600 liter spildevand for hvert kilo tøj som produceres2
Der findes et utal af forskellige farvestoffer, der kan farve vores tøj i flotte farver, men desværre består mange af disse farvestoffer også af en giftig cocktail, som ikke kun har en negativ effekt på miljøet, men også vores helbred. 

Af Solveig Madsen
 

Man kan generelt tale om, at udledningen af spildevand der indeholder rester af farvestoffer har en direkte og en indirekte effekt på miljøet og os som forbrugere. Den direkte effekt af kemikalier sker under selve farvningsprocessen, hvor kemikalieholdigt spildevand udledes fra fabrikkerne. Denne form for udledning påvirker i første omgang miljøet, men kan også have fatale konsekvenser for menneskets sundhed. Den indirekte effekt, som i første omgang påvirker forbrugernes helbred, sker når forbrugerne får kontakt med de kemikalierester, der stadig sidder i det tøj, de hiver ned af bøjlestangen i butikkerne. I denne artikel vil der blive set nærmere på de miljø- og helbredsmæssige konsekvenser af farveriernes direkte udledning af spildevand. Der vil derudover også blive givet en kort beskrivelse af hvordan farvningsprocessen i grove træk foregår og hvad der karakteriserer nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer. Afslutningsvis i artiklen vil der blive set nærmere på, hvordan farveriernes praksis i Kina har påvirket miljøet og befolkningens helbred.

Formålet med denne artikel er at gøre designere opmærksomme på, hvordan farvningsprocesserne foregår og hvilke konsekvenser dette medfører. Designere har som det første led i en lang og kompliceret produktionskæde stor indflydelse. Ved at tilegne sig viden omkring de forskellige processer i tekstilproduktionen bliver designere i højere grad i stand til at stille spørgsmål og reflektere over deres valg i designprocessen. Formålet med denne artikel er derfor at klæde designere bedre på til at stille de rigtige spørgsmål, som kan bane vejen for reflekterede og mere bæredygtige designvalg.


Hvad er problemet?
Det estimeres, at der eksisterer over 10.000 forskellige farvestoffer og pigmenter til tekstiler og at der globalt set produceres 700.000 tons syntetiske farver årligt. Samtidig anslås det også, at op imod 200.000 tons af disse farvestoffer bliver udledt med farveriernes spildevand på grund af ineffektive farvningsprocesser3. Farvestofferne ender hovedsageligt i spildevandet på grund af utilstrækkelig binding af farverne4. Det er problematisk at store dele af farvestofferne ender i spildevandet, da de oftest indeholder egenskaber, der gør det vanskeligt at rense spildevandet, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender med at blive skyllet ud i miljøet. Når farvestofferne ender i miljøet kan det have meget negative konsekvenser for miljøet, da farvestofferne netop er skabt til at modstå biologisk nedbrydning. Det er dermed ikke kun i t-shirten at farven forbliver i lang tid, men også i miljøet5. Derudover kan nogle farvestoffer i værste fald være kræftfremkaldende og mutationsfremmende, og dermed også medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser6.

Foruden de risicis, der er forbundet med udledning af farvestoffer, er det også problematisk, at der anvendes utrolig store mængder af vand i farvningsprocessen. Hvor store mængder af vand, der anvendes på hvert enkelt fabrik, afhænger bl.a. af udstyrets kvalitet7. Tekstilindustrien er dog generelt en stor synder, når det kommer til vandforbrug og det estimeres, at ca. 80 % af den totale mængde spildevand, som udledes i tøjproduktionen, udledes i farvnings- og finish-processen8. Foruden rester af farvestoffer indeholder spildevandet fra farverier også typisk tungmetaller og pesticider, hvis tekstiler af konventionel bomuld f.eks. er blevet farvet9.

Se videoen Textile Towns in the Shadows of Pollution

Textile Towns in the Shadows of Pollution from Greenpeace on Vimeo.

 

Klassificering af farvestoffer
Hvor skadelig udledningen af farvestoffer er afhænger af farvestoffernes kemiske sammensætning. Der findes mange forskellige grupper af farvestoffer og de varierer alle i deres kemiske sammensætning og deres fiber-anvendelighed10. Det vil sige, at der ikke eksisterer en type af farvestof, som kan anvendes til alle former for fibre. I denne artikel, vil nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer blive fremhævet samt deres anvendelighed til forskellige fibre.

