Udskriv denne side
Det er livsfarligt ikke bare at arbejde på garverier i Bangladesh, men også at bo i området omkring garverierne. Chowdhury (62), en ældre arbejder på et garveri i Hazaribagh i Bangladesh. Det er livsfarligt ikke bare at arbejde på garverier i Bangladesh, men også at bo i området omkring garverierne. Chowdhury (62), en ældre arbejder på et garveri i Hazaribagh i Bangladesh. Foto: GMB Akash, Clean Clothes Campaign

Læderets Kemiske Rejse

30 januar 2017

I denne artikel vil der blive givet en kort introduktion til selve garvningsprocessen, mens selve artiklens fokus hovedsageligt hviler på kromgarvning. Dernæst vil Bangladesh blive brugt som case og det vil blive undersøgt, hvordan den stødt stigende garvningsindustri i Bangladesh påvirker miljøet og befolkningens sundhed. Afslutningsvis vil der blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med læder. 

Af Solveig Madsen

 

Fra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. I denne artikel vil der blive set nærmere på garvningsprocessen, hvor dyrehuder omdannes til læder. Op imod 80 % af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis1

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft2. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet. 

 

FORVANDLINGEN FRA HUD TIL LÆDER

Garvning betragtes som et af de ældste håndværk i verden og er den process som omdanner huder til læder. Der eksisterer i dag mange forskellige former for læder og det er derfor ikke muligt at beskrive én specifik procedure for, hvordan huder omdannes til læder. Der kan være variation i de garvningsmetoder garverierne benytter samt de kemikalier og det udstyr de har til rådighed. Nogle garveri er hyper-moderne med effektive maskiner og sikre systemer. Mens andre, typisk i udviklingslande, er præget af lavteknologisk udstyr og manuelt arbejde3.
Man kan dog i garvningsprocessen tale om tre generelle faser. I den første fase gøres huden klar til at blive sendt til garverierne, her vil kød og hår blive fjernet og huden typisk blive desinficeret, hvilket kan indebære brug af en lang række af kemikalier. I den anden fase vaskes, bleges og blødgøres huden, hvilket er nødvendigt inden den egentlige garvning kan finde sted. Der findes fire forskellige garvningsmetoder: kromgarvning, vegetabilsk garvning, aldehyd-garvning og syntetisk garvning. Kromgarvning kræver bl.a. at huden behandles med kromsulfat og svovlsyre. Mens vegetabilsk garvet læder derimod bliver behandlet med naturlige materialer. Afslutningsvis i den tredje fase, hvor huden er blevet garvet og omdannet til læder, vil læderet blive tørret, blødgjort og tilpasset kundens ønsker i forhold til farve og udskæring. Farvning og udskæring vil som regel ikke finde sted på garverierne4.

Sojib (til højre), Mizan (til venstre) putterer læderhuder i farvestof-kar på et garveri.

I denne artikel vil der som nævnt hovedsageligt blive fokuseret på kromgarvning, da det er den mest anvendte garvningsmetode. Kromgarvning blev introduceret i slutningen af 1800-tallet5 og det anslås, at ca. 80 % af den globale læderindustri i dag anvender kromgarvning6. Kromgarvning kan som nævnt have alvorlige konsekvenser for både miljøet og mennesket, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis. Der vil i det nedenstående afsnit blive givet en kort introduktion til vegetabilsk garvning, mens aldehyd og syntetisk garvning ikke vil blive belyst, da disse metoder anvendes i meget begrænset omfang.


Kromgarvning

En afgørende grund til at kromgarvning er den mest anvendte metode i dag er, at kromgarvning er med til at muliggøre masseproduktion af lædervarer, idet kromgarvning er den mest tidsbesparende garvningsmetode. Ved kromgarvning tager garvningsprocessen ca. en dag, mens det ved vegetabilsk garvning kan tage op til 40-60 dage. Den hurtige garvningsproces kommer naturligvis også til udtryk i det endelige produkts pris, og kromgarvet læder er derfor som regel billigere end vegetabilsk garvet læder. Den effektive garvningsprocess indebærer bl.a., at huden lægges i bassiner med svovlsyre og kromsulfat. Denne behandling giver læderet et blåligt skær, og det kaldes derfor i dette stadie for ‘wet blue’ læder7.

