30 jan

I denne artikel vil der blive givet en kort introduktion til selve garvningsprocessen, mens selve artiklens fokus hovedsageligt hviler på kromgarvning. Dernæst vil Bangladesh blive brugt som case og det vil blive undersøgt, hvordan den stødt stigende garvningsindustri i Bangladesh påvirker miljøet og befolkningens sundhed. Afslutningsvis vil der blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med læder. 

Af Solveig Madsen

 

Fra et dyr bliver flået, til vi står med det endelige læderprodukt i hænderne, har læderet været på en lang - og i de fleste tilfælde også giftig - rejse. I denne artikel vil der blive set nærmere på garvningsprocessen, hvor dyrehuder omdannes til læder. Op imod 80 % af det læder der anvendes i dag er garvet med tungmetallet krom og en lang række af andre kemikalier, hvilket kan være stærkt skadeligt for både mennesker og miljø, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis1

Manglende beskyttelsesudstyr og sikkerhedsforanstaltninger på garverierne udgør en stor fare for arbejderne, idet kontakt med krom og andre anvendte kemikalier bl.a. kan resultere i hudsygdomme, åndedrætsbesvær, nyre-relaterede sygdomme samt øge risikoen for udvikling af kræft2. Samtidig er der også risiko for, at vandmiljøet og jorden bliver forurenet, hvis garverierne bl.a. ikke sørger for at rense deres spildevand og udvise omtanke for miljøet. 

 

FORVANDLINGEN FRA HUD TIL LÆDER

Garvning betragtes som et af de ældste håndværk i verden og er den process som omdanner huder til læder. Der eksisterer i dag mange forskellige former for læder og det er derfor ikke muligt at beskrive én specifik procedure for, hvordan huder omdannes til læder. Der kan være variation i de garvningsmetoder garverierne benytter samt de kemikalier og det udstyr de har til rådighed. Nogle garveri er hyper-moderne med effektive maskiner og sikre systemer. Mens andre, typisk i udviklingslande, er præget af lavteknologisk udstyr og manuelt arbejde3.
Man kan dog i garvningsprocessen tale om tre generelle faser. I den første fase gøres huden klar til at blive sendt til garverierne, her vil kød og hår blive fjernet og huden typisk blive desinficeret, hvilket kan indebære brug af en lang række af kemikalier. I den anden fase vaskes, bleges og blødgøres huden, hvilket er nødvendigt inden den egentlige garvning kan finde sted. Der findes fire forskellige garvningsmetoder: kromgarvning, vegetabilsk garvning, aldehyd-garvning og syntetisk garvning. Kromgarvning kræver bl.a. at huden behandles med kromsulfat og svovlsyre. Mens vegetabilsk garvet læder derimod bliver behandlet med naturlige materialer. Afslutningsvis i den tredje fase, hvor huden er blevet garvet og omdannet til læder, vil læderet blive tørret, blødgjort og tilpasset kundens ønsker i forhold til farve og udskæring. Farvning og udskæring vil som regel ikke finde sted på garverierne4.

Sojib (til højre), Mizan (til venstre) putterer læderhuder i farvestof-kar på et garveri.

I denne artikel vil der som nævnt hovedsageligt blive fokuseret på kromgarvning, da det er den mest anvendte garvningsmetode. Kromgarvning blev introduceret i slutningen af 1800-tallet5 og det anslås, at ca. 80 % af den globale læderindustri i dag anvender kromgarvning6. Kromgarvning kan som nævnt have alvorlige konsekvenser for både miljøet og mennesket, hvis ikke det håndteres på ansvarlig vis. Der vil i det nedenstående afsnit blive givet en kort introduktion til vegetabilsk garvning, mens aldehyd og syntetisk garvning ikke vil blive belyst, da disse metoder anvendes i meget begrænset omfang.


Kromgarvning

En afgørende grund til at kromgarvning er den mest anvendte metode i dag er, at kromgarvning er med til at muliggøre masseproduktion af lædervarer, idet kromgarvning er den mest tidsbesparende garvningsmetode. Ved kromgarvning tager garvningsprocessen ca. en dag, mens det ved vegetabilsk garvning kan tage op til 40-60 dage. Den hurtige garvningsproces kommer naturligvis også til udtryk i det endelige produkts pris, og kromgarvet læder er derfor som regel billigere end vegetabilsk garvet læder. Den effektive garvningsprocess indebærer bl.a., at huden lægges i bassiner med svovlsyre og kromsulfat. Denne behandling giver læderet et blåligt skær, og det kaldes derfor i dette stadie for ‘wet blue’ læder7.

Rashel på 11 år, står i et farvestof-kar til knæene, omgivet af huder på et garveri.


Vegetabilsk garvning 

I modsætning til kromgarvning garves huden ved vegetabilsk garvning ved hjælp af naturlige materialer som bark, blade og nødder. Dette giver læderet unikke brune og orange nuancer, som ændrer sig i løbet af produktets levetid og giver dermed læderet patina. På trods af, at der ved selve garvningen ikke anvendes krom, skal man være opmærksom på, at det endelige produkt kan indeholde krom, hvis det efter garvning er farvet med en kromholdig farve. Man kan dog som hovedregel sige, at vegetabilsk garvet læder vil indeholde et markant lavere niveau af krom.


Læderets egenskaber 

Sammenlignet med kromgarvet læder er vegetabilsk garvet læder mere sårbart over for vand og varme. Vegetabilsk garvet læder får dermed lettere pletter ved kontakt med vand og ved for høj varme vil læderet enten krympe eller knække. Når kromgarvet læder er helt nyt, vil det oftest føles blødere end vegetabilsk garvet læder. Dette vil dog ændre sig i løbet af produktets levetid, idet vegetabilsk garvet læder med tiden bliver mere smidigt. Samtidig er vegetabilsk garvet læder ofte af en højere kvalitet med længere levetid. Det endelige produkt adskiller sig dermed fra hinanden, hvilket betyder at kromgarvning og vegetabilsk garvning ikke nødvendigvis kan erstatte hinanden8.


BRUG AF CERTIFICERINGER

 

Svanen
Læderprodukter kan blive certificeret med den nordiske miljømærkningsordning Svanen. Der er dog i skrivende stund ingen læderprodukter på markedet der bærer denne mærkning.

Svanemærkningen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • International Labour Organization’s (ILO) konventioner skal overholdes gennem hele produktionskæden. Dette omfatter bla. arbejdernes ret til at organisere sig, samt forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Producenter skal opgive navn på brugte slagterier, hud/skind-distributører og garverier. 

(Nordic Ecolabelling, 2013)

 

Blomsten
Blomsten er den europæiske miljømærkning. Blandt læderprodukter er det udelukkende fodtøj, som denne certificering dækker over. Der er flere sko og støvler på markedet, der bærer Blomsten.

Certificeringen sætter bla. følgende krav:

  • Spildevand fra garverier må ikke indeholde mere end 1 mg. krom pr. liter vand.
  • Det endelige læderprodukt må ikke indeholde den særligt allergifremkaldende kromtype: krom (VI).
  • Der sættes grænseværdier for vandforbruget ved garvning.
  • Energiforbrug i fremstillingsfasen skal angives.

(Den Europæiske Unions Tidende, 2009)

 

CASE BANGLADESH : Kromgarvning er en effektiv men giftig affære

Kromgarvet læder behandles som nævnt bl.a. med svovlsyre og kromsulfat, hvilket er yderst skadeligt for miljøet. Anvendelsen af disse stærke kemikalier er problematisk, hvis man ser på den kontekst huden bliver garvet i. Store dele af den globale garvningsindustri er nemlig placeret i lande som Indien, Pakistan og Bangladesh9, hvor overtrædelser af miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder er daglig kost.
Bangladeshs læderindustri
Det anslås, at Bangladesh i perioden juni 2011 til juli 2012 havde en eksport af læder og lædervarer på 3,9 milliarder kroner. Garvningsindustrien i Bangladesh har været stødt stigende de seneste år og fra 2001-2011 steg garveriernes eksport gennemsnitligt med 242 millioner kroner hvert år. Op imod 90-95 % af Bangladeshs garverier er centreret i Hazaribagh-området, som er en del af Bangladeshs hovedstad Dhaka10.


Ligesom tekstilindustrien står læderindustrien i Bangladesh overfor massive udfordringer, når det kommer til at sikre miljøhensyn og menneskerettigheder. Hazaribagh betegnes, ifølge den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch, som en ‘enforcement free zone’, hvilket betyder, at den bangladeshiske regering ikke, eller kun i meget begrænset omfang, fører tilsyn med garverierne i dette distrikt. De der ejer garverierne bliver dermed ikke stillet til ansvar for brud på miljøregulativer og arbejdstagerrettigheder11, hvilket er yderst problematisk i et land, som i forvejen kæmper med udbredt korruption, fattigdom, stærkt kritisable arbejdsforhold og manglende fagforeningsdannelse. Hensynet til miljøet, arbejderne og indbyggerne i Hazaribagh er dermed meget mangelfuld.

Se Human Rights Watch’s video Toxic Tanneries og få et indblik i virkeligheden for arbejderne i Hazaribagh.


En flod af kemikalier
En af de helt store problematikker med garverierne i Hazaribagh er, at de giftige kemikalier som anvendes i garvningsprocessen ikke håndteres på ansvarlig vis, hvilket har skadelige konsekvenser for miljøet, arbejderne og de lokale indbyggere.
Human Rights Watch foretog i 2012 en undersøgelse af arbejdsforholdene og miljøpåvirkningen af de ca. 150 garverier, der er placeret i Hazaribagh. Som en del af undersøgelsen blev 134 personer interviewet heriblandt; ansatte på garverierne, beboere i lokalområdet, sundhedsprofessionelle, NGO-medarbejdere, fagforeningsmedarbejdere, repræsentanter fra den bangladeshiske regering, læderteknologer og kemikalieleverandører. Resultaterne er fremlagt i rapporten: ‘Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather’ fra 2012. Blandt de interviewede bekræftede alle, at ingen af garverierne i Hazaribagh har etableret rensningsanlæg, der kan rense spildevandet fra garverierne. Som konsekvens heraf udledes vandet, som er fyldt med skadelige kemikalier, direkte i floden Buriganga og Dhakas gader12. Det vil sige, at det ikke kun er arbejderne på garverierne, som bliver udsat for skadelige kemikalier, men også de lokale indbyggere i Hazaribagh, idet de bl.a. bader og vasker deres tøj i floden. Samtidig er de også udsat for indånding af giftige gasser, deres jord forurenes og under monsuntiden risikerer de, at det giftige spildevand strømmer ind i deres hjem13.

Forureningsgraden af spildevandet
Den bangladeshiske regering vurderede i 2003, at der hver dag løber omkring 21.600 kubikmeter spildevand fyldt med skadelige kemikalier direkte ud i Hazaribaghs gader og floder14. Forureningsgraden af spildevandet er blevet undersøgt af mange og i 1999 blev en undersøgelse af et specifikt garveris spildevand offentliggjort. Denne undersøgelse viste, at koncentrationen af kemikalier i spildevandet oversteg landets tilladte standarder i voldsom grad. Koncentrationen af krom blev målt til 4.043 mg. per liter, selvom det tilladte indhold kun er 2 mg. per liter og 45.000 mg. chlorid mod de tilladte 600 mg. per liter15.
Det diskuteres derudover, i hvor høj grad grundvandet også er blevet påvirket af de høje koncentrationer af kemikalier i spildevandet. Selvom forskere endnu ikke er nået til enighed om dette, så understreger Human Rights Watch, at dette under alle omstændigheder er en overhængende fare, da op til 95 % af Dhakas vandforsyning kommer fra grundvandet16.


Skadelige arbejdsforhold
Foruden de katastrofale følger det kemikalieholdige spildevand påfører miljøet, så har garveriernes håndtering af kemikalier og affald også alvorlige konsekvenser for arbejderne og den lokale befolknings sundhed.
I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch fortæller mange af arbejderne på garverierne, at deres helbred har lidt skade på grund af deres arbejde. Størstedelen af arbejderne kommer dagligt i kontakt med kemikalier, idet de ikke er udstyret med tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, herunder: forklæde, handsker, sko, sikkerhedsbriller og masker. Dette sker bl.a., når de med deres bare hænder lægger huderne i blød i bassiner med krom og svovlsyre. Arbejderne modtager ikke tilstrækkelig undervisning til at vide, hvilke forholdsregler de bør tage og dette har store konsekvenser for deres helbred. Den daglige kontakt med kemikalier betyder, at mange arbejdere er plaget af hudsygdomme og åndedrætsbesvær17.