En af de måder, hvorpå man kan karakterisere et farvestofs egenskaber, er ved at se nærmere på farvestoffets ægthed og fikseringsgrad. Et farvestofs ægthed refererer til farvestoffets modstandsdygtighed i forhold til forskellige påvirkninger, så som lys, varme og vand11. Farveægtheden er derfor vigtig at overveje i forhold til tekstilets endelige brug12. Et farvestofs fikseringsgrad referer til hvor stor en del af farvestoffet, som bliver bundet til stoffet og dermed også hvor store dele, der bliver udledt med spildevandet og potentielt kan ende i miljøet13. Fikseringsgraden er dermed et vigtigt parameter, når man skal vurdere et farvestofs miljøbelastning.

Kypefarvestoffer er en gruppe af farvestoffer, der kan karakteriseres som en ’all round’ farveklasse, der dækker det meste af farveskalaen14 og som har en forholdsvis høj fikseringsgrad. Kypefarvestoffer kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre og har en høj farveægthed15. Da kypefarvestofferne ikke er opløselige i vand, vil de være lettere at ‘fange’ i et rensningsanlæg, til gengæld kan de tungmetaller som farvestofferne indeholder ende med at blive frigivet16.

En af fordelene ved kationiske (basiske) farvestoffer er, at de generelt har en høj fikseringsgrad, men til gengæld er farveægtheden ikke så god. En af de miljømæssige problematikker, der er forbundet med kationiske farvestoffer er, at der anvendes egaliseringsmidler til at få farven til at fordele sig bedre, dette er problematisk, da egaliseringsmidler er svære at nedbryde, hvilket betyder, at de kan forblive i miljøet17. Kationiske farvestoffer kan anvendes til akryl og modificeret polyester18.

Syrefarvestoffer indeholder en række undergrupper af farvestoffer, som giver meget klare farver19. Syrefarvestoffer kan anvendes til uld, silke og polyamid20. De undergrupper som hører til syrefarvestoffer er bl.a.: azo-, xanthene-, anthraquinon-, triphenylmethan- og nitro-derivat farvestoffer. Disse farvestoffer er vandopløselige og har generelt en høj fikseringsgrad. Syrefarvestoffer er generelt ikke så skadelige for miljøet, men der findes dog nogle syrefarvestoffer, som er sundhedsskadelige og/eller allergifremkaldende. Der findes nogle azofarvestoffer, der kan fraspalte kræftfremkaldende aminer, hvilket gør azofarvestoffer meget omdiskuterede21.

Azofarvestoffer er de mest anvendte farvestoffer. Det anslås, at azofarvestofferne vægtmæssigt udgør omkring 70 % af alle de farvestoffer, der produceres på globalt plan22. Azofarvestoffer bliver brugt til dybe farver, såsom blå, violet, gul, orange og højrød og kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre. En af årsagerne til at azofarvestofferne er meget udbredte er, at de økonomisk set er effektive og rentable23. Azofarvestoffer har en moderat fikseringsgrad og en høj farveægthed24. I EU er det ikke længere lovligt at anvende azofarvestoffer, som kan fraspalte kræftfremkaldende aminer i tekstilproduktionen25.

Reaktive farvestoffer kan anvendes til uld, silke, polyamid, bomuld og andre cellulosefibre. Til gengæld har reaktive farvestoffer en lav fikseringsgrad, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender i spildevandet med potentiel fare for miljøet. Den lave fikseringsgrad er problematisk, da de reaktive farvestoffer er svære at fjerne i rensningsanlæggene på grund af deres vandopløselighed26.

Miljøministeriet vurderede i 2010, at kationiske og azofarvestoffer er blandt de farvestoffer med størst negative effekt på miljøet, mens syre-, direkte og dispergerende farvestoffer karakteriseres som farvestoffer med moderat indvirkning på miljøet27.

I det nedenstående skema, ses de forskellige farvestoffers klassificeringer, deres anvendelighed og deres fikseringsgrad.

