Tekstilindustrien er kendt som en af verdens mest forurenende industrier og med et stigende forbrug af tøj, står industrien overfor store udfordringer, når det kommer til at finde bæredygtige løsninger. Farvningsprocessen er et vigtigt element i ‘fast fashion industrien’, da det er en af de måder hvorpå, man lettest kan ændre tøjets udtryk1. Samtidig er farvningsprocessen også én af de processer, hvor der er rum for (og i høj grad brug for) store miljømæssige forbedringer. Da der i disse processer anvendes utrolig store mængder af vand, hvoraf udledning af skadelige farvestoffer og kemikalier i det omgivende miljø følger som konsekvens. Det estimeres, at 25 % af alle de kemikalier, som bliver produceret på globalt plan anvendes i tekstilindustrien, herunder i farvningsprocessen. Samtidig udledes der gennemsnitligt 600 liter spildevand for hvert kilo tøj som produceres2
Der findes et utal af forskellige farvestoffer, der kan farve vores tøj i flotte farver, men desværre består mange af disse farvestoffer også af en giftig cocktail, som ikke kun har en negativ effekt på miljøet, men også vores helbred. 

Af Solveig Madsen
 

Man kan generelt tale om, at udledningen af spildevand der indeholder rester af farvestoffer har en direkte og en indirekte effekt på miljøet og os som forbrugere. Den direkte effekt af kemikalier sker under selve farvningsprocessen, hvor kemikalieholdigt spildevand udledes fra fabrikkerne. Denne form for udledning påvirker i første omgang miljøet, men kan også have fatale konsekvenser for menneskets sundhed. Den indirekte effekt, som i første omgang påvirker forbrugernes helbred, sker når forbrugerne får kontakt med de kemikalierester, der stadig sidder i det tøj, de hiver ned af bøjlestangen i butikkerne. I denne artikel vil der blive set nærmere på de miljø- og helbredsmæssige konsekvenser af farveriernes direkte udledning af spildevand. Der vil derudover også blive givet en kort beskrivelse af hvordan farvningsprocessen i grove træk foregår og hvad der karakteriserer nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer. Afslutningsvis i artiklen vil der blive set nærmere på, hvordan farveriernes praksis i Kina har påvirket miljøet og befolkningens helbred.

Formålet med denne artikel er at gøre designere opmærksomme på, hvordan farvningsprocesserne foregår og hvilke konsekvenser dette medfører. Designere har som det første led i en lang og kompliceret produktionskæde stor indflydelse. Ved at tilegne sig viden omkring de forskellige processer i tekstilproduktionen bliver designere i højere grad i stand til at stille spørgsmål og reflektere over deres valg i designprocessen. Formålet med denne artikel er derfor at klæde designere bedre på til at stille de rigtige spørgsmål, som kan bane vejen for reflekterede og mere bæredygtige designvalg.


Hvad er problemet?
Det estimeres, at der eksisterer over 10.000 forskellige farvestoffer og pigmenter til tekstiler og at der globalt set produceres 700.000 tons syntetiske farver årligt. Samtidig anslås det også, at op imod 200.000 tons af disse farvestoffer bliver udledt med farveriernes spildevand på grund af ineffektive farvningsprocesser3. Farvestofferne ender hovedsageligt i spildevandet på grund af utilstrækkelig binding af farverne4. Det er problematisk at store dele af farvestofferne ender i spildevandet, da de oftest indeholder egenskaber, der gør det vanskeligt at rense spildevandet, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender med at blive skyllet ud i miljøet. Når farvestofferne ender i miljøet kan det have meget negative konsekvenser for miljøet, da farvestofferne netop er skabt til at modstå biologisk nedbrydning. Det er dermed ikke kun i t-shirten at farven forbliver i lang tid, men også i miljøet5. Derudover kan nogle farvestoffer i værste fald være kræftfremkaldende og mutationsfremmende, og dermed også medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser6.

Foruden de risicis, der er forbundet med udledning af farvestoffer, er det også problematisk, at der anvendes utrolig store mængder af vand i farvningsprocessen. Hvor store mængder af vand, der anvendes på hvert enkelt fabrik, afhænger bl.a. af udstyrets kvalitet7. Tekstilindustrien er dog generelt en stor synder, når det kommer til vandforbrug og det estimeres, at ca. 80 % af den totale mængde spildevand, som udledes i tøjproduktionen, udledes i farvnings- og finish-processen8. Foruden rester af farvestoffer indeholder spildevandet fra farverier også typisk tungmetaller og pesticider, hvis tekstiler af konventionel bomuld f.eks. er blevet farvet9.