Den ældre arbejder Emdad Mia (45 år) står på de blå læder-huder på et garveri.

Under selve garvningsprocessen udledes mange kemiske gasser, heriblandt hydrogen-sulfid, ammoniak og krom-sulfid. Disse kemiske gasser er yderst skadelige for arbejderne. F.eks. kan kortvarig inhalering af hydrogen-sulfid føre til bevidstløshed, væskeansamling i lungerne og påvirke det centrale nervesystem. Mens indånding af en høj koncentration af hydrogen-sulfid kan være dødelig. Ammoniak-gas kan ætse huden og øjets hinde samt give åndedrætsbesvær. Langvarig eller gentagen inhalering af svovldioxid kan give astmatiske anfald. Mens krom-sulfid, som er et af de mest anvendte kemikalier i Hazaribagh, kan give åndedrætsbesvær. Samtidig viser studier også, at gentagen kontakt med krom øger risikoen for udvikling af kræft18. De sundhedsskadelige og farlige arbejdsforhold bliver tydeliggjort af den lokale organisation Environmental and Human Development, som vurderer, at op imod 90 % af garveriarbejderne i Hazaribagh dør inden de bliver 50 år på grund af deres daglige kontakt med giftige kemikalier19.

Foruden de sundhedsskadelige arbejdsforhold, så modtager arbejderne i Harzaribagh-garverierne også urimeligt lave lønninger på trods af lange arbejdsdage. Månedslønnen for en garveriarbejder ligger typisk på omkring 218 kroner20. Samtidig havde ingen af de arbejdere som Human Rights Watch interviewede skriftlige ansættelseskontrakter, hvilket betyder, at arbejdernes jobsikkerhed er truet og at de i mange henseender ikke kan kræve deres ret. Dette ses bl.a. i tilfælde af arbejdsulykker, hvor arbejderne sjældent modtager kompensation21.

Mostofa (45 år), en garveri-arbejder sidder og behandler huder på et garveri.

Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har undersøgt forholdene for garveriarbejderne i Indien. Se DanWatchs film fra 2012 Hvad Træder Dine Lædersko På? og mød Tamil, vis mand mistede livet i en ulykke på et garveri i Indien.

 

Sundheden i Hazaribagh
I et studie fra 1997 blev det undersøgt, hvilken indvirkning garveriernes tilstedeværelse har på den lokale befolknings sundhed. Undersøgelsen blev foretaget ved at sammenligne 112 lokale familiers helbred med 100 andre familier i et andet område af Dhaka af samme socioøkonomisk karakter. Undersøgelsen viser en høj sammenhæng mellem garveriernes tilstedeværelse og familiernes helbred. I Hazaribagh området rapporterede 31 % flere om hudsygdomme, 21 % flere led af gulsot, 17 % flere tilfælde af nyre-relaterede sygdomme, 15 % flere tilfælde med diarré og 10 % flere led af feber i forhold til det andet område22. Den lokale befolknings helbred er dermed tydeligt påvirket af garveriernes praksis. Undersøgelsen blev som nævnt foretaget i 1997, og da der endnu ikke er etableret rensningsanlæg i Hazaribagh, er det meget tvivlsomt, at disse forhold er blevet forbedret.

 

Sundhedsmæssige risici forbundet med kromgarvning

  • Inhalering af giftige gasser, som i værste tilfælde kan være dødelige

  • Øget risiko for udvikling af kræft

  • Direkte kontakt med kemikalier kan ætse huden og føre til permanente hudsygdomme

  • Risiko for ætsning af øjenhinde, som kan føre til reduceret eller mistet syn

  • Åndedrætsbesvær

  • Udvikling af gulsot og nyrerelaterede sygdomme

 

Manglende politisk indgriben
På trods af at den bangladeshiske regering er bekendt med den alvorlige trussel, som de farlige arbejdsforhold og den mangelfulde håndtering af spildevandet udgør mod befolkningens sundhed og miljøet, så forholder den bangladeshiske regering sig endnu passive. I undersøgelsen foretaget af Human Rights Watch, fremhæves manglende kapacitet til at udføre inspektioner med garverierne som én af årsagerne til dette. Ifølge den ansvarshavende for fabriksinspektioner i Dhaka var der i 2012 kun afsat 18 inspektører til at føre tilsyn med de omkring 100.000 fabrikker (ikke udelukkende garverier), der er situeret i Dhaka23. En bemanding der tydeligvis er utilstrækkelig.

Mostofa (26 år) arbejder med de våde blå læderhuder.

Dernæst fremhæver regeringens repræsentanter ifølge Human Rights Watch’s undersøgelse, at der foreligger planer om at flytte alle garverierne længere ud af byen til Savar-distriktet. Regeringens repræsentanter fortæller i interviews med Human Rights Watch’s, at der på grund af den tilsigtede flytning ikke vil blive ført tilsyn med garverierne24. Denne flytning har været planlagt i næsten 20 år, og er flere gange blevet udskudt. Der er dog nu forlydender om, at flytningen skal have fundet sted inden udgangen af marts 2015. I juni 2014 havde omkring 10 garverier påbegyndt deres indledende byggeri i Savar-distriktet. Formålet med flytningen er ifølge den bangladeshiske regering, at få garverierne længere ud af byen og samtidig få etableret rensningsanlæg, således at miljø og arbejdsforhold forbedres25.
En række ngo’er, heriblandt Human Rights Watch, forholder sig dog kritiske til dette. Senior forsker Richard Pearshouse fra Human Rights Watch rejser bl.a. tvivl omkring, hvorvidt rensningsanlæggene rent faktisk vil blive etableret og hvorvidt de vil blive anvendt på rigtig vis. Richard Pearshouse fremhæver, at én ting er at få etableret rensningsanlæggene, en anden ting er f.eks. at sikre, at garveri ejerne ikke slår anlæggene fra for at mindske deres udgifter. Richard Pearshouse fremhæver, at problemerne i den bangladeshiske garvningsindustri er så massive, at de ikke bare kan løses med et teknologisk fiks. Ifølge Human Rights Watch er det altafgørende, at der føres tilsyn med garverierne og at de stilles ansvarlige overfor de gældende love i forhold til arbejdstagerrettigheder og miljølovgivningen26

 

HVAD KAN DU TÆNKE OVER I DINE DESIGNVALG?

  • Eksperimenter med genanvendelse af lædermaterialer.  Ved at genanvende læder kan du minimere dit miljøaftryk og samtidig give dine produkter et unikt æstetisk præg.

  • Minimer brugen af krom ved at anvende vegetabilsk garvet læder. Med vegetabilsk garvet læder kan du skabe produkter af høj kvalitet, som med tiden udvikler smuk patina.

  • Anvend certificeret garvet læder. Ved at anvende enten svanemærket eller blomsten-certificeringen sikrer du dig, at garvningen finder sted med omtanke for mennesker og miljøet.

  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om forholdene på garveriet! Er der etableret spildevandsanlæg? Er der sikre arbejdsforhold? Får arbejderne udleveret beskyttelsesudstyr? Modtager de en ordentlig løn? Det er ikke sikkert, at du kan få svar på alle dine spørgsmål. Men ved at stille spørgsmålene skaber du opmærksomhed på problemerne og det er et afgørende første skridt på vejen.

 

SKOPRODUCENTER DER SKILLER SIG UD

Disse eksempler er ikke nødvendigvis skoproducenter, der har ‘alle de rigtige svar’. Men de har taget nogle valg, som gør, at de skiller sig ud fra mængden.

  • KAVAT Svensk børnesko producent som anvender vegetabilsk garvet læder.
  • POLOLO Tysk børnesko producent som i 2004 fik tildelt en pris af Greenpeace for deres miljøvenlige sko.
  • ECCO Ejer deres egne garverier i Europa og Asien.
  • SWEDISH HASBEENS Svensk skoproducent som producerer håndlavede sko af vegetabilsk garvet læder.
  • CIAMPI Dansk virksomhed som producerer sko og tasker af kromfrit skind.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE
Det uafhængige medie- og research-center DanWatch har i deres projekt ‘Fra Ko til Sko’ undersøgt forholdene i læderindustrien i Indien og Brasilien. Læs bl.a. om hvordan unge brasilianske mænd ender som gældsslaver, om dyrevelfærd i læderindustrien og om hvordan arbejdsforholdene er for de indiske garveriarbejdere. http://www.danwatch.dk/da/projekter/fra-ko-til-sko/174

Magasinet The Ecologist ser i videoen ‘Hell for Leather: The Toxic Trade in Leather from Bangladesh to the EU’ nærmere på anvendelsen af kemikalier i garverier i Bangladesh. Se hvordan læder bliver produceret og hvordan kemikalierne påvirker arbejdernes sundhed. https://www.youtube.com/watch?v=4A6siB9B4Ak


Alle billeder er i artiklen er fra området Hazaribagh i Indien af GMB Akash.
Næsten alle Bangladeshs 200 plus garverier er koncentreret i Hazaribagh, et tæt befolket, ubehageligt område i Bangladesh, ved ​​Buriganga-floden. Beboere i Hazaribagh slum klager over sygdomme som feber, hudsygdomme, luftvejsproblemer og diarré. De bebrejder garverier for at forurene luft, vand og jord og dermed være skyld i beboernes trængsler. Livet for garveri-industriens estimerede 20.000 arbejdere er barske med mange, som dør, før de fylder 50.
Hver dag udleder disse fabrikker tusinde liter ildelugtende flydende affald i floden. Men med næsten en milliard dollars om året i eksportsalg, er læderindustrien en af ​​Bangladeshs mest profitable sektorer, og der har været begrænset fremskridt i at rydde op i industriens problemer.
Gennem 60 års drift er en uregistreret mængde af chrom-sulfat, bly, organiske halogenforbindelser, lim, svovlbrinte, svovlsyre, myresyre, blegemiddel, farvestoffer og olier blevet udledt i Indiens floder.

 

________________________

 

Referencer

1 Johansen m.fl., 2011, s. 9
2 HRW, 2012, s. 29 & 44-45
3 Baker, 2001, s. 88.2
4 Baker, 2001, s. 88.3
5 Ibid., s. 88.2
6 Johansen m.fl., 2011, s. 9
7 Maxwell Scott, web
8 Ibid.
9 Blacksmith Institute, 2010
10 HRW, 2012, s. 22
11 Ibid. s. 7
12 Ibid. s. 6-10
13 Ibid. s. 66
14 RISE, 2014
15 HRW, 2012, s. 24-25
16 Ibid. s. 25 & 66
17 HRW, 2012, s. 42
18 Ibid. s. 44-45
19 Blacksmith Institute, 2010
20 HRW, 2012, s. 4
21 Ibid. s. 43
22 HRW, 2012, s. 29
23 Ibid. s. 11
24 HRW, 2012, s. 33
25 UCANEWS, web
26 Ibid.

________________________

 

Kilder

  • Baker, Dean (2011): Tanning and Leather Finishing i Encyclopedia of Occupational Health and Safety, red: Jeanne Mager Stellman, Volume 3, 2011, International Labor Organization
    http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/872-tanning-and-leather-finishing
  • Blacksmith Institute (2010): Industry profile: Tanneries, Preliminary Research 23. august, 2010
    www.blacksmithinstitute.org/files/FileUpload/files/Tanneries.doc
  • Den Europæiske Unions Tidende (2009): Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj, Den Europæiske Union
    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:196:0027:0035:DA:PDF
  • Human Rights Watch (2012): Toxic Tanneries - The Health Repercussions of Bangladesh’s Hazaribagh Leather
    http://www.hrw.org/sites/default/files/reports/bangladesh1012webwcover.pdf
  • Johansen, Jeanne, Strandesen, Maria & Poulsen, Pia Brunn (2011): Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering (kun allergi) af krom i lædersko, Miljøministeriet, Danmark http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/08/78-87-92779-21-2.pdf
  • Maxwell Scott (2012): Chrome VS. Vegetable Tanned Leather,
    http://www.squidoo.com/chrome-versus-vegetable-tanned-leather
    Set d. 22.08.2014
  • Nordic Ecolabelling (2013): Nordic Ecolabelling of Textiles, hides/skins and leather, version 4.0 12 December 2012 – 31 December 2016, Nordic Ecolabelling
    http://www.ecolabel.dk/kriteriedokumenter/039e_4_0_1.pdf
  • RISE - Research Initiative for Social Equity (06.03.2014): Moving The Toxic Tanneries – Another Wait Starts
    http://risebd.com/2014/03/06/moving-the-toxic-tanneries-another-wait-starts/
  • UCANEWS (20.06.2014): Bangladesh's Toxic Tanneries Inch Toward Relocation,
    http://www.ucanews.com/news/bangladeshs-toxic-tanneries-inch-toward-relocation/71211
    Set d. 22.08.2014  


Alle billeder af Akash. 