 

Farvestof

Fiber anvendelighed

Fikseringsgrad (%)

Kype (vat)

Bomuld og andre cellulosefibre

80-95

Syre

Uld, silke og polyamid

80-93

Dispergerende

Polyester og acetat

80-92

Reaktive

Bomuld og andre cellulosefibre, uld, silke og polyamid

60-90

Direkte

Bomuld og andre cellulosefibre, uld og silke

70-95

Kationiske (basiske)

Akryl og modificeret polyester

97-98

Svovlbaserede

Bomuld og andre cellulosefibre

60-70

(Kilde: Chavan, 2011)

 

Farvningsprocessen
Der er mange forskellige måder, hvorpå tøj kan farves. Metoden afhænger af mange forskellige faktorer såsom fibersammensætningen, stoffets struktur, mængden af stof, der skal farves og den påkrævede kvalitet28. I det følgende afsnit vil der blive givet et overblik over de tre faser, som man generelt kan inddele farvningsprocessen i.

I den første fase klargøres tekstilet til farvningen. Urenheder fjernes fra tekstilet, så det er klart til selve farvningen. Man kan fjerne urenhederne på forskellige måder, heriblandt ved at bruge vandige baser og vaskemiddel eller ved at anvende enzymer29. Hvilken forbehandling tekstilet får afhænger af dets fibre og det endelige brug af tekstilet30. I de fleste tilfælde bliver tekstilet også bleget med brintoverilte eller klorholdige forbindelser for at fjerne den naturlige farve i stoffet.

I anden fase påbegyndes selve farvningsprocessen. Der findes, som nævnt, mange forskellige typer af farvestoffer og der er ikke én type, der kan anvendes til alle former for fibre, lige så vel som, at der ikke eksisterer én type af fiber, som kan farves med alle slags farvestoffer. Fikseringen af farven sker ved høje temperaturer og foruden selve farvestoffet anvendes en lang række af kemiske hjælpemidler, herunder overfladeaktive stoffer, syrer, baser, akkumulatorsyre (electrolytes), emulgerende (emulsifying) olier og blødgørende stoffer. Disse er anvendt for at opnå ensfarvethed, dybde og den rette ægthed i farven i forhold til produktets endelige brug31. Det er også i denne anden fase, at der anvendes store mængder af vand for at fiksere farven og skylle tekstilet32. Som vist i ovenstående skema varierer fikseringsgraden ved de enkelte farvestoffer.

I den tredje fase, får tekstilet dets endelige ‘finish’ ved hjælp af kemiske efterbehandlinger for at forbedre kvaliteten af tekstilet. Tekstilet kan få mange forskellige ‘finish behandlinger’, så det f.eks. bliver vandafvisende, blødgjort, antistatisk, mindre modtageligt overfor pletter eller modstandsdygtigt overfor svamp. Alt efter hvad der kræves af tekstilet, vil det blive behandlet med forskellige kemikalier. Syntetiske fibre vil som oftest modtage en behandling, som gør tekstilet antistatiskt, mens bomuld- og polyesterblandingers finish-behandling som oftest går ud på at gøre tekstilet lettere at håndtere og uld vil typisk blive behandlet for at undgå filtning, brand og angreb fra møl33.

 

Case: Kina

På baggrund af den ovenstående gennemgang af farve klassificeringerne og selve farvningsprocessen, vil der i denne del af artiklen blive set nærmere på, hvilke konkrete konsekvenser farveriers praksis har for befolkningen, dyrelivet og miljøet i Kina.

Kina er verdens førende eksportør af tekstiler og stod i 2010 for 34 % af den samlede globale eksport af tekstiler34. Der er dog store udfordringer for den kinesiske regering, når det kommer til at sikre bæredygtige forhold i industrien. Det anslås, at 70 % af alle floder i Kina er forurenede og at 25 % af befolkningen ikke har adgang til rent drikkevand35. Samtidig anslås det også, at 60.000 kinesere årligt lider af en for tidlig død grundet vandforureningen36. Denne udvikling kan bl.a. sammenkædes med Kinas økonomiske udvikling og integration på det globale marked, da det estimeres, at 20-30 % af vandforureningen er relateret til produktion af eksportprodukter37. Forurening af vand er særligt bekymrende i Kina, hvor vand allerede er en knap ressources. Det anslås at af Kinas 600 byer, lider mere en ⅔ af vandknaphed og mere end 100 byer mangler vand i alvorlig grad38. Yderligere udtømning eller forurening af Kinas vandressourcer har dermed store konsekvenser for befolkningen.