Rashel på 11 år, står i et farvestof-kar til knæene, omgivet af huder på et garveri.


Vegetabilsk garvning 

I modsætning til kromgarvning garves huden ved vegetabilsk garvning ved hjælp af naturlige materialer som bark, blade og nødder. Dette giver læderet unikke brune og orange nuancer, som ændrer sig i løbet af produktets levetid og giver dermed læderet patina. På trods af, at der ved selve garvningen ikke anvendes krom, skal man være opmærksom på, at det endelige produkt kan indeholde krom, hvis det efter garvning er farvet med en kromholdig farve. Man kan dog som hovedregel sige, at vegetabilsk garvet læder vil indeholde et markant lavere niveau af krom.


Læderets egenskaber 

Sammenlignet med kromgarvet læder er vegetabilsk garvet læder mere sårbart over for vand og varme. Vegetabilsk garvet læder får dermed lettere pletter ved kontakt med vand og ved for høj varme vil læderet enten krympe eller knække. Når kromgarvet læder er helt nyt, vil det oftest føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Dette vil dog ændre sig i løbet af produktets levetid, idet vegetabilsk garvet læder med tiden bliver mere smidigt. Samtidig er vegetabilsk garvet læder ofte af en højere kvalitet med længere levetid. Det endelige produkt adskiller sig dermed fra hinanden, hvilket betyder at kromgarvning og vegetabilsk garvning ikke nødvendigvis kan erstatte hinanden8.


BRUG AF CERTIFICERINGER

 

Svanen
Læderprodukter kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen. Der er dog i skrivende stund ingen læderprodukter på markedet der bærer denne mærkning.

Svanemærkningen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization’s (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier. 

(Nordic Ecolabelling, 2013)

 

Blomsten
Blomsten er den europæiske miljømærkning. Blandt læderprodukter er det udelukkende fodtøj, som denne certificering dækker over. Der er flere sko og støvler på markedet, der bærer Blomsten.

Certificeringen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • Der sættes grænseværdier for vandforbruget ved garvning.
  • Energiforbrug i fremstillingsfasen skal angives.

(Den Europæiske Unions Tidende, 2009)

 

CASE BANGLADESH : Kromgarvning er en effektiv men giftig affære

Kromgarvet læder behandles som nævnt bl.a. med svovlsyre og kromsulfat, hvilket er yderst skadeligt for miljøet. Anvendelsen af disse stærke kemikalier er problematisk, hvis man ser på den kontekst huden bliver garvet i. Store dele af den globale garvningsindustri er nemlig placeret i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh9, hvor overtrædelser af miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder er daglig kost.
Bangladeshs læderindustri
Det anslås, at Bangladesh i perioden juni 2011 til juli 2012 havde en eksport af læder og lædervarer på 3,9 milliarder kroner. Garvningsindustrien i Bangladesh har været stødt stigende de seneste år og fra 2001-2011 steg garveriernes eksport gennemsnitligt med 242 millioner kroner hvert år. Op imod 90-95 % af Bangladeshs garverier er centreret i Hazaribagh-området, som er en del af Bangladeshs hovedstad Dhaka10.


Ligesom tekstilindustrien står læderindustrien i Bangladesh overfor massive udfordringer, når det kommer til at sikre miljøhensyn og menneskerettigheder. Hazaribagh betegnes, ifølge den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch, som en ‘enforcement free zone’, hvilket betyder, at den bangladeshiske regering ikke, eller kun i meget begrænset omfang, fører tilsyn med garverierne i dette distrikt. De der ejer garverierne bliver dermed ikke stillet til ansvar for brud på miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder11, hvilket er yderst problematisk i et land, som i forvejen kæmper med udbredt korruption, fattigdom, stærkt kritisable arbejdsforhold og manglende fagforeningsdannelse. Hensynet til miljøet, arbejderne og indbyggerne i Hazaribagh er dermed meget mangelfuld.

Se Human Rights Watch’s video Toxic Tanneries og få et indblik i virkeligheden for arbejderne i Hazaribagh.