________________________

01 maj

Tekstilindustrien er kendt som en af verdens mest forurenende industrier og med et stigende forbrug af tøj, står industrien overfor store udfordringer, når det kommer til at finde bæredygtige løsninger. Farvningsprocessen er et vigtigt element i ‘fast fashion industrien’, da det er en af de måder hvorpå, man lettest kan ændre tøjets udtryk1. Samtidig er farvningsprocessen også én af de processer, hvor der er rum for (og i høj grad brug for) store miljømæssige forbedringer. Da der i disse processer anvendes utrolig store mængder af vand, hvoraf udledning af skadelige farvestoffer og kemikalier i det omgivende miljø følger som konsekvens. Det estimeres, at 25 % af alle de kemikalier, som bliver produceret på globalt plan anvendes i tekstilindustrien, herunder i farvningsprocessen. Samtidig udledes der gennemsnitligt 600 liter spildevand for hvert kilo tøj som produceres2
Der findes et utal af forskellige farvestoffer, der kan farve vores tøj i flotte farver, men desværre består mange af disse farvestoffer også af en giftig cocktail, som ikke kun har en negativ effekt på miljøet, men også vores helbred. 

Af Solveig Madsen
 

Man kan generelt tale om, at udledningen af spildevand der indeholder rester af farvestoffer har en direkte og en indirekte effekt på miljøet og os som forbrugere. Den direkte effekt af kemikalier sker under selve farvningsprocessen, hvor kemikalieholdigt spildevand udledes fra fabrikkerne. Denne form for udledning påvirker i første omgang miljøet, men kan også have fatale konsekvenser for menneskets sundhed. Den indirekte effekt, som i første omgang påvirker forbrugernes helbred, sker når forbrugerne får kontakt med de kemikalierester, der stadig sidder i det tøj, de hiver ned af bøjlestangen i butikkerne. I denne artikel vil der blive set nærmere på de miljø- og helbredsmæssige konsekvenser af farveriernes direkte udledning af spildevand. Der vil derudover også blive givet en kort beskrivelse af hvordan farvningsprocessen i grove træk foregår og hvad der karakteriserer nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer. Afslutningsvis i artiklen vil der blive set nærmere på, hvordan farveriernes praksis i Kina har påvirket miljøet og befolkningens helbred.

Formålet med denne artikel er at gøre designere opmærksomme på, hvordan farvningsprocesserne foregår og hvilke konsekvenser dette medfører. Designere har som det første led i en lang og kompliceret produktionskæde stor indflydelse. Ved at tilegne sig viden omkring de forskellige processer i tekstilproduktionen bliver designere i højere grad i stand til at stille spørgsmål og reflektere over deres valg i designprocessen. Formålet med denne artikel er derfor at klæde designere bedre på til at stille de rigtige spørgsmål, som kan bane vejen for reflekterede og mere bæredygtige designvalg.


Hvad er problemet?
Det estimeres, at der eksisterer over 10.000 forskellige farvestoffer og pigmenter til tekstiler og at der globalt set produceres 700.000 tons syntetiske farver årligt. Samtidig anslås det også, at op imod 200.000 tons af disse farvestoffer bliver udledt med farveriernes spildevand på grund af ineffektive farvningsprocesser3. Farvestofferne ender hovedsageligt i spildevandet på grund af utilstrækkelig binding af farverne4. Det er problematisk at store dele af farvestofferne ender i spildevandet, da de oftest indeholder egenskaber, der gør det vanskeligt at rense spildevandet, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender med at blive skyllet ud i miljøet. Når farvestofferne ender i miljøet kan det have meget negative konsekvenser for miljøet, da farvestofferne netop er skabt til at modstå biologisk nedbrydning. Det er dermed ikke kun i t-shirten at farven forbliver i lang tid, men også i miljøet5. Derudover kan nogle farvestoffer i værste fald være kræftfremkaldende og mutationsfremmende, og dermed også medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser6.

Foruden de risicis, der er forbundet med udledning af farvestoffer, er det også problematisk, at der anvendes utrolig store mængder af vand i farvningsprocessen. Hvor store mængder af vand, der anvendes på hvert enkelt fabrik, afhænger bl.a. af udstyrets kvalitet7. Tekstilindustrien er dog generelt en stor synder, når det kommer til vandforbrug og det estimeres, at ca. 80 % af den totale mængde spildevand, som udledes i tøjproduktionen, udledes i farvnings- og finish-processen8. Foruden rester af farvestoffer indeholder spildevandet fra farverier også typisk tungmetaller og pesticider, hvis tekstiler af konventionel bomuld f.eks. er blevet farvet9.

Se videoen Textile Towns in the Shadows of Pollution

Textile Towns in the Shadows of Pollution from Greenpeace on Vimeo.

 

Klassificering af farvestoffer
Hvor skadelig udledningen af farvestoffer er afhænger af farvestoffernes kemiske sammensætning. Der findes mange forskellige grupper af farvestoffer og de varierer alle i deres kemiske sammensætning og deres fiber-anvendelighed10. Det vil sige, at der ikke eksisterer en type af farvestof, som kan anvendes til alle former for fibre. I denne artikel, vil nogle af de hyppigst anvendte farvestoffer blive fremhævet samt deres anvendelighed til forskellige fibre.

En af de måder, hvorpå man kan karakterisere et farvestofs egenskaber, er ved at se nærmere på farvestoffets ægthed og fikseringsgrad. Et farvestofs ægthed refererer til farvestoffets modstandsdygtighed i forhold til forskellige påvirkninger, så som lys, varme og vand11. Farveægtheden er derfor vigtig at overveje i forhold til tekstilets endelige brug12. Et farvestofs fikseringsgrad referer til hvor stor en del af farvestoffet, som bliver bundet til stoffet og dermed også hvor store dele, der bliver udledt med spildevandet og potentielt kan ende i miljøet13. Fikseringsgraden er dermed et vigtigt parameter, når man skal vurdere et farvestofs miljøbelastning.

Kypefarvestoffer er en gruppe af farvestoffer, der kan karakteriseres som en ’all round’ farveklasse, der dækker det meste af farveskalaen14 og som har en forholdsvis høj fikseringsgrad. Kypefarvestoffer kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre og har en høj farveægthed15. Da kypefarvestofferne ikke er opløselige i vand, vil de være lettere at ‘fange’ i et rensningsanlæg, til gengæld kan de tungmetaller som farvestofferne indeholder ende med at blive frigivet16.

En af fordelene ved kationiske (basiske) farvestoffer er, at de generelt har en høj fikseringsgrad, men til gengæld er farveægtheden ikke så god. En af de miljømæssige problematikker, der er forbundet med kationiske farvestoffer er, at der anvendes egaliseringsmidler til at få farven til at fordele sig bedre, dette er problematisk, da egaliseringsmidler er svære at nedbryde, hvilket betyder, at de kan forblive i miljøet17. Kationiske farvestoffer kan anvendes til akryl og modificeret polyester18.

Syrefarvestoffer indeholder en række undergrupper af farvestoffer, som giver meget klare farver19. Syrefarvestoffer kan anvendes til uld, silke og polyamid20. De undergrupper som hører til syrefarvestoffer er bl.a.: azo-, xanthene-, anthraquinon-, triphenylmethan- og nitro-derivat farvestoffer. Disse farvestoffer er vandopløselige og har generelt en høj fikseringsgrad. Syrefarvestoffer er generelt ikke så skadelige for miljøet, men der findes dog nogle syrefarvestoffer, som er sundhedsskadelige og/eller allergifremkaldende. Der findes nogle azofarvestoffer, der kan fraspalte kræftfremkaldende aminer, hvilket gør azofarvestoffer meget omdiskuterede21.

Azofarvestoffer er de mest anvendte farvestoffer. Det anslås, at azofarvestofferne vægtmæssigt udgør omkring 70 % af alle de farvestoffer, der produceres på globalt plan22. Azofarvestoffer bliver brugt til dybe farver, såsom blå, violet, gul, orange og højrød og kan anvendes til bomuld og andre cellulosefibre. En af årsagerne til at azofarvestofferne er meget udbredte er, at de økonomisk set er effektive og rentable23. Azofarvestoffer har en moderat fikseringsgrad og en høj farveægthed24. I EU er det ikke længere lovligt at anvende azofarvestoffer, som kan fraspalte kræftfremkaldende aminer i tekstilproduktionen25.

Reaktive farvestoffer kan anvendes til uld, silke, polyamid, bomuld og andre cellulosefibre. Til gengæld har reaktive farvestoffer en lav fikseringsgrad, hvilket betyder, at en stor del af farvestofferne ender i spildevandet med potentiel fare for miljøet. Den lave fikseringsgrad er problematisk, da de reaktive farvestoffer er svære at fjerne i rensningsanlæggene på grund af deres vandopløselighed26.

Miljøministeriet vurderede i 2010, at kationiske og azofarvestoffer er blandt de farvestoffer med størst negative effekt på miljøet, mens syre-, direkte og dispergerende farvestoffer karakteriseres som farvestoffer med moderat indvirkning på miljøet27.

I det nedenstående skema, ses de forskellige farvestoffers klassificeringer, deres anvendelighed og deres fikseringsgrad.

 

Farvestof

Fiber anvendelighed

Fikseringsgrad (%)

Kype (vat)

Bomuld og andre cellulosefibre

80-95

Syre

Uld, silke og polyamid

80-93

Dispergerende

Polyester og acetat

80-92

Reaktive

Bomuld og andre cellulosefibre, uld, silke og polyamid

60-90

Direkte

Bomuld og andre cellulosefibre, uld og silke

70-95

Kationiske (basiske)

Akryl og modificeret polyester

97-98

Svovlbaserede

Bomuld og andre cellulosefibre

60-70

(Kilde: Chavan, 2011)

 

Farvningsprocessen
Der er mange forskellige måder, hvorpå tøj kan farves. Metoden afhænger af mange forskellige faktorer såsom fibersammensætningen, stoffets struktur, mængden af stof, der skal farves og den påkrævede kvalitet28. I det følgende afsnit vil der blive givet et overblik over de tre faser, som man generelt kan inddele farvningsprocessen i.

I den første fase klargøres tekstilet til farvningen. Urenheder fjernes fra tekstilet, så det er klart til selve farvningen. Man kan fjerne urenhederne på forskellige måder, heriblandt ved at bruge vandige baser og vaskemiddel eller ved at anvende enzymer29. Hvilken forbehandling tekstilet får afhænger af dets fibre og det endelige brug af tekstilet30. I de fleste tilfælde bliver tekstilet også bleget med brintoverilte eller klorholdige forbindelser for at fjerne den naturlige farve i stoffet.

I anden fase påbegyndes selve farvningsprocessen. Der findes, som nævnt, mange forskellige typer af farvestoffer og der er ikke én type, der kan anvendes til alle former for fibre, lige så vel som, at der ikke eksisterer én type af fiber, som kan farves med alle slags farvestoffer. Fikseringen af farven sker ved høje temperaturer og foruden selve farvestoffet anvendes en lang række af kemiske hjælpemidler, herunder overfladeaktive stoffer, syrer, baser, akkumulatorsyre (electrolytes), emulgerende (emulsifying) olier og blødgørende stoffer. Disse er anvendt for at opnå ensfarvethed, dybde og den rette ægthed i farven i forhold til produktets endelige brug31. Det er også i denne anden fase, at der anvendes store mængder af vand for at fiksere farven og skylle tekstilet32. Som vist i ovenstående skema varierer fikseringsgraden ved de enkelte farvestoffer.