Se videoen Dirty Laundry - Detox campaign background

 

Tekstilindustrien er præget af globale økonomiske dynamikker, som resulterer i et ‘race to the bottom’, hvor priser presses længere og længere ned, hvilket har den konsekvens at leverandører i lande som Kina og Bangladesh finder flere og flere måder, hvorpå de kan minimere deres udgifter og opretholde deres profit. De faldende priser på tøj ses bl.a. i USA, hvor det anslås, at tøjpriserne fra 1995 og frem til 2010 faldt med 25 %. Leverandørerne kan dermed ikke få samme pris som de engang fik for deres tøj og de finder derfor på “kreative” måder, hvorpå man kan spare penge. Et eksempel herpå er ved ikke at behandle spildevandet på en ordentlig måde. Desværre har sådanne smutveje fatale konsekvenser for både miljøet og de forhold tekstilarbejderne arbejder under39. Der er flere måder, hvorpå skadelige kemikalier på ulovlig vis ender i Kinas floder. I Kina er der bl.a. fundet eksempler på, at spildevand udledes gennem skjulte underjordiske rør, at ubehandlet spildevand hældes direkte i floder, at rensningsanlæg ikke bliver brugt regelmæssigt (f.eks. kan de blive slået fra om natten) og derudover ses det også ofte, at de lovlige mængder af udledninger overskrides40.

 

Yangtze Floden

En af de floder, som er hårdt ramt af industriernes forurening er Yangtze floden, der ligger i et område centralt for Kinas økonomiske vækst. Det er dermed et område med megen industri, heriblandt tekstil, kemikalie og plastik. Floden som strækker sig gennem 7 provinser er en vigtig kilde for drikkevand, da den skal forsyne omkring 20 byer med vand, heriblandt indbyggerne i Shanghai. Der hældes årligt omkring 30 milliarder tons spildevand i floden, hvoraf noget er renset og andet ikke er.

Greenpeace har foretaget en undersøgelse af, hvordan den store mængde af udledt spildevand påvirker økosystemet og hvordan fiskebestanden i floden påvirkes. I undersøgelsen fandt Greenpeace de hormonforstyrrende kemikalier alkylphenols (AP) og perfluorinated chemicals (PFC) i en af områdets populære og spiselige fisk. Både AP og PFC er meget anvendt i tekstilindustrien på trods af, at disse kemikalier selv i små mængder er sundhedsskadelige. Produktionen af PFC og AP er globalt set faldende, mens produktionen i Kina er stigende.
AP blev fundet i alle på nær én fisk og perfluroctane sulfonate (PFOS) blev fundet i størstedelen af prøverne. Der blev også foretaget prøver af jordens sediment, hvilket afslørede en af de højeste koncentrationer af PFOS nogensinde målt. Høje koncentrationer af PFOS og PFOA er også blevet fundet i postevand i byer omkring Yangtze-floden41.

PFC er en gruppe kemisk fremstillede kemikalier, hvilket vil sige, at det ikke findes naturligt i miljøet. PFC kemikalier er hormonforstyrrende for både dyr og mennesker og kan inddeles i fire underkategorier, som bl.a. rummer kemikalierne PFOS og PFOA. PFC kemikalier bliver generelt anvendt til at gøre tekstiler vand-, fedt- og pletafvisende. Fælles for PCF kemikalierne er, at de er meget svære at nedbryde i naturen og PFOS har en bioakkumulerende effekt i dyr, såsom fisk og fugle, hvilket vil sige, at de kan ophobe sig i dyrenes organismer og endda blive øget i koncentration42. PFC kemikalier, herunder PFOS og PFOA er generelt udbredte i Kinas floder og der er blevet identificeret en stigning i af mængden af PFOS og PFOA i menneskers blod i Kina i perioden 1987-200243.