En flod af kemikalier
En af de helt store problematikker med garverierne i Hazaribagh er, at de giftige kemikalier som anvendes i garvningsprocessen ikke håndteres på ansvarlig vis, hvilket har skadelige konsekvenser for miljøet, arbejderne og de lokale indbyggere.
Human Rights Watch foretog i 2012 en undersøgelse af arbejdsforholdene og miljøpåvirkningen af de ca. 150 garverier, der er placeret i Hazaribagh. Som en del af undersøgelsen blev 134 personer interviewet heriblandt; ansatte på garverierne, beboere i lokalområdet, sundhedsprofessionelle, NGO-medarbejdere, fagforeningsmedarbejdere, repræsentanter fra den bangladeshiske regering, læderteknologer og kemikalieleverandører. Resultaterne er fremlagt i rapporten: ‘Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather’ fra 2012. Blandt de interviewede bekræftede alle, at ingen af garverierne i Hazaribagh har etableret rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra garverierne. Som konsekvens heraf udledes vandet, som er fyldt med skadelige kemikalier, direkte i floden Buriganga og Dhakas gader12. Det vil sige, at det ikke kun er arbejderne på garverierne, som bliver udsat for skadelige kemikalier, men også de lokale indbyggere i Hazaribagh, idet de bl.a. bader og vasker deres tøj i floden. Samtidig er de også udsat for indånding af giftige gasser, deres jord forurenes og under monsuntiden risikerer de, at det giftige spildevand strømmer ind i deres hjem13.

Forureningsgraden af spildevandet
Den bangladeshiske regering vurderede i 2003, at der hver dag løber omkring 21.600 kubikmeter spildevand fyldt med skadelige kemikalier direkte ud i Hazaribaghs gader og floder14. Forureningsgraden af spildevandet er blevet undersøgt af mange og i 1999 blev en undersøgelse af et specifikt garveris spildevand offentliggjort. Denne undersøgelse viste, at koncentrationen af kemikalier i spildevandet oversteg landets tilladte standarder i voldsom grad. Koncentrationen af krom blev målt til 4.043 mg. per liter, selvom det tilladte indhold kun er 2 mg. per liter og 45.000 mg. chlorid mod de tilladte 600 mg. per liter15.
Det diskuteres derudover, i hvor høj grad grundvandet også er blevet påvirket af de høje koncentrationer af kemikalier i spildevandet. Selvom forskere endnu ikke er nået til enighed om dette, så understreger Human Rights Watch, at dette under alle omstændigheder er en overhængende fare, da op til 95 % af Dhakas vandforsyning kommer fra grundvandet16.


Skadelige arbejdsforhold
Foruden de katastrofale følger det kemikalieholdige spildevand påfører miljøet, så har garveriernes håndtering af kemikalier og affald også alvorlige konsekvenser for arbejderne og den lokale befolknings sundhed.
I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch fortæller mange af arbejderne på garverierne, at deres helbred har lidt skade på grund af deres arbejde. Størstedelen af arbejderne kommer dagligt i kontakt med kemikalier, idet de ikke er udstyret med tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, herunder: forklæde, handsker, sko, sikkerhedsbriller og masker. Dette sker bl.a., når de med deres bare hænder lægger huderne i blød i bassiner med krom og svovlsyre. Arbejderne modtager ikke tilstrækkelig undervisning til at vide, hvilke forholdsregler de bør tage og dette har store konsekvenser for deres helbred. Den daglige kontakt med kemikalier betyder, at mange arbejdere er plaget af hudsygdomme og åndedrætsbesvær17.

Den ældre arbejder Emdad Mia (45 år) står på de blå læder-huder på et garveri.