I den tredje fase, får tekstilet dets endelige ‘finish’ ved hjælp af kemiske efterbehandlinger for at forbedre kvaliteten af tekstilet. Tekstilet kan få mange forskellige ‘finish behandlinger’, så det f.eks. bliver vandafvisende, blødgjort, antistatisk, mindre modtageligt overfor pletter eller modstandsdygtigt overfor svamp. Alt efter hvad der kræves af tekstilet, vil det blive behandlet med forskellige kemikalier. Syntetiske fibre vil som oftest modtage en behandling, som gør tekstilet antistatiskt, mens bomuld- og polyesterblandingers finish-behandling som oftest går ud på at gøre tekstilet lettere at håndtere og uld vil typisk blive behandlet for at undgå filtning, brand og angreb fra møl33.

 

Case: Kina

På baggrund af den ovenstående gennemgang af farve klassificeringerne og selve farvningsprocessen, vil der i denne del af artiklen blive set nærmere på, hvilke konkrete konsekvenser farveriers praksis har for befolkningen, dyrelivet og miljøet i Kina.

Kina er verdens førende eksportør af tekstiler og stod i 2010 for 34 % af den samlede globale eksport af tekstiler34. Der er dog store udfordringer for den kinesiske regering, når det kommer til at sikre bæredygtige forhold i industrien. Det anslås, at 70 % af alle floder i Kina er forurenede og at 25 % af befolkningen ikke har adgang til rent drikkevand35. Samtidig anslås det også, at 60.000 kinesere årligt lider af en for tidlig død grundet vandforureningen36. Denne udvikling kan bl.a. sammenkædes med Kinas økonomiske udvikling og integration på det globale marked, da det estimeres, at 20-30 % af vandforureningen er relateret til produktion af eksportprodukter37. Forurening af vand er særligt bekymrende i Kina, hvor vand allerede er en knap ressources. Det anslås at af Kinas 600 byer, lider mere en ⅔ af vandknaphed og mere end 100 byer mangler vand i alvorlig grad38. Yderligere udtømning eller forurening af Kinas vandressourcer har dermed store konsekvenser for befolkningen.


Se videoen Dirty Laundry - Detox campaign background

 

Tekstilindustrien er præget af globale økonomiske dynamikker, som resulterer i et ‘race to the bottom’, hvor priser presses længere og længere ned, hvilket har den konsekvens at leverandører i lande som Kina og Bangladesh finder flere og flere måder, hvorpå de kan minimere deres udgifter og opretholde deres profit. De faldende priser på tøj ses bl.a. i USA, hvor det anslås, at tøjpriserne fra 1995 og frem til 2010 faldt med 25 %. Leverandørerne kan dermed ikke få samme pris som de engang fik for deres tøj og de finder derfor på “kreative” måder, hvorpå man kan spare penge. Et eksempel herpå er ved ikke at behandle spildevandet på en ordentlig måde. Desværre har sådanne smutveje fatale konsekvenser for både miljøet og de forhold tekstilarbejderne arbejder under39. Der er flere måder, hvorpå skadelige kemikalier på ulovlig vis ender i Kinas floder. I Kina er der bl.a. fundet eksempler på, at spildevand udledes gennem skjulte underjordiske rør, at ubehandlet spildevand hældes direkte i floder, at rensningsanlæg ikke bliver brugt regelmæssigt (f.eks. kan de blive slået fra om natten) og derudover ses det også ofte, at de lovlige mængder af udledninger overskrides40.

 

Yangtze Floden

En af de floder, som er hårdt ramt af industriernes forurening er Yangtze floden, der ligger i et område centralt for Kinas økonomiske vækst. Det er dermed et område med megen industri, heriblandt tekstil, kemikalie og plastik. Floden som strækker sig gennem 7 provinser er en vigtig kilde for drikkevand, da den skal forsyne omkring 20 byer med vand, heriblandt indbyggerne i Shanghai. Der hældes årligt omkring 30 milliarder tons spildevand i floden, hvoraf noget er renset og andet ikke er.

Greenpeace har foretaget en undersøgelse af, hvordan den store mængde af udledt spildevand påvirker økosystemet og hvordan fiskebestanden i floden påvirkes. I undersøgelsen fandt Greenpeace de hormonforstyrrende kemikalier alkylphenols (AP) og perfluorinated chemicals (PFC) i en af områdets populære og spiselige fisk. Både AP og PFC er meget anvendt i tekstilindustrien på trods af, at disse kemikalier selv i små mængder er sundhedsskadelige. Produktionen af PFC og AP er globalt set faldende, mens produktionen i Kina er stigende.
AP blev fundet i alle på nær én fisk og perfluroctane sulfonate (PFOS) blev fundet i størstedelen af prøverne. Der blev også foretaget prøver af jordens sediment, hvilket afslørede en af de højeste koncentrationer af PFOS nogensinde målt. Høje koncentrationer af PFOS og PFOA er også blevet fundet i postevand i byer omkring Yangtze-floden41.

PFC er en gruppe kemisk fremstillede kemikalier, hvilket vil sige, at det ikke findes naturligt i miljøet. PFC kemikalier er hormonforstyrrende for både dyr og mennesker og kan inddeles i fire underkategorier, som bl.a. rummer kemikalierne PFOS og PFOA. PFC kemikalier bliver generelt anvendt til at gøre tekstiler vand-, fedt- og pletafvisende. Fælles for PCF kemikalierne er, at de er meget svære at nedbryde i naturen og PFOS har en bioakkumulerende effekt i dyr, såsom fisk og fugle, hvilket vil sige, at de kan ophobe sig i dyrenes organismer og endda blive øget i koncentration42. PFC kemikalier, herunder PFOS og PFOA er generelt udbredte i Kinas floder og der er blevet identificeret en stigning i af mængden af PFOS og PFOA i menneskers blod i Kina i perioden 1987-200243.

AP udgør ligesom PFC en gruppe af kemisk fremstillede kemikalier. De mest anvendte typer af AP-kemikalier er nonylphenols (NP) og octyphenols (OP), som begge er vanskelige at nedbryde, bioakkumulative og skadelige for vandmiljøet44. NP og OP er bl.a. kendt for at kunne akkumulere sig i fisks og andre organismers væv og på den måde indtræde i vores fødekæde. Derudover er NP og OP hormonforstyrrende kemikalier, som bl.a. har en skadelig indvirkning på menneskers lymfocytters (hvide blodlegemer) DNA45.

Greenpeace International har også i 2010 og 2011 foretaget undersøgelser af kemikalie indholdet af spildevandet fra de to tekstilfabrikker The Youngor Textile Complex og Well Dyeing Factory Limited, som udleder deres spildevand i henholdsvis Yangtze-floden og Pearl River deltaet. Undersøgelsen viste, at begge fabrikker udledte en række skadelige kemikalier ud i floderne. AP blev fundet i begge fabrikkers spildevand, mens PFC også blev fundet i spildevandet fra Youngor Textile Complex46. På trods af at fabrikkerne har installeret moderne rensningsanlæg47. Ifølge Greenpeace International producerede disse fabrikker tøj for en række store brands, såsom Abercrombie & Fitch, Adidas, Calvin Klein, Converse, H&M, Lacoste, Nike og Puma.

H&M, Nike og Puma bekræftede deres samarbejde med Youngor Group (som Youngor Textile Complex er en del af) men fremhævede, at de ikke længere fik udført nogle ‘våde processer’ såsom farvning hos Youngor Group. Hvorvidt dette er sandt er uklart, men det er dog uomtvisteligt, at disse brands har benyttet sig af leverandører, der udleder skadelige kemikalier til det lokale vandmiljø48.

 

 

Hvad kan du tænke over i dine designvalg?

  • Det er ikke nok, at sikre sig at ens leverandør har et rensningsanlæg som anvendes på den tilsigtede måde. Som nævnt kan nogle skadelige kemikalier være svære at “fange” i rensningsanlægget. Sæt derfor krav til din leverandør om at der ikke må anvendes giftige og skadelige farvestoffer, der er svære at nedbryde og som har en bioakkumulativ effekt.
  • Vælg farvestoffer, som har en høj fikseringsgrad, så du mindsker mængden af farvestoffer, der ender i spildevandet.
  • Sørg for, at arbejderne på farverierne får udleveret tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr.
     


________________________

Referencer


1 Fletcher & Grose, 2012, s. 37
2 Carmody, 2010, s. 81
3 Ogugbue & Sawidis, 2001, s. 1
4 Chequer et al., 2013, s. 161
5 Chequer et al., 2013. s. 153
6 Santos et al., 2007, s. 2369
7 Fletcher & Grose, 2012, s. 38
8 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
9 Chequer, 2013, s. 161
10 UNEP, 1996, s. v:4
11 Hecht-Johansen, web
12 Chequer et al. 2013, s. 154
13 Miljøministeriet, 2010, s. 17
14 UNEP, 1996, s. v:4
15 Chavan, 2011, s. 518
16 Miljøministeriet, 2010, s. 22
17 Miljøministeriet, 2010 s. 20-23
18 Chavan, 2011, s. 518
19 UNEP, 1996, s. v:4
20 Chavan, 2011, s. 518
21 Miljøministeriet, 2010, s. 19-20
22 Santos et. al, 2007, s. 2371
23 UNEP, 1996, s. v:4
24 Miljøministeriet, 2010, s. 21
25 Greenpeace, 2001, s. 78
26 Miljøministeriet, 2010, s. 22
27 Miljøministeriet, 2010, s. 23
28 Chequer, 2013, s. 151
29 Chequer et al., 2013, s. 154
30 Miljøministeriet, 2010, s. 11
31 Chequer et al., 2013, s. 154
32 Santos et al., 2007, s. 2370
33 Miljøministeriet, 2010 s. 26-27
34 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
35 Greenpeace, 2011, s. 14
36 Carmody, 2010, s. 11
37 Spencer, 2007
38 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 5
39 Carmody, 2010, s. 81
40 Institute of Public & Environmental Affairs et al., 2012, s. 3
41 Greenpeace, 2011, s. 20
42 Greenpeace, 2011, s. 44
43 Jin et al., 2007, s. 63
44 David et al. 2009
45 Greenpeace, 2011, s. 51
46 Greenpeace, 2011, s. 33-34
47 Greenpeace, 2011, s. 43
48 Greenpeace, 2011, s. 33-34

________________________

Kilder

  • Carmody, Lucy (2010) Issues for Responsible Investors: Water in China, Responsible Research
  • Chavan, R.B Environmentally Friendly Dyes i Clark, M. (2011) Handbook of Textile and Industrial Dyeing - Principles, Processes and Types of Dyes, første udgave, Woodhead Publishing Limited, Google preview: http://store.elsevier.com/Handbook-of-Textile-and-Industrial-Dyeing/isbn-9781845696955/
  • Chequer, Farah M. D., Oliveira, Gisele, Ferraz, Elisa, Cardoso, Juliano, Zanoni, Maria & Oliveira, Danielle (2013) Textile Dyes: Dyeing Process and Environmental Impact, InTech
  • David, Arthur, Fenet, Hélène & Gomez, Elena (2009) Alkylphenols in Marine Environments: Distribution Monitoring Strategies and Detection Considerations, Marine Pollution Bulletin
  • Fletcher, Kate & Grose, Lynda (2012) Fashion & Sustainability: Design for Change, Laurence King Publishing Ltd, London
  • Greenpeace International (2011) Dirty Laundry: Unravelling the corporate connections to toxic water pollution in China, Greenpeace International, Amsterdam
  • Institute of Public & Environmental Affairs, Friends of Nature, Green Beagle, Environmental Protection Commonwealth Association & Nanjing Green Stone Environmental Action Network (2012) Green Choice Apparel Supply Chain Investigation – Draft Report: Cleaning up the Fashion Industry
  • Miljøministeriet (2010) Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2010
  • Ogugbue, Jason Chimezie & Sawidis, Thomas (2011) Bioremediation and Detoxification of Synthetic Wastewater Containing Triarylmethane Dyes by Aeromonas HydrophilaIsolated from Industrial Effluent, Biotechnology Research International, Volume 2011, Article ID 967925 http://www.hindawi.com/journals/btri/2011/967925/
  • Hecht-Johansen, Farveægthed er mange slags, http://www.hecht-johan.dk/page.asp?sideid=190&zcs=2 Set d. 31.03.2015
  • Jin Y, Saito N, Harada KH, Inoue K & Koizumi A (2007) Historical Trends in Human Serum Levels of Perflurorooctanoate and Perflurorooctane Sulfonate in Shenyang, China, Tohoku J. Exp. Med. 212: 63-70 https://www.jstage.jst.go.jp/article/tjem/212/1/212_1_63/_pdf
  • Santos, dos Andre B., Cervantes, Francisco J. & Lier, van Jules B. (2007) Review Paper on Current Technologies for Decolourisation of Textile Wastewaters: Perspectives for Anaerobic Biotechnology, Bioresource Technology 98
  • Spencer, Jane (2007) China Pays Steep Price As Textile Exports Boom, Wall Street Journal http://www.wsj.com/articles/SB118580938555882301
  • United Nations Environment Programme: Industry and Environment (1996) Cleaner Production in Textile Wet Processing - a Workbook for Trainers, første udgave, United Nations Publications, Paris
  • Zhang T, Wu Q, SUn HW, Zhang XZ, Yun SH & Kannan K (2010) Perfluorinated Compounds in Whole Blood Samples from Infants, Children and Adults in China, Environmental Science and Technology, vol 44, no. 11