Se videoen Textile Towns in the Shadows of Pollution

Textile Towns in the Shadows of Pollution from Greenpeace on Vimeo.

 

Klassificering af farvestoffer
Hvor skadelig udledningen af farvestoffer er afhænger af farvestoffernes kemiske sammensætning. Der findes mange forskellige grupper af farvestoffer og de varierer alle i deres kemiske sammensætning og deres fiber-anvendelighed10. Det vil sige, at der ikke eksisterer en type af farvestof, som kan anvendes til alle former for fibre. I denne artikel, vil nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer blive fremhævet samt deres anvendelighed til forskellige fibre.

En af de måder, hvorpå man kan karakterisere et farvestofs egenskaber, er ved at se nærmere på farvestoffets ægthed og fikseringsgrad. Et farvestofs ægthed refererer til farvestoffets modstandsdygtighed i forhold til forskellige påvirkninger, så som lys, varme og vand11. Farveægtheden er derfor vigtig at overveje i forhold til tekstilets endelige brug12. Et farvestofs fikseringsgrad referer til hvor stor en del af farvestoffet, som bliver bundet til stoffet og dermed også hvor store dele, der bliver udledt med spildevandet og potentielt kan ende i miljøet13. Fikseringsgraden er dermed et vigtigt parameter, når man skal vurdere et farvestofs miljøbelastning.

Kypefarvestoffer er en gruppe af farvestoffer, der kan karakteriseres som en ’all round’ farveklasse, der dækker det meste af farveskalaen14 og som har en forholdsvis høj fikseringsgrad. Kypefarvestoffer kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre og har en høj farveægthed15. Da kypefarvestofferne ikke er opløselige i vand, vil de være lettere at ‘fange’ i et rensningsanlæg, til gengæld kan de tungmetaller som farvestofferne indeholder ende med at blive frigivet16.

En af fordelene ved kationiske (basiske) farvestoffer er, at de generelt har en høj fikseringsgrad, men til gengæld er farveægtheden ikke så god. En af de miljømæssige problematikker, der er forbundet med kationiske farvestoffer er, at der anvendes egaliseringsmidler til at få farven til at fordele sig bedre, dette er problematisk, da egaliseringsmidler er svære at nedbryde, hvilket betyder, at de kan forblive i miljøet17. Kationiske farvestoffer kan anvendes til akryl og modificeret polyester18.

Syrefarvestoffer indeholder en række undergrupper af farvestoffer, som giver meget klare farver19. Syrefarvestoffer kan anvendes til uld, silke og polyamid20. De undergrupper som hører til syrefarvestoffer er bl.a.: azo-, xanthene-, anthraquinon-, triphenylmethan- og nitro-derivat farvestoffer. Disse farvestoffer er vandopløselige og har generelt en høj fikseringsgrad. Syrefarvestoffer er generelt ikke så skadelige for miljøet, men der findes dog nogle syrefarvestoffer, som er sundhedsskadelige og/eller allergifremkaldende. Der findes nogle azofarvestoffer, der kan fraspalte kræftfremkaldende aminer, hvilket gør azofarvestoffer meget omdiskuterede21.

Azofarvestoffer er de mest anvendte farvestoffer. Det anslås, at azofarvestofferne vægtmæssigt udgør omkring 70 % af alle de farvestoffer, der produceres på globalt plan22. Azofarvestoffer bliver brugt til dybe farver, såsom blå, violet, gul, orange og højrød og kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre. En af årsagerne til at azofarvestofferne er meget udbredte er, at de økonomisk set er effektive og rentable23. Azofarvestoffer har en moderat fikseringsgrad og en høj farveægthed24. I EU er det ikke længere lovligt at anvende azofarvestoffer, som kan fraspalte kræftfremkaldende aminer i tekstilproduktionen25.

Reaktive farvestoffer kan anvendes til uld, silke, polyamid, bomuld og andre cellulosefibre. Til gengæld har reaktive farvestoffer en lav fikseringsgrad, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender i spildevandet med potentiel fare for miljøet. Den lave fikseringsgrad er problematisk, da de reaktive farvestoffer er svære at fjerne i rensningsanlæggene på grund af deres vandopløselighed26.