Under selve garvningsprocessen udledes mange kemiske gasser, heriblandt hydrogen-sulfid, ammoniak og krom-sulfid. Disse kemiske gasser er yderst skadelige for arbejderne. F.eks. kan kortvarig inhalering af hydrogen-sulfid føre til bevidstløshed, væskeansamling i lungerne og påvirke det centrale nervesystem. Mens indånding af en høj koncentration af hydrogen-sulfid kan være dødelig. Ammoniak-gas kan ætse huden og øjets hinde samt give åndedrætsbesvær. Langvarig eller gentagen inhalering af svovldioxid kan give astmatiske anfald. Mens krom-sulfid, som er et af de mest anvendte kemikalier i Hazaribagh, kan give åndedrætsbesvær. Samtidig viser studier også, at gentagen kontakt med krom øger risikoen for udvikling af kræft18. De sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold bliver tydeliggjort af den lokale organisation Environmental and Human Development, som vurderer, at op imod 90 % af garveriarbejderne i Hazaribagh dør inden de bliver 50 år på grund af deres daglige kontakt med giftige kemikalier19.

Foruden de sundhedsskadelige arbejdsforhold, så modtager arbejderne i Harzaribagh-garverierne også urimeligt lave lønninger på trods af lange arbejdsdage. Månedslønnen for en garveriarbejder ligger typisk på omkring 218 kroner20. Samtidig havde ingen af de arbejdere som Human Rights Watch interviewede skriftlige ansættelseskontrakter, hvilket betyder, at arbejdernes jobsikkerhed er truet og at de i mange henseender ikke kan kræve deres ret. Dette ses bl.a. i tilfælde af arbejdsulykker, hvor arbejderne sjældent modtager kompensation21.

Mostofa (45 år), en garveri-arbejder sidder og behandler huder på et garveri.

Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har undersøgt forholdene for garveriarbejderne i Indien. Se DanWatchs film fra 2012 Hvad Træder Dine Lædersko På? og mød Tamil, vis mand mistede livet i en ulykke på et garveri i Indien.

 

Sundheden i Hazaribagh
I et studie fra 1997 blev det undersøgt, hvilken indvirkning garveriernes tilstedeværelse har på den lokale befolknings sundhed. Undersøgelsen blev foretaget ved at sammenligne 112 lokale familiers helbred med 100 andre familier i et andet område af Dhaka af samme socioøkonomisk karakter. Undersøgelsen viser en høj sammenhæng mellem garveriernes tilstedeværelse og familiernes helbred. I Hazaribagh området rapporterede 31 % flere om hudsygdomme, 21 % flere led af gulsot, 17 % flere tilfælde af nyre-relaterede sygdomme, 15 % flere tilfælde med diarré og 10 % flere led af feber i forhold til det andet område22. Den lokale befolknings helbred er dermed tydeligt påvirket af garveriernes praksis. Undersøgelsen blev som nævnt foretaget i 1997, og da der endnu ikke er etableret rensningsanlæg i Hazaribagh, er det meget tvivlsomt, at disse forhold er blevet forbedret.

 

Sundhedsmæssige risici forbundet med kromgarvning

  • Inhalering af giftige gasser, som i værste tilfælde kan være dødelige

  • Øget risiko for udvikling af kræft

  • Direkte kontakt med kemikalier kan ætse huden og føre til permanente hudsygdomme

  • Risiko for ætsning af øjenhinde, som kan føre til reduceret eller mistet syn

  • Åndedrætsbesvær

  • Udvikling af gulsot og nyrerelaterede sygdomme

 

Manglende politisk indgriben
På trods af at den bangladeshiske regering er bekendt med den alvorlige trussel, som de farlige arbejdsforhold og den mangelfulde håndtering af spildevandet udgør mod befolkningens sundhed og miljøet, så forholder den bangladeshiske regering sig endnu passive. I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch, fremhæves manglende kapacitet til at udføre inspektioner med garverierne som én af årsagerne til dette. Ifølge den ansvarshavende for fabriksinspektioner i Dhaka var der i 2012 kun afsat 18 inspektører til at føre tilsyn med de omkring 100.000 fabrikker (ikke udelukkende garverier), der er situeret i Dhaka23. En bemanding der tydeligvis er utilstrækkelig.

Mostofa (26 år) arbejder med de våde blå læderhuder.

