I denne artikel gives en introduktion til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Retningslinjerne retter sig ikke mod en specifik industri, men fungerer derimod som en generel værktøjskasse for alle industrier og virksomheder. Formålet med artiklen er at give virksomheder og designere en forståelse af, hvordan de kan indtænke og handle på menneskerettighedsproblematikker i deres daglige beslutninger og praksis.

Af Solveig Madsen, Clean Clothes Campaign Danmark

 

I den første del af artiklen vil der blive givet en forklaring på, hvorfor det nu er blevet relevant for designere og tøjvirksomheder at forholde sig til menneskerettigheder. Dernæst vil der blive givet en introduktion til FN’s Retningslinjer og de principper, som virksomheder opfordres til at følge. I artiklens tredje og afsluttende del vil der blive givet konkrete eksempler på Retningslinjernes relevans i designfasen.

FN’s Kommission for Menneskerettigheder vedtog i 2011 FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights), som består af en række principper virksomheder og stater bør være opmærksomme på for at sikre, at menneskerettigheder ikke bliver krænket af virksomheders praksis. Retningslinjerne fungerer som et nyttigt værktøj for virksomheder, da de beskriver de væsentligste skridt virksomheder bør tage for at identificere, forhindre, mindske og udbedre potentielle menneskerettighedskrænkelser.

På trods af at FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv ikke gælder som ’hard law’ dvs., at virksomheder ikke er juridisk forpligtet til at følge retningslinjerne, så vidner vedtagelsen af Retningslinjerne om et vigtigt skifte i det internationale menneskerettighedssystem.

 

Virksomheders indflydelse på menneskerettigheder

Traditionelt set har man udelukkende diskuteret menneskerettigheder i forhold til staters ansvar. FN’s menneskerettighedssystem har dermed hidtil fokuseret på staters forpligtigelse til at sikre befolkningers menneskerettigheder såsom retten til liv, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til arbejde og social sikkerhed.1

Men med den stigende globaliseringen er stater dog ikke længere de eneste aktører med stor politisk og økonomisk betydning og indflydelse. Globaliseringen har medført, at en række dynamikker i den internationale økonomi er ændret, og at produktionsmønstrene i dag er meget anderledes, end de var for 50 år siden. Virksomheder har i dag mulighed for at outsource en række af deres aktiviteter, hvilket bl.a. ses i meget høj grad i tekstilindustrien, hvor lande som Bangladesh, Cambodja og Kina er blevet vestlige tøjvirksomheders foretrukne producentlande. Virksomheder i vesten er dermed blevet forbundet med arbejdere og lokalbefolkninger i en lang række udviklingslande, hvilket betyder, at virksomheder i dag har stor mulighed for at påvirke menneskerettigheder i en både positiv og negativ retning.

Internationale virksomheders tilstedeværelse i udviklingslande har dog resulteret i en lang række udfordringer i forhold til sikringen af menneskerettigheder, da udviklingslande som Bangladesh og Cambodja er kendetegnet ved svage offentlige institutioner, som ikke har de nødvendige ressourcer eller ekspertise til at sikre befolkningens menneskerettigheder. Tøjvirksomheder med leverandører i disse lande vil dermed opleve, at de ikke kan regne med at staten og den nationale lovgivning er tilstrækkelig til at sikre, at arbejdernes rettigheder respekteres.

Et nyligt eksempel på dette er Rana Plaza katastrofen i 2013, hvor mere end tusind tekstilarbejdere mistede livet, da bygningen, som husede adskillige tekstilfabrikker, styrtede sammen. Det er vigtigt, at virksomheder, som sourcer fra Bangladesh, er opmærksomme på bygningssikkerhed, da Rana Plaza katastrofen desværre ikke er et unikt tilfælde. Det kan man læse mere om i Clean Clothes Campaigns artikel Hazardous workplaces: Making the Bangladesh Garment Industry Safe, som giver en oversigt over sammenstyrtninger og brand af tekstilfabrikker i Bangladesh i de seneste 10 år.2 I Cambodja er massebesvimelser på tekstilfabrikker én af de ting, virksomheder bør være opmærksomme på. Masse besvimelser blandt tekstilarbejdere i Cambodja er et udbredt fænomen, da tekstilarbejderne på grund af deres lave løn er underernærede og arbejder under dårlige forhold uden tilstrækkelig ventilation, vand og pauser.3