AP udgør ligesom PFC en gruppe af kemisk fremstillede kemikalier. De mest anvendte typer af AP-kemikalier er nonylphenols (NP) og octyphenols (OP), som begge er vanskelige at nedbryde, bioakkumulative og skadelige for vandmiljøet44. NP og OP er bl.a. kendt for at kunne akkumulere sig i fisks og andre organismers væv og på den måde indtræde i vores fødekæde. Derudover er NP og OP hormonforstyrrende kemikalier, som bl.a. har en skadelig indvirkning på menneskers lymfocytters (hvide blodlegemer) DNA45.

Greenpeace International har også i 2010 og 2011 foretaget undersøgelser af kemikalie indholdet af spildevandet fra de to tekstilfabrikker The Youngor Textile Complex og Well Dyeing Factory Limited, som udleder deres spildevand i henholdsvis Yangtze-floden og Pearl River deltaet. Undersøgelsen viste, at begge fabrikker udledte en række skadelige kemikalier ud i floderne. AP blev fundet i begge fabrikkers spildevand, mens PFC også blev fundet i spildevandet fra Youngor Textile Complex46. På trods af at fabrikkerne har installeret moderne rensningsanlæg47. Ifølge Greenpeace International producerede disse fabrikker tøj for en række store brands, såsom Abercrombie & Fitch, Adidas, Calvin Klein, Converse, H&M, Lacoste, Nike og Puma.

H&M, Nike og Puma bekræftede deres samarbejde med Youngor Group (som Youngor Textile Complex er en del af) men fremhævede, at de ikke længere fik udført nogle ‘våde processer’ såsom farvning hos Youngor Group. Hvorvidt dette er sandt er uklart, men det er dog uomtvisteligt, at disse brands har benyttet sig af leverandører, der udleder skadelige kemikalier til det lokale vandmiljø48.

 

 

Hvad kan du tænke over i dine designvalg?

  • Det er ikke nok, at sikre sig at ens leverandør har et rensningsanlæg som anvendes på den tilsigtede måde. Som nævnt kan nogle skadelige kemikalier være svære at “fange” i rensningsanlægget. Sæt derfor krav til din leverandør om at der ikke må anvendes giftige og skadelige farvestoffer, der er svære at nedbryde og som har en bioakkumulativ effekt.
  • Vælg farvestoffer, som har en høj fikseringsgrad, så du mindsker mængden af farvestoffer, der ender i spildevandet.
  • Sørg for, at arbejderne på farverierne får udleveret tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr.
     


________________________

Referencer


1 Fletcher & Grose, 2012, s. 37
2 Carmody, 2010, s. 81
3 Ogugbue & Sawidis, 2001, s. 1
4 Chequer et al., 2013, s. 161
5 Chequer et al., 2013. s. 153
6 Santos et al., 2007, s. 2369
7 Fletcher & Grose, 2012, s. 38
8 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
9 Chequer, 2013, s. 161
10 UNEP, 1996, s. v:4
11 Hecht-Johansen, web
12 Chequer et al. 2013, s. 154
13 Miljøministeriet, 2010, s. 17
14 UNEP, 1996, s. v:4
15 Chavan, 2011, s. 518
16 Miljøministeriet, 2010, s. 22
17 Miljøministeriet, 2010 s. 20-23
18 Chavan, 2011, s. 518
19 UNEP, 1996, s. v:4
20 Chavan, 2011, s. 518
21 Miljøministeriet, 2010, s. 19-20
22 Santos et. al, 2007, s. 2371
23 UNEP, 1996, s. v:4
24 Miljøministeriet, 2010, s. 21
25 Greenpeace, 2001, s. 78
26 Miljøministeriet, 2010, s. 22
27 Miljøministeriet, 2010, s. 23
28 Chequer, 2013, s. 151
29 Chequer et al., 2013, s. 154
30 Miljøministeriet, 2010, s. 11
31 Chequer et al., 2013, s. 154
32 Santos et al., 2007, s. 2370
33 Miljøministeriet, 2010 s. 26-27
34 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
35 Greenpeace, 2011, s. 14
36 Carmody, 2010, s. 11
37 Spencer, 2007
38 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
39 Carmody, 2010, s. 81
40 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
41 Greenpeace, 2011, s. 20
42 Greenpeace, 2011, s. 44
43 Jin et al., 2007, s. 63
44 David et al. 2009
45 Greenpeace, 2011, s. 51
46 Greenpeace, 2011, s. 33-34
47 Greenpeace, 2011, s. 43
48 Greenpeace, 2011, s. 33-34