Miljøministeriet vurderede i 2010, at kationiske og azofarvestoffer er blandt de farvestoffer med størst negative effekt på miljøet, mens syre-, direkte og dispergerende farvestoffer karakteriseres som farvestoffer med moderat indvirkning på miljøet27.

I det nedenstående skema, ses de forskellige farvestoffers klassificeringer, deres anvendelighed og deres fikseringsgrad.

 

Farvestof

Fiber anvendelighed

Fikseringsgrad (%)

Kype (vat)

Bomuld og andre cellulosefibre

80-95

Syre

Uld, silke og polyamid

80-93

Dispergerende

Polyester og acetat

80-92

Reaktive

Bomuld og andre cellulosefibre, uld, silke og polyamid

60-90

Direkte

Bomuld og andre cellulosefibre, uld og silke

70-95

Kationiske (basiske)

Akryl og modificeret polyester

97-98

Svovlbaserede

Bomuld og andre cellulosefibre

60-70

(Kilde: Chavan, 2011)

 

Farvningsprocessen
Der er mange forskellige måder, hvorpå tøj kan farves. Metoden afhænger af mange forskellige faktorer såsom fibersammensætningen, stoffets struktur, mængden af stof, der skal farves og den påkrævede kvalitet28. I det følgende afsnit vil der blive givet et overblik over de tre faser, som man generelt kan inddele farvningsprocessen i.

I den første fase klargøres tekstilet til farvningen. Urenheder fjernes fra tekstilet, så det er klart til selve farvningen. Man kan fjerne urenhederne på forskellige måder, heriblandt ved at bruge vandige baser og vaskemiddel eller ved at anvende enzymer29. Hvilken forbehandling tekstilet får afhænger af dets fibre og det endelige brug af tekstilet30. I de fleste tilfælde bliver tekstilet også bleget med brintoverilte eller klorholdige forbindelser for at fjerne den naturlige farve i stoffet.

I anden fase påbegyndes selve farvningsprocessen. Der findes, som nævnt, mange forskellige typer af farvestoffer og der er ikke én type, der kan anvendes til alle former for fibre, lige så vel som, at der ikke eksisterer én type af fiber, som kan farves med alle slags farvestoffer. Fikseringen af farven sker ved høje temperaturer og foruden selve farvestoffet anvendes en lang række af kemiske hjælpemidler, herunder overfladeaktive stoffer, syrer, baser, akkumulatorsyre (electrolytes), emulgerende (emulsifying) olier og blødgørende stoffer. Disse er anvendt for at opnå ensfarvethed, dybde og den rette ægthed i farven i forhold til produktets endelige brug31. Det er også i denne anden fase, at der anvendes store mængder af vand for at fiksere farven og skylle tekstilet32. Som vist i ovenstående skema varierer fikseringsgraden ved de enkelte farvestoffer.

I den tredje fase, får tekstilet dets endelige ‘finish’ ved hjælp af kemiske efterbehandlinger for at forbedre kvaliteten af tekstilet. Tekstilet kan få mange forskellige ‘finish behandlinger’, så det f.eks. bliver vandafvisende, blødgjort, antistatisk, mindre modtageligt overfor pletter eller modstandsdygtigt overfor svamp. Alt efter hvad der kræves af tekstilet, vil det blive behandlet med forskellige kemikalier. Syntetiske fibre vil som oftest modtage en behandling, som gør tekstilet antistatiskt, mens bomuld- og polyesterblandingers finish-behandling som oftest går ud på at gøre tekstilet lettere at håndtere og uld vil typisk blive behandlet for at undgå filtning, brand og angreb fra møl33.

 

Case: Kina

På baggrund af den ovenstående gennemgang af farve klassificeringerne og selve farvningsprocessen, vil der i denne del af artiklen blive set nærmere på, hvilke konkrete konsekvenser farveriers praksis har for befolkningen, dyrelivet og miljøet i Kina.