Det er netop på baggrund af sådanne forhold og hændelser og den stigende sammenkædning mellem virksomheder og menneskerettigheder, at FN’s særlige Repræsentant for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, John Ruggie, har udarbejdet FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Retningslinjerne adskiller sig som nævnt fra FN’s eksisterende menneskerettighedssystem, da Retningslinjerne som noget nyt adresserer virksomheders pligt til at respektere menneskerettigheder.4

 

Protect, Respect and Remedy

Retningslinjerne er bygget op omkring tre ’søjler’, som bygger på det såkaldte ’Protect, Respect and Remedy Framework’.
Den første søjle ’Protect’ understreger staters ansvar til at beskytte menneskerettigheder; stater anses dermed stadig i Retningslinjerne som de primære ansvarshaver. Mens den anden søjle ’Respect’ understreger, at virksomheder også har et ansvar i forhold til at respektere menneskerettigheder, især i lande som er karakteriseret af svage offentlige institutioner. Den tredje søjle ’Remedy’ understreger, at når krænkelser af menneskerettigheder finder sted, så har både stater og virksomheder et ansvar for at udbedre skaderne. De tre søjler er dermed forbundet og alle nødvendige for at forhindre og mindske menneskerettighedskrænkelser.

I det følgende afsnit vil principperne fra søjle to blive gennemgået. Dette skal give læseren en fornemmelse af, hvilke forbehold og tiltag virksomheder bør tage for at sikre, at deres praksis ikke krænker menneskerettigheder.

I princip 13 er det beskrevet, at virksomheder skal sikre sig, at de ikke forårsager eller medvirker til menneskerettighedskrænkelser og at de bør forsøge at forhindre eller minimere menneskerettighedskrænkelser, som gennem deres forretningsforbindelser er forbundet med deres praksis, produkter eller ydelser, selvom virksomheden ikke nødvendigvis har bidraget aktivt til sådanne krænkelser. Danske tøjbrands bør derfor være opmærksomme på menneskerettighedskrænkelser i deres leverandørkæde, selvom de ikke er direkte forbundet med sådanne krænkelser. Princip 14 slår yderligere fast, at alle virksomheder uanset størrelse, sektor, ejerskab eller lign. er forpligtede til at respektere menneskerettigheder. Rent praktisk slår princip 16 fast, at første skridt er, at virksomheder bør forpligte sig til at respektere menneskerettigheder gennem et ’policy commitment’, som er velintegreret i virksomheden og som stemmer overens med reel praksis i virksomheden.5

Princip 17 adresserer det mest centrale princip i FN’s Retningslinjer, nemlig begrebet ’due diligence’, som bedst kan oversættes til ’nødvendig omhu’ på dansk. At udvise nødvendig omhu indebærer, at virksomheder vurderer nuværende og potentielle menneskerettighedskrænkelser (princip 18), integrerer denne viden i virksomhederne og handler på den (princip 19). Yderligere er det afgørende, at virksomheder også følger op på, hvilken effekt forbedringstiltag har haft i praksis. For at opnå tilstrækkelig information omkring effekten af forbedringstiltag, så bør virksomheder bl.a. konsultere de berørte arbejdere og andre interessenter (såsom lokalbefolkningen) (princip 20). Derudover bør virksomheder jævnligt kommunikere både internt og eksternt, hvordan menneskerettighedsproblematikker håndteres (princip 21). Processen med nødvendig omhu er med andre ord en kontinuerlig proces, som virksomheder bør integrere i deres praksis, da potentielle menneskerettighedskrænkelser ændrer sig over tid i takt med, at virksomheders praksis- og sourcingkontekst ændrer sig.6

 

‘Due diligence’ i designfasen

Der eksisterer dermed ingen ’ready made’ tjekliste som tøjvirksomheder, uanset størrelse, kan benytte sig af for at sikre sig, at de ikke direkte eller indirekte bidrager til menneskerettighedskrænkelser. En grundig ‘due diligence proces’ er derfor nødvendig i alle led i tilblivelsen af et produkt, især hvis en virksomhed sourcer fra udviklingslande med svage offentlige institutioner. ‘Due diligence processen’ er derfor ikke kun relevant for indkøbere men også for designerne i første led. For at konkretisere ‘due diligence’ begrebet vil der i det følgende afsnit blive givet to konkrete eksempler på, hvilken relevans begrebet har for designfasen.