________________________

 

12 nov

Unfortunately tanning is a toxic business. Many people worldwide suffer from toxins that have their origin in the tanning industry. Workers in the shoe industry become sick, the environment around tanneries is often polluted and local communities, living close to tanneries, suffer from toxic water and food when the solid waste and the waste water are not treated correctly. Even consumers of leather shoes can be affected by toxins in shoes, such as hexavalent chromium, which can cause contact dermatitis.

In this factsheet we focus on the chromium tanning process (because 80 to 85 percent of all leather worldwide is chromium tanned). Other stages of the process, as well as other tanning methods, are therefore not described or explained, or not in full detail. Some other possible processes in the preparatory and finishing stage are not mentioned.

By: Change Your Shoes Campaign, 2015

 

Leather - a short introduction
Leather is made from animal skins. Cattle and sheep are the major source of hides and skins for leather, pig and goat skins play a less important role. In 2010, the production of bovine hides and skins was 354.6 million pieces worldwide and the production of lambskin was 537.2 million pieces (FAO, 2013). In order to produce leather, which resists decay and heat, hides and skins are first cleaned and then tanned. Tanning is the process by which hides and skins are preserved. It is the reaction of collagen fibres in the hide with tannins, chromium, alum, or other chemical agents. For the finishing process of the leather (which includes mechanical processes like cutting and smoothing, and chemical treatments to colour, soften, lubricate and apply a surface finish to the leather), further chemical are used. In 2008, around 50% per cent of all footwear was made of leather (UNIDO, 2010).

 

Leather production

Typical processes for leather tanning & finishing

Typical processes for leather tanning & finishing.
Source: International Labor Organization, Geneva. © 2011.


There are hundreds of different leather types and many, many different chemicals to choose from when producing leathers. Basic leather properties such as softness or fullness are determined by the work in the beamhouse and by tanning. Retanning, which applies retanning agents and dyes to the material, provides the physical strength and properties desired depending on the end product. For each end product the tanning process is different and the type and amount of waste produced may vary enormously (L.A.H.M. Verheijen, January, 1996 ). In general, all leathers undergo three fundamental sub-processes in their production: preparatory stages, tanning, and crusting. Further sub-process, such as surface coating, can be added into the leather processing sequence. But the types of operations and sub-processes that leathers undergo vary.

 

Preparatory stage (pre-tanning)

In the preparation stage, hides and skins are prepared for tanning. After slaughter, hides and skins must be temporarily preserved by curing them with salt (other methods of preserving hides and skins are temperature control, drying, use of biocides, etc.). Preservation of rawstock has the objective of rendering the flayed pelt resistant to putrefaction to allow transport and storage (Covington A. D., 2009). During the preparatory stages, many of the unwanted raw skin components like flesh, hair or subcutaneous material are removed. Different pre-treatment options exist for the skin. Curing prevents putrefaction of the protein substance (= collagen) from bacterial growth.

The steps in the production of leather between curing and tanning are collectively referred to as beamhouse operations. They normally include:

  • Soaking (= preserved raw hides regain their normal water content, dirt and salt are removed)
  • unhairing (= removal of hair, usually by chemical means. This term can also include the removing of wool or bristles)
  • liming (= generic term for alkaline treatment to cause hydrolysis and swelling in the pelt. This is often done by slaked lime [Ca(OH)2])
  • deliming (= the step after liming when the pH is lowered for bating)
  • bating (= generic term for the use of proteolytic enzymes [e.g. pancreatic material, bacterial fermentation, dog dung, etc.] to degrade non-structural proteins in the skin)
  • and pickling (= acidification of pelt in brine for preservation or preparation prior to tanning).

 

Tanning

The leather manufacturing industry processes raw skins and hides for various purposes. Raw skins are transformed into stable finished products by a series of chemical and mechanical processes (Sharphouse, 1989). Within these processes, tanning is important because animal hides decompose unless the tanning process is carried out. Tanning can be performed by different methods (see below). Up until the end of the nineteenth century, almost all leather was made by vegetable tanning - a traditional craft process which uses chemicals occuring naturally in plants for the tanning process. It is usually accepted that the faster method of chrome tanning started commercially in 1884 (Covington A. D., 2009).

 

Chrome-tanned leather

It is estimated that today more than 80% - 85% of leathers in the world are tanned by chrome tanning. Chrome tanning uses chromium III sulphate ([Cr(H2O)6]2(SO4)3) to cross-link the collagen sub-units of the hide. Chromium III salts are typically prepared from chromium VI compounds. The chemistry of chromite processing highlights the potential dangers in burning or incinerating waste products from chrome tanning, such as leather dust and trimmings; the fly ash will contain Cr VI and therefore constitute an environmental danger (Covington A. D., 2009).

Chromium III salts are typically prepared from chromium VI compounds. The pH must be very acidic when the chromium is introduced to ensure that the chromium complexes are small enough to fit in between the fibres and residues of the collagen. Once the desired level of penetration of chrome into the substance is achieved, the pH of the material is raised again to facilitate the process. This step is known as basification. In the raw state, chrome-tanned skins are blue and therefore referred to as "wet blue." (http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning#cite_note-8)

The hexavalent chromium (Cr VI) occurring in leather products is caused by impurities of the used chromium III sulphate and/or because of an oxidation of Cr III to Cr VI during further processing in aqueous medium, such as neutralisation, colouring or after tanning (BfR, 2006). It is also known that Cr III converts to Cr VI during the aging processes.

Chromium emissions may occur from chromate reduction, handling of basic chromic sulphate powder and from the buffing process. No air emissions of chromium occur during soaking or drying. At plants that purchase chromic sulphate in powder form, dust containing trivalent chromium may be emitted during storage, handling and mixing of the dry chromic sulphate (EPA).

 

Vegetable-tanned leather
Vegetable tanning is the oldest tanning method and it uses tannin. Tannins can be present in all plant constituents (e.g. they can be found in chestnut and oak wood, Sumac leaves and Mimosa bark) because they are a defence mechanisms against insects. Vegetable tanning may also use other ingredients found in plants. These can be used in the form of ground plant material, although nowadays it is often dried extracts of plant materials. Tannins bind to the collagen proteins in the hide. The leather is normally brown in colour. It is not stable in water.

Some reasons for the popularity of chrome tanning in the industry compared to vegetable tanning are the following:

  • Chrome tanning is faster than vegetable tanning. The tanning reaction itself typically takes less than 24 hours, whereas vegetable tanning takes several weeks.
  • Chromate tanning produces soft, stretchable leather with high thermal stability.
  • Chrome tanning can creates water-resistant leather .
  • Vegetable tanning may exhibit poor light fastness depending on the type of vegetable tanning.

After tanning, there are some more steps before the leather is finished. In general, they are post-tanning - which comprises retanning, dyeing, and fatliquoring and usually applies to chrome tanning. Drying, crusting and finishing - the crust that results after retanning and drying is subjected to a number of finishing operations. The purpose of these operations is to make the hide softer and to mask small mistakes. (L.A.H.M. Verheijen, January, 1996 ). For some leathers, a surface coating is applied. Tanners refer to this as finishing. This may include oiling, padding, polishing, impregnation, etc. According to the United Nations Industrial Development Organisation (J. Buljan, 2000), it is barely possible to find two tanneries following exactly the same finishing procedure or, more particularly, the same finishing formula even when they use the same raw material in order to produce the same type of finished leather. The operational differences in finishing grain leather and splits are considerable.

 

Hexavalent chromium has many negative impacts

Chromate has different effects on the organism depending on the oxidation state of the chromium. Chromium commonly occurs in two forms. Trivalent chromium (chromium III), a naturally occurring element that is relatively stable, and hexavalent chromium (chromium VI). Chromium VI has a different path of cellular uptake than Cr III and is more toxic. Hexavalent chromium [Cr(VI)] is known to be highly toxic, mutagenic and carcinogenic to humans and animals. It is usually produced by an industrial process. Its negative health effects depend on the route of exposure. For example, inhaling chromium VI can cause damage to the respiratory system, whereas dermal exposure generally does not, but can cause severe skin irritation (see below).

Tannery worker
Mostofa, 45 years, a tannery worker is working in the dye vats at a tannery in Hazaribagh, Dhaka.
Photo: Akash

 

The consumers

Dermal contact with hexavalent chromium compounds can cause allergic dermatitis. Chromium VI is one of the most common skin sensitizers and often causes a skin sensitizing effect. Wearing leather goods (containing hexavalent chromium) can be a means of exposure. This may happen, for example, when wearing shoes on bare feet. But wearing socks does not definitely prevent chromium VI from penetrating the skin. The key to the hexavalent chromium’s mutagenicity and carcinogenicity is the ability to penetrate the cell membrane (K. Kolomaznika, 2008).

Primary irritant dermatitis is related, as mentioned above, to the direct cytotoxic properties of chromium VI, while allergic contact dermatitis is an inflammatory response caused by the immune system. Sensitized individuals will exhibit an allergic dermatitis response when exposed to chromium above a threshold level (Polak, 1983).

The Agency for Toxic Substances and Disease Registry in the US lists the following symptoms in characterization of chromium allergic dermatitis: dryness, erythema, fissuring, papules, scaling, small vesicles and swelling (MacKie, 1981) (Adams, 1990).

 

Environment
Chromium pollution by tannery operations are ranked within the top ten pollution problems by the Blacksmith Institute (Blacksmith Institute, 2011). According to the information collected in Blacksmith’s inventory of sites, South Asia, and in particular India and Pakistan, has the highest number of tanning industries, with South America also at risk of large populations being exposed to chromium contamination. They estimate the ‘population at risk’ at identified sites to be 1.8 million people.

Processing one metric ton of raw hide generates 200 kg of final leather product (containing 3 kg of chromium), 250 kg of non-tanned solid waste, 200 kg of tanned waste (containing 3 kg of chromium), and 50,000 kg of waste water (containing 5 kg of chromium) (S. Hüffer, 2004). Thus, only 20% of the raw material is converted into leather, and more than 60% of the chromium is in the solid and liquid waste. During the production of leather goods, especially shoes, manipulation waste is produced, which makes about 15–20% of the entry material leather (K. Kolomaznika, 2008).

Hexavalent chromium can therefore be present in tannery waste water and solid waste with a considerable impact on the environment. Unfortunately the higher cost associated with the treatment of effluents sometimes leads to illegal dumping to save costs.
As a wide variety of chemicals is used during the tanning process, waste water from this industry can have very different chemical makeups. Other pollutants than chromium of concern within the tanning industry include azodyes, cadmium compounds, cobalt, copper, antimony, barium, lead, selenium, mercury, zinc, arsenic, polychlorinated biphyenls (PCB), nickel, formaldehyde resins and pesticide residues (M., 2010). In many countries, tannery sites are clustered together and are, therefore, creating heavily polluting industrial areas .