Kina er verdens førende eksportør af tekstiler og stod i 2010 for 34 % af den samlede globale eksport af tekstiler34. Der er dog store udfordringer for den kinesiske regering, når det kommer til at sikre bæredygtige forhold i industrien. Det anslås, at 70 % af alle floder i Kina er forurenede og at 25 % af befolkningen ikke har adgang til rent drikkevand35. Samtidig anslås det også, at 60.000 kinesere årligt lider af en for tidlig død grundet vandforureningen36. Denne udvikling kan bl.a. sammenkædes med Kinas økonomiske udvikling og integration på det globale marked, da det estimeres, at 20-30 % af vandforureningen er relateret til produktion af eksportprodukter37. Forurening af vand er særligt bekymrende i Kina, hvor vand allerede er en knap ressources. Det anslås at af Kinas 600 byer, lider mere en ⅔ af vandknaphed og mere end 100 byer mangler vand i alvorlig grad38. Yderligere udtømning eller forurening af Kinas vandressourcer har dermed store konsekvenser for befolkningen.


Se videoen Dirty Laundry - Detox campaign background

 

Tekstilindustrien er præget af globale økonomiske dynamikker, som resulterer i et ‘race to the bottom’, hvor priser presses længere og længere ned, hvilket har den konsekvens at leverandører i lande som Kina og Bangladesh finder flere og flere måder, hvorpå de kan minimere deres udgifter og opretholde deres profit. De faldende priser på tøj ses bl.a. i USA, hvor det anslås, at tøjpriserne fra 1995 og frem til 2010 faldt med 25 %. Leverandørerne kan dermed ikke få samme pris som de engang fik for deres tøj og de finder derfor på “kreative” måder, hvorpå man kan spare penge. Et eksempel herpå er ved ikke at behandle spildevandet på en ordentlig måde. Desværre har sådanne smutveje fatale konsekvenser for både miljøet og de forhold tekstilarbejderne arbejder under39. Der er flere måder, hvorpå skadelige kemikalier på ulovlig vis ender i Kinas floder. I Kina er der bl.a. fundet eksempler på, at spildevand udledes gennem skjulte underjordiske rør, at ubehandlet spildevand hældes direkte i floder, at rensningsanlæg ikke bliver brugt regelmæssigt (f.eks. kan de blive slået fra om natten) og derudover ses det også ofte, at de lovlige mængder af udledninger overskrides40.

 

Yangtze Floden

En af de floder, som er hårdt ramt af industriernes forurening er Yangtze floden, der ligger i et område centralt for Kinas økonomiske vækst. Det er dermed et område med megen industri, heriblandt tekstil, kemikalie og plastik. Floden som strækker sig gennem 7 provinser er en vigtig kilde for drikkevand, da den skal forsyne omkring 20 byer med vand, heriblandt indbyggerne i Shanghai. Der hældes årligt omkring 30 milliarder tons spildevand i floden, hvoraf noget er renset og andet ikke er.

Greenpeace har foretaget en undersøgelse af, hvordan den store mængde af udledt spildevand påvirker økosystemet og hvordan fiskebestanden i floden påvirkes. I undersøgelsen fandt Greenpeace de hormonforstyrrende kemikalier alkylphenols (AP) og perfluorinated chemicals (PFC) i en af områdets populære og spiselige fisk. Både AP og PFC er meget anvendt i tekstilindustrien på trods af, at disse kemikalier selv i små mængder er sundhedsskadelige. Produktionen af PFC og AP er globalt set faldende, mens produktionen i Kina er stigende.
AP blev fundet i alle på nær én fisk og perfluroctane sulfonate (PFOS) blev fundet i størstedelen af prøverne. Der blev også foretaget prøver af jordens sediment, hvilket afslørede en af de højeste koncentrationer af PFOS nogensinde målt. Høje koncentrationer af PFOS og PFOA er også blevet fundet i postevand i byer omkring Yangtze-floden41.

PFC er en gruppe kemisk fremstillede kemikalier, hvilket vil sige, at det ikke findes naturligt i miljøet. PFC kemikalier er hormonforstyrrende for både dyr og mennesker og kan inddeles i fire underkategorier, som bl.a. rummer kemikalierne PFOS og PFOA. PFC kemikalier bliver generelt anvendt til at gøre tekstiler vand-, fedt- og pletafvisende. Fælles for PCF kemikalierne er, at de er meget svære at nedbryde i naturen og PFOS har en bioakkumulerende effekt i dyr, såsom fisk og fugle, hvilket vil sige, at de kan ophobe sig i dyrenes organismer og endda blive øget i koncentration42. PFC kemikalier, herunder PFOS og PFOA er generelt udbredte i Kinas floder og der er blevet identificeret en stigning i af mængden af PFOS og PFOA i menneskers blod i Kina i perioden 1987-200243.