Dernæst fremhæver regeringens repræsentanter ifølge Human Rights Watch’s undersøgelse, at der foreligger planer om at flytte alle garverierne længere ud af byen til Savar-distriktet. Regeringens repræsentanter fortæller i interviews med Human Rights Watch’s, at der på grund af den tilsigtede flytning ikke vil blive ført tilsyn med garverierne24. Denne flytning har været planlagt i næsten 20 år, og er flere gange blevet udskudt. Der er dog nu forlydender om, at flytningen skal have fundet sted inden udgangen af marts 2015. I juni 2014 havde omkring 10 garverier påbegyndt deres indledende byggeri i Savar-distriktet. Formålet med flytningen er ifølge den bangladeshiske regering, at få garverierne længere ud af byen og samtidig få etableret rensningsanlæg, således at miljø og arbejdsforhold forbedres25.
En række ngo’er, heriblandt Human Rights Watch, forholder sig dog kritiske til dette. Senior forsker Richard Pearshouse fra Human Rights Watch rejser bl.a. tvivl omkring, hvorvidt rensningsanlæggene rent faktisk vil blive etableret og hvorvidt de vil blive anvendt på rigtig vis. Richard Pearshouse fremhæver, at én ting er at få etableret rensningsanlæggene, en anden ting er f.eks. at sikre, at garveri ejerne ikke slår anlæggene fra for at mindske deres udgifter. Richard Pearshouse fremhæver, at problemerne i den bangladeshiske garvningsindustri er så massive, at de ikke bare kan løses med et teknologisk fiks. Ifølge Human Rights Watch er det altafgørende, at der føres tilsyn med garverierne og at de stilles ansvarlige overfor de gældende love i forhold til arbejdstagerrettigheder og miljølovgivningen26

 

HVAD KAN DU TÆNKE OVER I DINE DESIGNVALG?

  • Eksperimenter med genanvendelse af lædermaterialer.  Ved at genanvende læder kan du minimere dit miljøaftryk og samtidig give dine produkter et unikt æstetisk præg.

  • Minimer brugen af krom ved at anvende vegetabilsk garvet læder. Med vegetabilsk garvet læder kan du skabe produkter af høj kvalitet, som med tiden udvikler smuk patina.

  • Anvend certificeret garvet læder. Ved at anvende enten svanemærket eller blomsten-certificeringen sikrer du dig, at garvningen finder sted med omtanke for mennesker og miljøet.

  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om forholdene på garveriet! Er der etableret spildevandsanlæg? Er der sikre arbejdsforhold? Får arbejderne udleveret beskyttelsesudstyr? Modtager de en ordentlig løn? Det er ikke sikkert, at du kan få svar på alle dine spørgsmål. Men ved at stille spørgsmålene skaber du opmærksomhed på problemerne og det er et afgørende første skridt på vejen.

 

SKOPRODUCENTER DER SKILLER SIG UD

Disse eksempler er ikke nødvendigvis skoproducenter, der har ‘alle de rigtige svar’. Men de har taget nogle valg, som gør, at de skiller sig ud fra mængden.

  • KAVAT Svensk børnesko producent som anvender vegetabilsk garvet læder.
  • POLOLO Tysk børnesko producent som i 2004 fik tildelt en pris af Greenpeace for deres miljøvenlige sko.
  • ECCO Ejer deres egne garverier i Europa og Asien.
  • SWEDISH HASBEENS Svensk skoproducent som producerer håndlavede sko af vegetabilsk garvet læder.
  • CIAMPI Dansk virksomhed som producerer sko og tasker af kromfrit skind.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE
Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har i deres projekt ‘Fra Ko til Sko’ undersøgt forholdene i læderindustrien i Indien og Brasilien. Læs bl.a. om hvordan unge brasilianske mænd ender som gældsslaver, om dyrevelfærd i læderindustrien og om hvordan arbejdsforholdene er for de indiske garveriarbejdere. http://www.danwatch.dk/da/projekter/fra-ko-til-sko/174

Magasinet The Ecologist ser i videoen ‘Hell for Leather: The Toxic Trade in Leather from Bangladesh to the EU’ nærmere på anvendelsen af kemikalier i garverier i Bangladesh. Se hvordan læder bliver produceret og hvordan kemikalierne påvirker arbejdernes sundhed. https://www.youtube.com/watch?v=4A6siB9B4Ak