 

Worker
The United States Department of Labor (OSHA - Occupational Safety & Health Administration) states on its homepage the following information for workers dealing with Cr VI:

Cancer
All hexavalent chromium compounds are considered carcinogenic to workers. The risk of developing lung, nasal, and sinus cancer increases with the amount of hexavalent chromium inhaled and the length of time the worker is exposed. Certain hexavalent chromium compounds produced lung cancer in animals that had the compounds placed directly in their lungs.

Eyes
Direct eye contact with chromic acid or chromate dusts can cause permanent eye damage. Avoid eye contact with dusts, fumes, smoke, liquids, mists, and aerosols containing hexavalent chromium.

Respiratory Tract
Hexavalent chromium can irritate the nose, throat, and lungs. Repeated or prolonged exposure can damage the mucous membranes of the nasal passages and result in ulcers. Some employees become allergic to hexavalent chromium so that inhaling the chromate compounds can cause asthma symptoms such as wheezing and shortness of breath.

Skin
Prolonged skin contact can result in dermatitis and skin ulcers. Some workers develop an allergic sensitization to chromium. In sensitized workers, contact with even small amounts can cause a serious skin rash.

 

More Information:

https://www.osha.gov/SLTC/hexavalentchromium/healtheffects.html

Tannery workers are exposed to different chemicals and not ‘only’ chromium. Therefore, negative health effects on tannery workers may even be more diverse than described above. More information on health effects can be found at the homepage of the International Labour Organization of the United Nations:
http://www.ilo.org/iloenc/part-xiv/leather-fur-and-footwear/item/875-health-effects-and-disease-patterns

 

Current legislation in the European Union
In the European Union, a common threshold of 3 mg/kg (0.0003 % by weight) of chromium VI is applied for all leather articles and articles containing leather, from 1 May 2015. Chromium VI will be regulated by REACH (Regulation on Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals, came into force on 1 June 2007). This will not apply for products that were placed on the market before 1 May 2015. Furthermore, there will be a 12-month period after the entry into force of this Regulation for the stakeholders concerned to take measures to comply with this Regulation, including addressing articles already in the supply chain, and held in stock.
Commission Regulation (EU) No. 301/2014 of 25 March 2014 amending Annex XVII to Regulation (EC) No. 1907/2006 of the European Parliament and of the Council on the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH) as regards chromium VI compounds text with EEA relevance. Available in all EU languages at: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32014R0301
This regulation is a very important step by the European Union to protect its customers. But this regulation does not mean no chromium is being used in leather production and, therefore, means that not all people in the supply chain are protected from harmful hexavalent chromium.

 

________________________

 
 

References

  • Adams, R. M. (1990). Occupational Skin Disease, 2nd ed. Philadelphia: W.B. Saunders.
  • Basaran B, U. M. (2008). Distribution of Cr (III) and Cr (VI) in chrome tanned leather. Indian Journal of Chemical Technology, pp. 511-514.
  • BfR, B. f. (2006). BfR empfiehlt, Allergie auslösendes Chrom (VI) in Lederprodukten streng zu. Stellungnahme Nr. 017/2007 des BfR vom 15. September 2006.
  • Bhuiyan, M. A. (2010). Investigation of the Possible Sources of Heavy Metal Contamination in Lagoon and Canal Water in the Tannery Industrial. Environmental Monitoring and Assessment, pp. 633-649.
  • Blacksmith Institute (2011). The World’s Worst Toxic Pollution Problems. New York: www.worstpolluted.org.
  • Covington, A. D. (2009). Tanning Chemistry: The Science of Leather. Cambridge, UK: Royal Society of Chemistry.
  • Decoufle, P. (1979). Cancer Risk Associated with Employment in the Leather and Leather Product Industry. Archives of Environmental Health, pp.33-37.
  • EPA, U. S. (n.d.). http://www.epa.gov/ttnchie1/ap42/ch09/final/c9s15.pdf.
  • FAO (2013). World Statistical Compendium for raw hides and skins, leather and leather footwear 1993-2012. Trade and Markets Division.
  • Gustavso, N. H. (1956). The Chemistry of Reactivity of Collagen. Academic Press Inc, New York.
  • http://en.wikipedia.org/wiki/Tanning#cite_note-8. (n.d.).
  • http://www.fao.org/WAIRDOCS/LEAD/X6114E/x6114e05.htm#b1-3.1.%20Description%20of%20the%20tanningprocess. (n.d.).
  • Innovation, I. C. (n.d.). MANUAL FOR OXAZOLIDINE TANNED LEATHER LIFE + “Enviromentally Friendly Oxazolidine-Tanned Leather (OXATAN)”. LIFE08 ENV/E/000140.
  • J. Buljan, G. R. (2000). MASS BALANCE IN LEATHER PROCESSING. Vienna: UNIDO, United Nations Industrial Development Organization
  • James, B. R. (1983). Behaviour of chromium in soils. VI. Interactions between oxidation-reduction and organic complexation. J Environ Qual 12:, pp. 173–176.
  • K. Kolomaznika, M. A. (2008). Leather waste — Potential threat to human health, and a new technology of its treatment. Journal of Hazardous Materials , pp. 514–520.
  • L.A.H.M. Verheijen, D. W. (January, 1996). Management of Waste from Animal Product Processing. Food and Agriculture Organization of the United Nations.
  • Mwinyihija., M. (2010). Ecotoxicological Diagnosis in the Tanning Industry. Springer.
  • MacKie, R. M. (1981). Clinical dermatology. Oxford University Press.
  • Möller, A. M. (2005). Urban Soil Pollution in Damascus, Syria: concentrations and patterns of heavy metals in the soils of the Damascus Ghouta. Geoderma 124.1-2, pp. 63-71.
  • Polak, L. B. (1983). Immunology of chromium. In: Chromium: metabolism and toxicity. CRC Press, pp.51-135.
  • S. Hüffer, T. T. (2004). Sustainable leather manufacturing a topic with growing importance. American Leather Chemists Association 99, pp. 423–428.
  • Sharphouse, J. H. (1989). Leather Technical's Handbook. London: Leather Producer's Association, Buckland Press Ltd.
  • UNIDO, United Nations (2010). Future Trends in the World Leather and Leather Products Industry and Trade. Vienna.
  • Younus, S. A. (2010). Synthesis of phenol based synthetic tanning agent and evaluating its performance for compliance to national environmental quality standards. Journal of Environmental Technology and Management. 

 

________________________

 
10 nov

A Greenpeace report from 2013 investigates the amount of chemicals found in clothes from a vide variety of brands, specifically childrens clothes and shoes. 

 

Executive Summary by Greenpeace East Asia Office

 

Executive Summary

A new investigation by Greenpeace has found a broad range of hazardous chemicals in children’s clothing and footwear across a number of major clothing brands, including fast fashion, sportswear and luxury brands.

The study follows on from several previous investigations published by Greenpeace as part of its Detox campaign, which identified that hazardous chemicals are present in textile and leather products as a result of their use during manufacture. It confirms that the use of hazardous chemicals is still widespread – even during the manufacture of clothes for children and infants.

A total of 82 children’s textile products were purchased in May and June 2013 in 25 countries/regions worldwide from flagship stores, or from other authorised retailers. They were manufactured in at least twelve different countries/regions. The brands included fast fashion brands, such as American Apparel, C&A, Disney, GAP, H&M, Primark, and Uniqlo; sportswear brands, such as adidas, LiNing, Nike, and Puma; and the luxury brand Burberry.

The products were sent to the Greenpeace Research Laboratories at the University of Exeter in the UK, from where they were dispatched to independent accredited laboratories. All products were investigated for the presence of nonylphenol ethoxylates (NPEs); certain products were also analysed for phthalates, organotins, per/poly-fluorinated chemicals (PFCs), or antimony, where the analysis was relevant for the type of product4. The analysis for antimony was carried out at the Greenpeace Research Laboratories.

All the hazardous chemicals mentioned above were detected in various products, above the technical limits 
of detection used in this study. Despite the fact that all the products purchased were for children and infants, there was no significant difference between the range and levels of hazardous chemicals found in this study compared to previous studies analysing those chemicals.

 

Key findings


  • Nonylphenol ethoxylates (NPEs) were found in 50 of the 82 products analysed, at levels ranging from just above 1 mg/kg (the limit of detection) up to 17,000 mg/kg. This is equivalent to 61% of all products tested. All of
the brands had at least one article where NPEs were detected. Brands with the highest levels of NPEs in their products (above 1,000 mg/kg) were C&A, Disney and American Apparel. Burberry was not far behind – with a level of 780 mg/kg in one product.
  • Products from 10 of the 12 countries of manufacture contained NPEs.
  • Phthalates were detected in 33 out of 35 samples with plastisol prints on them, two of which contained far higher concentrations of phthalates compared to the other articles tested; a Primark t-shirt sold in Germany contained 11% phthalates and a baby one-piece from American Apparel sold in the USA contained 0.6% phthalates. The levels of phthalates found in these two items would not be permitted in certain toys and childcare products under regulations for these products sold in the EU, which do not apply to clothing.
  • Organotins were found in three articles with plastisol prints (of 21 tested) and three footwear articles (of five tested). The highest concentrations of organotins were found in three footwear products by Puma and adidas, with the highest levels in a Puma sport shoe. For all of these, the concentrations of the organotin DOT were higher than the Oeko-tex standard – which is a voluntary eco-label – and the standards set by adidas and Puma for DOT in their own Restricted Substances Lists.
  • One or more PFC was detected in each of the 15 articles tested.
  • Three adidas products, a toddler’s coat from Nike, and a jacket from Uniqlo had relatively high concentrations of PFCs (either for volatile or ionic).
  • The analysis for ionic PFCs found PFOS in one adidas shoe and in Burberry swimwear.
  • The concentration of the ionic PFC PFOA by area in one adidas swimsuit was far higher than the limit of 1 μg/m2 set by Norway from 2014 and even by adidas in its own Restricted Substances List.
  • Antimony was detected in all 36 articles, all of which included fabrics composed of polyester, or a blend of polyester and other fibres.    

 

Report

A little story about the monsters in your closet, Greenpeace report, 2014, (PDF 21 pages)

________________________

 
10 nov

Når du køber en ny t-shirt eller et par nye jeans, så er det ikke udelukkende dig, der betaler en pris, miljøet betaler også en pris. I en ny undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen bliver der for alvor sat streg under, at tekstilbranchen er en af de mest forurenende industrier i verden.

Af Solveig Madsen, 2015

 

Ifølge Miljøstyrelsen bruger danskerne 16 kg. tøj om året og dette høje forbrug koster årligt miljøet 3,3 milliarder1. Når der bliver produceret én t-shirt af bomuld, sendes der en efterregning til miljøet på næsten 12 kr. Det vil sige, at miljøet bliver belastet i sådan en grad, at for hver enkel t-shirt der bliver produceret, vil det koste 12 kr. at udbedre belastningen2. Regningen til miljøet bliver ikke betalt herhjemme, men derimod i lande som Kina, Indien og Tyrkiet, hvor vi får produceret vores tøj.

Værdikæderne i tekstilindustrien er som regel lange og meget komplekse, hvilket betyder, at der er mange forskellige led, hvor tekstilproduktionen har en negativ effekt på miljøet. Et af de led, der er problematiske, er selve dyrkningen af bomuld. Bomuld bliver i dag produceret i omkring 100 lande med den største produktion i Kina efterfulgt af Indien, USA, Pakistan og Brasilien3.

 

TOP 10

BOMULDSPRODUCENTER

EKSPORT AF BOMULD

IMPORT AF BOMULD

1.

Kina

USA

Kina

2.

Indien

Indien

Tyrkiet

3.

USA

Australien

Bangladesh

4.

Pakistan

Usbekistan

Vietnam

5.

Brasilien

Brasilien

Indonesien

6.

Australien

Grækenland

Thailand

7.

Usbekistan

Burkina Faso

Korea

8.

Tyrkiet

Malaysia

Pakistan

9.

Turkmenistan

Mali

Malaysia

10.

Grækenland

Turkmenistan

Mexico

National Cotton Council of America, web

Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgifte4. Derudover skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand5.