AP udgør ligesom PFC en gruppe af kemisk fremstillede kemikalier. De mest anvendte typer af AP-kemikalier er nonylphenols (NP) og octyphenols (OP), som begge er vanskelige at nedbryde, bioakkumulative og skadelige for vandmiljøet44. NP og OP er bl.a. kendt for at kunne akkumulere sig i fisks og andre organismers væv og på den måde indtræde i vores fødekæde. Derudover er NP og OP hormonforstyrrende kemikalier, som bl.a. har en skadelig indvirkning på menneskers lymfocytters (hvide blodlegemer) DNA45.

Greenpeace International har også i 2010 og 2011 foretaget undersøgelser af kemikalie indholdet af spildevandet fra de to tekstilfabrikker The Youngor Textile Complex og Well Dyeing Factory Limited, som udleder deres spildevand i henholdsvis Yangtze-floden og Pearl River deltaet. Undersøgelsen viste, at begge fabrikker udledte en række skadelige kemikalier ud i floderne. AP blev fundet i begge fabrikkers spildevand, mens PFC også blev fundet i spildevandet fra Youngor Textile Complex46. På trods af at fabrikkerne har installeret moderne rensningsanlæg47. Ifølge Greenpeace International producerede disse fabrikker tøj for en række store brands, såsom Abercrombie & Fitch, Adidas, Calvin Klein, Converse, H&M, Lacoste, Nike og Puma.

H&M, Nike og Puma bekræftede deres samarbejde med Youngor Group (som Youngor Textile Complex er en del af) men fremhævede, at de ikke længere fik udført nogle ‘våde processer’ såsom farvning hos Youngor Group. Hvorvidt dette er sandt er uklart, men det er dog uomtvisteligt, at disse brands har benyttet sig af leverandører, der udleder skadelige kemikalier til det lokale vandmiljø48.

 

 

Hvad kan du tænke over i dine designvalg?

  • Det er ikke nok, at sikre sig at ens leverandør har et rensningsanlæg som anvendes på den tilsigtede måde. Som nævnt kan nogle skadelige kemikalier være svære at “fange” i rensningsanlægget. Sæt derfor krav til din leverandør om at der ikke må anvendes giftige og skadelige farvestoffer, der er svære at nedbryde og som har en bioakkumulativ effekt.
  • Vælg farvestoffer, som har en høj fikseringsgrad, så du mindsker mængden af farvestoffer, der ender i spildevandet.
  • Sørg for, at arbejderne på farverierne får udleveret tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr.
     


________________________

Referencer


1 Fletcher & Grose, 2012, s. 37
2 Carmody, 2010, s. 81
3 Ogugbue & Sawidis, 2001, s. 1
4 Chequer et al., 2013, s. 161
5 Chequer et al., 2013. s. 153
6 Santos et al., 2007, s. 2369
7 Fletcher & Grose, 2012, s. 38
8 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
9 Chequer, 2013, s. 161
10 UNEP, 1996, s. v:4
11 Hecht-Johansen, web
12 Chequer et al. 2013, s. 154
13 Miljøministeriet, 2010, s. 17
14 UNEP, 1996, s. v:4
15 Chavan, 2011, s. 518
16 Miljøministeriet, 2010, s. 22
17 Miljøministeriet, 2010 s. 20-23
18 Chavan, 2011, s. 518
19 UNEP, 1996, s. v:4
20 Chavan, 2011, s. 518
21 Miljøministeriet, 2010, s. 19-20
22 Santos et. al, 2007, s. 2371
23 UNEP, 1996, s. v:4
24 Miljøministeriet, 2010, s. 21
25 Greenpeace, 2001, s. 78
26 Miljøministeriet, 2010, s. 22
27 Miljøministeriet, 2010, s. 23
28 Chequer, 2013, s. 151
29 Chequer et al., 2013, s. 154
30 Miljøministeriet, 2010, s. 11
31 Chequer et al., 2013, s. 154
32 Santos et al., 2007, s. 2370
33 Miljøministeriet, 2010 s. 26-27
34 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
35 Greenpeace, 2011, s. 14
36 Carmody, 2010, s. 11
37 Spencer, 2007
38 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
39 Carmody, 2010, s. 81
40 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
41 Greenpeace, 2011, s. 20
42 Greenpeace, 2011, s. 44
43 Jin et al., 2007, s. 63
44 David et al. 2009
45 Greenpeace, 2011, s. 51
46 Greenpeace, 2011, s. 33-34
47 Greenpeace, 2011, s. 43
48 Greenpeace, 2011, s. 33-34