Alle billeder er i artiklen er fra området Hazaribagh i Indien af GMB Akash.
Næsten alle Bangladeshs 200 plus garverier er koncentreret i Hazaribagh, et tæt befolket, ubehageligt område i Bangladesh, ved ​​Buriganga-floden. Beboere i Hazaribagh slum klager over sygdomme som feber, hudsygdomme, luftvejsproblemer og diarré. De bebrejder garverier for at forurene luft, vand og jord og dermed være skyld i beboernes trængsler. Livet for garveri-industriens estimerede 20.000 arbejdere er barske med mange, som dør, før de fylder 50.
Hver dag udleder disse fabrikker tusinde liter ildelugtende flydende affald i floden. Men med næsten en milliard dollars om året i eksportsalg, er læderindustrien en af ​​Bangladeshs mest profitable sektorer, og der har været begrænset fremskridt i at rydde op i industriens problemer.
Gennem 60 års drift er en uregistreret mængde af chrom-sulfat, bly, organiske halogenforbindelser, lim, svovlbrinte, svovlsyre, myresyre, blegemiddel, farvestoffer og olier blevet udledt i Indiens floder.

 

________________________

 

Referencer

1 Johansen m.fl., 2011, s. 9
2 HRW, 2012, s. 29 & 44-45
3 Baker, 2001, s. 88.2
4 Baker, 2001, s. 88.3
5 Ibid., s. 88.2
6 Johansen m.fl., 2011, s. 9
7 Maxwell Scott, web
8 Ibid.
9 Blacksmith Institute, 2010
10 HRW, 2012, s. 22
11 Ibid. s. 7
12 Ibid. s. 6-10
13 Ibid. s. 66
14 RISE, 2014
15 HRW, 2012, s. 24-25
16 Ibid. s. 25 & 66
17 HRW, 2012, s. 42
18 Ibid. s. 44-45
19 Blacksmith Institute, 2010
20 HRW, 2012, s. 4
21 Ibid. s. 43
22 HRW, 2012, s. 29
23 Ibid. s. 11
24 HRW, 2012, s. 33
25 UCANEWS, web
26 Ibid.

________________________

 

Kilder

  • Baker, Dean (2011): Tanning and Leather Finishing i Encyclopedia of Occupational Health and Safety, red: Jeanne Mager Stellman, Volume 3, 2011, International Labor Organization
    http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/872-tanning-and-leather-finishing
  • Blacksmith Institute (2010): Industry profile: Tanneries, Preliminary Research 23. august, 2010
    www.blacksmithinstitute.org/files/FileUpload/files/Tanneries.doc
  • Den Europæiske Unions Tidende (2009): Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj, Den Europæiske Union
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:196:0027:0035:DA:PDF
  • Human Rights Watch (2012): Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather
    http://www.hrw.org/sites/default/files/reports/bangladesh1012webwcover.pdf
  • Johansen, Jeanne, Strandesen, Maria & Poulsen, Pia Brunn (2011): Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering (kun allergi) af krom i lædersko, Miljøministeriet, Danmark http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/08/78-87-92779-21-2.pdf
  • Maxwell Scott (2012): Chrome VS. Vegetable Tanned Leather,
    http://www.squidoo.com/chrome-versus-vegetable-tanned-leather
    Set d. 22.08.2014
  • Nordic Ecolabelling (2013): Nordic Ecolabelling of Textiles, hides/skins and leather, version 4.0 12 December 2012 – 31 December 2016, Nordic Ecolabelling
    http://www.ecolabel.dk/kriteriedokumenter/039e_4_0_1.pdf
  • RISE - Research Initiative for Social Equity (06.03.2014): Moving The Toxic Tanneries – Another Wait Starts
    http://risebd.com/2014/03/06/moving-the-toxic-tanneries-another-wait-starts/
  • UCANEWS (20.06.2014): Bangladesh's Toxic Tanneries Inch Toward Relocation,
    http://www.ucanews.com/news/bangladeshs-toxic-tanneries-inch-toward-relocation/71211
    Set d. 22.08.2014  


Alle billeder af Akash. 

________________________