I denne artikel vil der bl.a. blive set nærmere på disse forhold og den pris miljøet betaler for den globale bomuldsproduktion. Der vil blive taget udgangspunkt i tre forskellige former for bomuld: konventionel, økologisk og genmodificeret bomuld. Som et eksempel på de fatale konsekvenser kunstvanding kan medføre, vil Aralsøen i Usbekistan blive anvendt som case. Den løbende diskussion mellem økologi-fortalere og GMO-fortalere vil også blive belyst.

Formålet med artiklen er at give læseren en forståelse af, hvilke bæredygtighedsproblematikker anvendelsen af bomuld medfører samt give et indblik i hvilke spørgsmål, der er relevante at stille og hvilke overvejelser man bør gøre sig, når man i designprocessen udvælger fibre. Der vil afslutningsvis i artiklen blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med bomuld.

 

Bomuldsmark - bomuld i et bæredygtigt perspektiv
Foto: Kimberly Vardeman, "Cotton field kv24"

 

Konventionel bomuld

Som nævnt er bomuld er populært sagt en tørstig afgrøde, som kræver meget vand under dyrkningen. Dette har i flere sammenhænge resulteret i katastrofale konsekvenser for det omgivende økosystem. Bomuldens sårbarhed og behov for vand betyder, at der i den konventionelle bomuldsproduktion anvendes store mængder af kunstvanding og pesticider for at sikre en gunstig produktion. Det er nødvendigt med store mængder af kunstvanding, idet det kun er omkring 50 % af den globale bomuldsproduktion, der dyrkes i områder, hvor den naturlige nedbør kan mætte bomuldens behov for vand6. Vestafrika er en af de regioner, hvor den naturlige nedbør er tilstrækkelig til at dække bomuldens vandbehov, mens Centralasien især kæmper med et stort behov for kunstvanding.

Udfordringen ved at dyrke bomuld uden kunstvanding består i høj grad i, at regnen kan falde sporadisk, hvilket gør det vanskeligt at sikre en kontinuerlig produktion af tilstrækkelig høj kvalitet7. Samtidig viser undersøgelser, at man ved brug af kunstvanding kan opnå et større udbytte af bomulden. Ved kunstvanding kan der i gennemsnit høstes 854 kg. bomuld pr. hektar, mens der gennemsnitlig høstes 391 kg. pr. hektar ved regn-mættet bomuld8.

 

Kunstvandings drænende effekt

Kunstvanding medfører alvorlige konsekvenser for miljøet, idet massiv brug af kunstvanding bl.a. dræner den omkringliggende jord. Dette sker idet, kunstvanding ofte foregår ved, at man via. et kanalsystem trækker ferskvand ud fra floder eller søer og anvender dette til bomuldsproduktionen9. Effektiviteten af kunstvandingen kan variere meget alt efter de tilgængelige ressourcer på den pågældende produktion. Undersøgelser viser, at i Asien spildes op mod 60 % af vandet på grund af mangelfuld og ineffektiv håndtering af kunstvandingssystemerne10. Mens det ved at anvende dryp-kunstvanding, i stedet for traditionelle kunstvandingsmetoder, er muligt at spare op mod 30 % vand. Til gengæld er denne form for kunstvanding også ressourcekrævendende og begrænsende, da dryp-kunstvanding kun kan anvendes i områder, hvor bomulden plukkes manuelt. Dette skyldes, at der ved dryp-kunstvanding skal lægges liner ud, som vil blive ødelagt af høstmaskiner11.

Et eksempel på den drænende effekt kunstvanding har på ferskvand-økosystemerne ses blandt andet i Usbekistan, hvor området ved Aralsøen har lidt som offer for kunstvanding i ris- og bomuldsproduktionen.

 

CASE: ARALSØEN
- fra rivende fiskeindustri til menneskeskabt ørken

Aralsøen er situeret i Usbekistan og grænser op til Kasakhstan. I 1960 udgjorde søens areal omkring 66.000 km2, og rangerede som verdens fjerdestørste sø. Men allerede i 1969 var søens areal skrumpet til ca. 60.000 km2, hvilket skyldes den intensiverede brug af kunstvanding til bomuld- og rismarker. Til at sikre, at bomuldsmarkerne i regionen blev forsynet med tilstrækkelig vand, blev der udledt vand fra de to floder, Amu Darya og Syr Darya, som udmundede i Aralsøen. Som konsekvens af den massive kunstvanding er de to floder nu ikke længere forbundet med søen. Dette har resulteret i, at Aralsøen nu har mistet omkring 84 % af dens areal og at søens vandindhold i dag udgør mindre end 10 % af det oprindelige12.

 

Vandet forsvinder i Aralsøen
Foto: NASA - Satellitbilleder af Aralsøen fra 1989 og 2008. Foto: NASA

 

Søens forvandling har store sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for området omkring Aralsøen. Før den intensiverede brug af kunstvanding var området kendt for en rivende fiskeindustri, men nu er området omdannet til en menneskeskabt ørken. I 1960’erne blev der fisket 40.000 tons fisk om året, men nu er fiskeindustrien ødelagt på grund af et forhøjet saltindhold i søen13. I 1960 indeholdte søens vand kun 1 gram salt pr. liter, i 1989 var dette steget til 30 gram salt pr. liter og i 2006 blev det målt, at den sydlige del af Aralsøen indeholdt op til 100 gram salt pr. liter.

 

Strandede fiskerbåde ved Aralsøen
Foto: Arian Zwegers - Strandede fiskerbåde ved Aralsøen

Jordens saltindhold er også steget og regionens drikkevand er betydeligt forringet. Samtidig har den menneskeskabte ørken medført, at klimaet bliver mere tørt og ufrugtbart med varme somre og kolde vintre. Ørkendannelsen betyder også, at der opstår stærke sandstorme, der kan blive op til 400 km lange. Disse storme påvirker både landbruget og indbyggernes sundhed14. Unicef vurderer, at sandstormene, som er fyldt med skadelige kemikalier fra pesticiderne, påvirker befolkningens sundhed i foruroligende grad. Unicef rapporterer, at befolkningen i området lider af et højt niveau af blodmangel, tuberkulose samt lever- og nyresygdomme15. Aralsøen er dermed et eksempel på, hvor alvorlige og omfattende konsekvenser en ubalance i det naturlige økosystem kan have for miljøet og den generelle sundhed i et område. Den ubalance overdreven kunstvanding skaber hindrer med andre ord en bæredygtig bomuldsproduktion.

 

Pesticiders skadelige effekt

Foruden de negative konsekvenser kunstvanding medfører, er den konventionelle bomuldsproduktions anvendelse af gødning og pesticider også stærkt skadeligt for miljøet. Ved anvendelse af disse midler risikerer man at forurene grundvandet, idet skadelige kemikalier og kvælstof fra gødningen siver ned i jorden med regnvandet og forurener drikkevandet.
Derudover kan dårlig håndtering af kunstvanding også resultere i, at overfladevand, der indeholder skadelige kemikalier, siver ud i vandløb og floder og forurener disse16. Samtidig opleves det også at flere af de skadelige insekter, som skader bomuldsplanten, bliver resistente over for pesticiderne, hvilket betyder, at stærkere kemikalier tages i brug.

Udover de miljømæssige konsekvenser kan brugen af pesticider og håndteringen af disse også have sociale implikationer. Industrialiseringsgraden af bomuldsindustrien varierer meget fra de hyper-industrialiserede storproduktioner i USA, hvor gødning og pesticider spredes ved hjælp af maskiner til mere primitive produktioner drevet af småbønder i lande som Indien og Pakistan. Her håndplukkes bomulden og pesticider og gødning spredes af arbejdere, der ikke bærer tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I Indien og Pakistan går arbejderne ofte barfodet i marken og uden nogen form for beskyttelse på arme eller ansigt. De udsættes dermed for fare, da de kommer i kontakt med de giftige pesticider, hvilket giver alvorlige kroniske helbredskonsekvenser. Arbejdernes udsættelse for kontakt med pesticider er meget kritisk på grund af den generelle sundhedstilstand hos arbejderne kombineret med det faktum, at der i disse lande bliver anvendt pesticider, som er så giftige, at de ofte forbydes i de industrialiserede lande17.

 

Kvinde plukker bomuld
Foto: Claude Renault - En kvinde plukker bomuld i den sydindiske region Andhra Pradesh

 

Økologisk bomuld

Et alternativ til den konventionelle bomuld er økologisk bomuld, som er dyrket uden brug af pesticider eller insektgifte. I stedet for at bekæmpe skadedyr, plantesygdomme og ukrudt med kemikalier, anvendes der i den økologiske produktion biologisk bekæmpelse. Det vil sige, at skadedyr, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved brug af levende organismer, såsom rovinsekter, snyltehvepse eller bakterier og svampe18. Der er dermed ingen forurening forbundet med dyrkningen, hvilket giver mulighed for at opretholde og forbedre biodiversiteten samt sikre en naturlig balance mellem skadedyr og nytteinsekter19. Samtidig sikrer den økologiske dyrkning, at landbrugsjorden bevarer dens frugtbarhed, i modsætning til den konventionelle dyrkning, hvor jorden ofte udpines.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at anvende genmodificerede bomuldsfrø.

Den økologiske bomuld har et mere positivt aftryk på miljøet end den konventionelle bomuld, men der er dog lang vej endnu, før den økologiske bomuld for alvor får slået sig fast på det globale marked. Ifølge sammenslutningen International Forum for Cotton Promotion, udgjorde den samlede økologiske bomuldsproduktion i 2009 kun 0,24 % af den samlede globale bomuldsproduktion20.

En af de store udfordringer for økologisk bomuld er, at udbyttet er op til 50% mindre end udbyttet af en konventionel bomuldsproduktion. Dette giver finansielle tab, hvilket er en stor udfordring for producenterne, hvis det globale marked ikke samtidig støtter den nødvendige stigning i pris for økologisk bomuld21. Det faktum, at der ved dyrkningen af økologisk bomuld ikke anvendes pesticider eller andre former kemikalier giver naturligvis økologisk bomuld et mere miljøvenligt aftryk. Men det er også vigtigt, at holde sig for øje, at de problematikker der tidligere er opridset med bomulds store behov for vand også gør sig gældende for økologisk bomuld. I den økologiske bomuldsproduktion anvendes kunstvanding også, hvilket betyder, at man også i den økologiske bomuldsproduktion risikerer at belaste miljøet ved at dræne vandressourcerne.

 

 

GOTS - THE GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD

GOTS er en international standard for økologiske tekstiler, og stiller sociale og miljømæssige krav gennem alle produktionsled.
Der findes to forskellige niveauer af GOTS-mærkningen. Et produkt kan enten bære mærkningen ‘organic’ eller ‘made with organic’.
‘Organic’-mærkningen kræver, at et produkt som minimum består af 95% certificeret økologiske fibre. Mens ‘made with organic’ som minimum skal indeholde 70% økologiske fibre.

GOTS-certificeringen indebærer bl.a.:

  • Der sættes sociale minimumskriterier gennem hele produktionskæden.
  • Disse kriterier er i overensstemmelse med ILOs konventioner (International Labour Organization) og omfatter bl.a. arbejdernes ret til foreningsdannelse og forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Genmodificeret bomuld kan ikke bære GOTS-mærkningen.
  • Der må ikke anvendes klorin til blegning af bomuld.
  • Alt spildevand skal renses.

(GOTS, web)

 

 

Genmodificeret bomuld

Genmodificeret (GMO) bomuld blev introduceret for første gang på det amerikanske marked i 1996. I 2009 blev det anslået, at 49% af den konventionelle globale bomuldsproduktion blev udgjort af GMO-bomuld. I 2008 udgjorde GMO-bomuld 88% af USA’s samlede produktion og 76% af bomuldsproduktionen i Indien22.

Der findes to forskellige typer af GMO-afgrøder, Ht (Herbicid tolerante) og Bt (Bacillus Thuringiensis). Ht-afgrøder er gensplejset til at kunne tåle sprøjtegift, mens Bt-afgrøder er gensplejset til selv at udskille gift mod møllarver og billelarver. Dette er gjort muligt ved, at man har indsat et gen fra en Bt-bakterie. Dette gen producerer proteiner, som har en giftvirkende effekt og gensplejsningen gør det muligt, at Bt-afgrøderne kan udskille op til 2-4 forskellige Bt-gifte. Dette betyder, at Bt-afgrøderne kan have en gift virkende effekt på flere forskellige møl- og billearter. Bt-afgrødernes tilsigtede virkning betød, at man ved introduktionen af disse typer af afgrøder forventede en betydelig nedgang i brugen af sprøjtegifte23.