________________________

Kilder

  • Carmody, Lucy (2010) Issues for Responsible Investors: Water in China, Responsible Research
  • Chavan, R.B Environmentally Friendly Dyes i Clark, M. (2011) Handbook of Textile and Industrial Dyeing - Principles, Processes and Types of Dyes, første udgave, Woodhead Publishing Limited, Google preview: http://store.elsevier.com/Handbook-of-Textile-and-Industrial-Dyeing/isbn-9781845696955/
  • Chequer, Farah M. D., Oliveira, Gisele, Ferraz, Elisa, Cardoso, Juliano, Zanoni, Maria & Oliveira, Danielle (2013) Textile Dyes: Dyeing Process and Environmental Impact, InTech
  • David, Arthur, Fenet, Hélène & Gomez, Elena (2009) Alkylphenols in Marine Environments: Distribution Monitoring Strategies and Detection Considerations, Marine Pollution Bulletin
  • Fletcher, Kate & Grose, Lynda (2012) Fashion & Sustainability: Design for Change, Laurence King Publishing Ltd, London
  • Greenpeace International (2011) Dirty Laundry: Unravelling the corporate connections to toxic water pollution in China, Greenpeace International, Amsterdam
  • Institute of Public & Environmental Affairs, Friends of Nature, Green Beagle, Environmental Protection Commonwealth Association & Nanjing Green Stone Environmental Action Network (2012) Green Choice Apparel Supply Chain Investigation – Draft Report: Cleaning up the Fashion Industry
  • Miljøministeriet (2010) Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2010
  • Ogugbue, Jason Chimezie & Sawidis, Thomas (2011) Bioremediation and Detoxification of Synthetic Wastewater Containing Triarylmethane Dyes by Aeromonas HydrophilaIsolated from Industrial Effluent, Biotechnology Research International, Volume 2011, Article ID 967925 http://www.hindawi.com/journals/btri/2011/967925/
  • Hecht-Johansen, Farveægthed er mange slags, http://www.hecht-johan.dk/page.asp?sideid=190&zcs=2 Set d. 31.03.2015
  • Jin Y, Saito N, Harada KH, Inoue K & Koizumi A (2007) Historical Trends in Human Serum Levels of Perflurorooctanoate and Perflurorooctane Sulfonate in Shenyang, China, Tohoku J. Exp. Med. 212: 63-70 https://www.jstage.jst.go.jp/article/tjem/212/1/212_1_63/_pdf
  • Santos, dos Andre B., Cervantes, Francisco J. & Lier, van Jules B. (2007) Review Paper on Current Technologies for Decolourisation of Textile Wastewaters: Perspectives for Anaerobic Biotechnology, Bioresource Technology 98
  • Spencer, Jane (2007) China Pays Steep Price As Textile Exports Boom, Wall Street Journal http://www.wsj.com/articles/SB118580938555882301
  • United Nations Environment Programme: Industry and Environment (1996) Cleaner Production in Textile Wet Processing - a Workbook for Trainers, første udgave, United Nations Publications, Paris
  • Zhang T, Wu Q, SUn HW, Zhang XZ, Yun SH & Kannan K (2010) Perfluorinated Compounds in Whole Blood Samples from Infants, Children and Adults in China, Environmental Science and Technology, vol 44, no. 11

________________________

 

HELP FASHION EVOLVE

I år 2050 kommer vi til at være 9 milliarder mennesker på jorden og hvis vi fortsat forbruger, som vi gør nu, vil det kræve 3 jordkloder. Der skal ikke et geni til at regne ud, at det ikke kan lade sig gøre.

Vores store forbrug er kendetegnet af store mængder af kemikalier brugt under dyrkningen af bomuld og ved farvningen af stoffet.

Planned Obsolescence er et fænomen, man ser overalt i dag; produkter designes til hurtigt at gå i stykker eller på anden måde miste sin relevans. På trods af at vi bruger flere ressourcer end jorden kan give os. Og på trods af at der er så mange ressourcer i de ting vi allerede har, som kunne genbruges i stedet for at smide ud.

Vi kan gøre det bedre –
HELP FASHION EVOLVE!
 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.