________________________

Kilder

  • Carmody, Lucy (2010) Issues for Responsible Investors: Water in China, Responsible Research
  • Chavan, R.B Environmentally Friendly Dyes i Clark, M. (2011) Handbook of Textile and Industrial Dyeing - Principles, Processes and Types of Dyes, første udgave, Woodhead Publishing Limited, Google preview: http://store.elsevier.com/Handbook-of-Textile-and-Industrial-Dyeing/isbn-9781845696955/
  • Chequer, Farah M. D., Oliveira, Gisele, Ferraz, Elisa, Cardoso, Juliano, Zanoni, Maria & Oliveira, Danielle (2013) Textile Dyes: Dyeing Process and Environmental Impact, InTech
  • David, Arthur, Fenet, Hélène & Gomez, Elena (2009) Alkylphenols in Marine Environments: Distribution Monitoring Strategies and Detection Considerations, Marine Pollution Bulletin
  • Fletcher, Kate & Grose, Lynda (2012) Fashion & Sustainability: Design for Change, Laurence King Publishing Ltd, London
  • Greenpeace International (2011) Dirty Laundry: Unravelling the corporate connections to toxic water pollution in China, Greenpeace International, Amsterdam
  • Institute of Public & Environmental Affairs, Friends of Nature, Green Beagle, Environmental Protection Commonwealth Association & Nanjing Green Stone Environmental Action Network (2012) Green Choice Apparel Supply Chain Investigation – Draft Report: Cleaning up the Fashion Industry
  • Miljøministeriet (2010) Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2010
  • Ogugbue, Jason Chimezie & Sawidis, Thomas (2011) Bioremediation and Detoxification of Synthetic Wastewater Containing Triarylmethane Dyes by Aeromonas HydrophilaIsolated from Industrial Effluent, Biotechnology Research International, Volume 2011, Article ID 967925 http://www.hindawi.com/journals/btri/2011/967925/
  • Hecht-Johansen, Farveægthed er mange slags, http://www.hecht-johan.dk/page.asp?sideid=190&zcs=2 Set d. 31.03.2015
  • Jin Y, Saito N, Harada KH, Inoue K & Koizumi A (2007) Historical Trends in Human Serum Levels of Perflurorooctanoate and Perflurorooctane Sulfonate in Shenyang, China, Tohoku J. Exp. Med. 212: 63-70 https://www.jstage.jst.go.jp/article/tjem/212/1/212_1_63/_pdf
  • Santos, dos Andre B., Cervantes, Francisco J. & Lier, van Jules B. (2007) Review Paper on Current Technologies for Decolourisation of Textile Wastewaters: Perspectives for Anaerobic Biotechnology, Bioresource Technology 98
  • Spencer, Jane (2007) China Pays Steep Price As Textile Exports Boom, Wall Street Journal http://www.wsj.com/articles/SB118580938555882301
  • United Nations Environment Programme: Industry and Environment (1996) Cleaner Production in Textile Wet Processing - a Workbook for Trainers, første udgave, United Nations Publications, Paris
  • Zhang T, Wu Q, SUn HW, Zhang XZ, Yun SH & Kannan K (2010) Perfluorinated Compounds in Whole Blood Samples from Infants, Children and Adults in China, Environmental Science and Technology, vol 44, no. 11

________________________

 

HELP FASHION EVOLVE

I år 2050 kommer vi til at være 9 milliarder mennesker på jorden og hvis vi fortsat forbruger, som vi gør nu, vil det kræve 3 jordkloder. Der skal ikke et geni til at regne ud, at det ikke kan lade sig gøre.

Vores store forbrug er kendetegnet af store mængder af kemikalier brugt under dyrkningen af bomuld og ved farvningen af stoffet.

Planned Obsolescence er et fænomen, man ser overalt i dag; produkter designes til hurtigt at gå i stykker eller på anden måde miste sin relevans. På trods af at vi bruger flere ressourcer end jorden kan give os. Og på trods af at der er så mange ressourcer i de ting vi allerede har, som kunne genbruges i stedet for at smide ud.

Vi kan gøre det bedre –
HELP FASHION EVOLVE!
 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.