GMO-afgrøders effekt på miljøet

En undersøgelse foretaget på baggrund af data indsamlet af det amerikanske Landbrugsministerium viser, at anvendelsen af Ht-afgrøder (bomuld, majs og soya) i USA i perioden 1996-2011 har medført et øget forbrug af ukrudtsmiddel på 239.000 tons24. Mens Bt-afgrøder i USA, resulterede i en reduktion i anvendelsen af insektgift på 56.000 tons25. Det samlede brug af pesticider er estimeret til at være steget med omkring 7% i USA fra 1996-201126.
Grunden til at Ht-afgrøder har ført til et væsentlig højere forbrug af ukrudtsmiddel skyldes flere faktorer. Ht-afgrøder er gensplejset til at være resistente over for bestemte former for sprøjtemidler, hvilket betyder, at ved indførelsen af Ht-afgrøder har firmaer som Monsanto vundet store markedsandele, idet Ht-afgrøder kun kan tåle at blive sprøjtet med de midler, som gensplejsningen kræver. Størstedelen af alle GMO-planter er beregnet til sprøjtemidlet RoundUp, som produceres af Monsanto. RoundUp kræver større doser, end de sprøjtemidler, som anvendes til non-GMO afgrøder, hvilket er en del af forklaring på, at Ht-afgrøderne har medført en stigning i mængden af ukrudtsmiddel. Samtidig er mere ukrudt i de senere år blevet resistent overfor sprøjtemidler, hvilket betyder, at større og hyppigere doser anvendes27.

På trods af at Bt-afgrøderne har medført en reduktion i anvendelsen af insektgifte i USA, er der også her tendenser, som er vigtige at være opmærksom på. I takt med Bt-afgrøders udbredelse er flere og flere skadedyr blevet resistente over for den gift Bt-afgrøderne udskiller. Dette betyder, at der på sigt kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt en nedgangen i insektgifte kan fastholdes.

 

Mosanto

Monsanto er en amerikansk agrokemisk koncern, som blev stiftet i 1901. Monsanto fremstiller genmodificerede afgrøder, herunder majs og bomuld. Derudover producerer Monsanto også ukrudtsmidlet RoundUp, som anvendes til genmodificerede Ht-afgrøder.

 

 

Økologi eller GMO?

Holdningerne til GMO er mange. Det er et omstridt og diskuteret felt og der findes derfor ingen entydige svar på, hvorvidt GMO-afgrøder er en bæredygtig løsning. I GMO-debatten kan man generelt optegne to grupper: GMO-fortalere og økologi-fortalere. Disse to grupperingers argumenter udspringer af to forskellige paradigmer og verdensforståelser. Når man forsøger at danne sig et overblik over GMO-debatten, kan det være nyttigt at være bevidst omkring disse to gruppers grundlæggende forståelser, da disse netop er årsagen til, at GMO-debatten fortsat er meget omstridt. Den grundlæggende uenighed blandt de to lejre består i, hvorvidt man sætter sin lid til, at teknologien har svaret på de udfordringer, vi står overfor i dag med hensyn til skadedyr og miljøets tilstand, eller hvorvidt man mener, at udfordringerne løses ved at genskabe og opretholde naturens naturlige balance. Et centralt princip som skiller økologi-fortalere fra GMO-fortalere er forsigtighedsprincippet. Økologi-fortalere benytter sig af forsigtighedsprincippet, hvilket i praksis betyder, at de forholder sig kritisk og tager afstand til GMO-teknologien, så længe konsekvenserne af denne fortsat er ukendte.

I det nedenstående afsnit vil der blive set nærmere på de socioøkonomiske konsekvenser dyrkningen af GMO bomuld har for småbønder i Indien. To undersøgelser med vidt forskellige resultater vil blive fremhævet. Dette har til formål at tydeliggøre, at GMO-debatten hverken er entydig eller afsluttet.



Et kritisk blik på Bt-bomuld

Den internationale miljøorganisation Greenpeace udførte i 2010 et komparativt studie af økologisk bomuld og GMO bomuld. Formålet med studiet var at kortlægge de socioøkonomiske forhold for småbønder i det sydlige Indien. Undersøgelsen tager udgangspunkt i småbønder, som dyrker henholdsvis økologisk bomuld og Bt-bomuld og hvor afgrøderne mættes af den naturlige nedbør. Undersøgelsen er baseret på produktionen i årene 2008-2010 og er foretaget i den sydlige indiske region; Andhra Pradesh. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret i rapporten ‘Picking Cotton - the choice between organic and genetically-engineered cotton for farmers in South India’.

Greenpeace konkluderer i deres undersøgelse, at de bønder, som dyrker Bt-bomuld er udsat for større økonomisk sårbarhed, da der bl.a. er forbundet flere udgifter ved dyrkningen Bt-bomuld. Dette skyldes at, de gensplejsede frø er dyrere end almindelig frø samtidig med at bønderne, som dyrker Bt-bomuld, også har højere udgifter til køb af pesticider og gødning. Derudover er det også dyrere for bønderne at tage lån til at dyrke Bt bomuld28. Undersøgelsen viser også, at Bt-bomuld i gennemsnit giver et højere afkast end økologisk bomuld. Men på grund af de høje dyrkningsomkostninger, så er det overordnet set mere rentabelt at dyrke økologisk bomuld. Dette blev især synligt i perioden 2009-2010, hvor det sydlige Indien var ramt af en tørkeperiode. Under tørkeperioden gav bt-bomuld produktionen et væsentligt mindre afkast end den økologiske bomuldsproduktion29. I den tørkeramte periode optjente bønderne som dyrkede Bt-bomuld kun 25 % af deres forventede indtægt, mens bønderne der dyrkede den økologiske bomuld opnåede 50% af deres forventede indtægt30.

Denne undersøgelse fra Greenpeace tegner dermed et billede af GMO-bomuld, som værende en ustabil afgrøde med negative socioøkonomiske konsekvenser for småbønder i Andhra Pradesh.

 

Bt-bomuld - en god forretning

Ser man derimod nærmere på de undersøgelser, der fremhæves af organisationen ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications), tegner der sig et helt andet billede af de socioøkonomiske effekter af GMO bomuld. ISAAA er en non-profit organisation, som bl.a. arbejder for at fremme bioteknologiske metoder inden for primitivt landbrug i udviklingslande. ISAAA modtager finansiel støtte fra både offentlige og private aktører, heriblandt den tidligere nævnte virksomhed Monsanto31. ISAAA fremhæver i deres rapport ‘Bt Cotton in India: A Country Profile’ fra 2010 forskellige undersøgelser, der dokumenterer positive socioøkonomiske konsekvenser for småbønder i Indien, der dyrker Bt-bomuld. ISAAA refererer i rapporten til 11 forskellige studier, som alle i forskellig grad dokumenterer en positiv socioøkonomisk effekt af Bt-bomuldsproduktionen i Indien. Et af de studier er foretaget den indiske institution Centre for Economic and Social Studies (CESS) med støtte fra Agri Technology Foundation. Studiet blev foretaget i 2007 og sammenligner konventionel bomuld med Bt-bomuld. Ifølge CESS undersøgelse er produktionsomkostningerne 17% højere for Bt-bomuld. Mens udgifterne til insektgifte er 18 % lavere og udbyttet er 32% højere ved Bt-bomuld. Samlet set vurderer CESS, at Bt-bøndernes nettoindtjening er steget med 83%32. Bt-bomuld er altså ifølge denne undersøgelse en god forretning.

Ud fra Greenpeace’s og ISAAA’s forskellige vurderinger af hvilke socioøkonomiske konsekvenser dyrkningen af GMO bomuld har for småbønder i Indien, bliver det tydeligt, at GMO-debatten er langt fra at være afsluttet eller entydig.

Det kan være vanskeligt at orientere sig i denne debat og gennemskue hvad der ligger til grund for de forskellige resultater. Som en afsluttende bemærkning er det dog være vigtigt, at være bevidst omkring de interesser der muligvis er på spil. ISAAA er som nævnt finansielt støttet af Monsanto, som lever af at sælge GMO-afgrøder og ukrudtsmidlet RoundUp, som er beregnet til Ht-bomuld. Monsanto har dermed en økonomisk interesse i GMO-bomuld, mens Greenpeace ikke er bundet af økonomiske interesser.

 

Hvad kan du tænke over i dine designvalg?

Brug økologisk GOTS-certificeret bomuld. Økologisk bomuld kan ikke sige sig fri fra en miljøbelastning, men det er et bedre alternativ til konventionel og GMO-bomuld.

  • Brug genanvendt / recirkuleret bomuld. På denne måde minimerer du dit produkts miljøbelastning.
  • Efterspørg rainfed bomuld. Undersøg hvilket land bomulden kommer fra, hvor den er dyrket. Er det en region, hvor der falder tilstrækkeligt med vand, så bomulden er rainfed eller bruges der kunstvanding?
  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om de forhold bomulden er produceret under. Hvordan er arbejdsforholdene for bønderne? Får de en ordentlig løn? Hvis det ikke er økologisk bomuld, har bønderne haft beskyttelsesudstyr på, når de sprøjter deres marker?

 

 

 

Hvis du vil vide mere

Se dokumentaren ‘Når tilbud dræber’ af Tom Heinemann, som afslører de forhold i udviklingslande, som muliggør vores jagt på billige tilbud.

Dokumentaren kan bestilles på http://www.ulandssekretariatet.dk/content/naar-tilbud-draeber-0

Det uafhængige medie- og researchcenter DanWatch har undersøgt anvendelsen af børne- og tvangsarbejde i bl.a. Usbekistans bomuldsindustri. Læs mere om dette i rapporten ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ fra 2014.

 

________________________

 

 

Noter

1 Miljøstyrelsen, 2014, s. 6
2 Miljøstyrelsen, 2014, s. 25
3 National Cotton Council of America, web
4 Forbrugerkemi.dk, web
5 Fletcher, 2008, s. 4-6
6 Fletcher & Grose, 2011, s. 28
7 Fletcher, 2008, s. 23
8 WWF, 1999, s. 1
9 WWF, 1999, s. V
10 Fletcher, 2008, s. 9
11 Fletcher, 2008, s. 23
12 UNEP, 2014, s. 3
13 UNEP, 2014, s. 4
14 UNEP, 2014, s. 7
15 Unicef, web
16 WWF, 1999, s. VI
17 Mancini, 2006, s. 10
18 Eilenberg, 2001, s. 80
19 Eyhorn m.fl., 2005, s. 5-6
20 International Forum for Cotton Promotion, web
21 Fletcher, 2008, s. 21
22 GMO compass, web
23 Økologisk Landsforening, web
24 Benbrook, 2012, s. 7
25 Benbrook, 2012, s. 6
26 Benbrook, 2012, s. 3
27 Økologisk Landsforening, web
28 Greenpeace International, 2010, s. 6
29 Greenpeace International, 2010, s. 13
30 Greenpeace International, 2010, s. 18
31 ISAAA, web
32 Choudhary & Gaur, 2010, s. 19

 

________________________

 
 

Kilder

 

________________________

 

HELP FASHION EVOLVE

I år 2050 kommer vi til at være 9 milliarder mennesker på jorden og hvis vi fortsat forbruger, som vi gør nu, vil det kræve 3 jordkloder. Der skal ikke et geni til at regne ud, at det ikke kan lade sig gøre.

Vores store forbrug er kendetegnet af store mængder af kemikalier brugt under dyrkningen af bomuld og ved farvningen af stoffet.

Planned Obsolescence er et fænomen, man ser overalt i dag; produkter designes til hurtigt at gå i stykker eller på anden måde miste sin relevans. På trods af at vi bruger flere ressourcer end jorden kan give os. Og på trods af at der er så mange ressourcer i de ting vi allerede har, som kunne genbruges i stedet for at smide ud.

Vi kan gøre det bedre –
HELP FASHION EVOLVE!
 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.