 

Sandblæsning: dødbringende støv

Der er i dag en stor efterspørgsel på jeans med et slidt look, langt de fleste jeans bliver derfor efterbehandlet med slid mønstre, huller osv. I designfasen af jeans bør designere bl.a. være opmærksomme på, at deres designvalg i forhold til slidmønstre kan have meget negative implikationer for menneskerettigheder. Jeans kan blive slidt ved hjælp af forskellige metoder, herunder: sandblæsning, ved manuelt slid eller ved hjælp af kemikalier. Særligt sandblæsning har vist sig at være yderst skadeligt for tekstilarbejdere. Sandblæsning er en proces, hvor sand blæses under højt tryk for at udjævne eller ændre overflader. Det sand som anvendes indeholder mineralet silicium.

Når arbejderne sandblæser jeans bliver de udsat for siliciumstøv, som består af nogle utrolig små partikler, som trænger gennem almindeligt sikkerhedsudstyr. Dette er meget problematisk, da arbejderne dermed indånder siliciumstøv, hvilket forårsager silikose i lungerne.7 Silikose er en uhelbredelig lungesygdom, som fortsætter med at udvikle sig, selvom man ikke længere er udsat for siliciumstøv. Der findes ingen kendt kur, og sandblæsningsarbejdere risikerer at blive syge efter en periode på kun seks måneder. Silikose kan både være invaliderende og dødelig. På grund af siliciumstøvets meget lille størrelse er det yderst vanskeligt og dyrt at sikre, at arbejdere ikke bliver syge af sandblæsning.8 Designere bør derfor udvise nødvendig omhu og dermed undlade at anvende sandblæsning eller udfærdige designs, som kræver netop denne metode.

Slidmønstre kan som sagt også opnås ved manuelt slid eller ved hjælp af kemikalier. Disse metoder kræver dog - ligesom alle andre dele i designprocessen - også en grundig ‘due diligence proces’ og omtanke. Manuelt slid kan medføre en række arbejdsskader, da dette arbejde er meget monotont og dermed indebærer, at arbejderne udfører samme bevægelser over lang tid. Det er samtidig heller ikke risikofrit at anvende kemikalier til at opnå det ønskede slidte look, da arbejderne ved denne metode kan blive udsat for farlige kemiske dampe. For at overholde FN’s Retningslinjer bør virksomheder derfor bl.a. sikre sig, at arbejderne får udleveret og bliver trænet i at anvende det nødvendige sikkerhedsudstyr.

 

Økologisk eller konventionel bomuld?

I sit designvalg bør man også tænke over, hvilke menneskerettigheds risici ens materialevalg potentielt kan medføre. Hvis man gerne vil anvende bomuld, bør man f.eks. overveje, hvorvidt man skal anvende konventionel eller økologisk bomuld. ‘Due diligence processen’ vil i denne situation bl.a. indebære, at man som designer tænker over og afvejer konsekvenserne af brugen af henholdsvis konventionel bomuld og økologisk bomuld.

Kina, Indien og Pakistan ligger i toppen blandt verdens største bomuldsproducenter9, lande som alle er karakteriseret af dårlige arbejdsforhold og manglende overholdelse af helt centrale menneskerettigheder. Man bør derfor som designer undersøge, hvilke menneskerettighed risici der er forbundet med ens materialevalg og det land man påtænker at source fra. Konventionel bomuldsdyrkning indebærer bl.a., at bomuldsafgrøderne sprøjtes med store mængder af pesticider og insektgifte. På verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgifte.10 I Indien og Pakistan går arbejderne ofte barfodet i marken og uden nogen form for beskyttelse på arme eller ansigt. De udsættes dermed for fare, da de kommer i kontakt med de giftige pesticider, hvilket giver alvorlige kroniske helbredskonsekvenser. Arbejdernes udsættelse for kontakt med pesticider er meget kritisk på grund af den generelle sundhedstilstand hos arbejderne kombineret med det faktum, at der i disse lande bliver anvendt pesticider, som er så giftige, at de ofte forbydes i europæiske lande.11 I en økologisk bomuldsproduktion anvendes der derimod ikke pesticider.

Som en del af en ‘due diligence proces’ vil det dermed bl.a. være nødvendigt for designere, indkøbere og ledelsen i en tøjvirksomhed at afveje konsekvenserne og analysere de risici forbundet med henholdsvis konventionel og økologisk bomuld. Uanset hvorvidt en virksomhed vælger at anvende konventionel eller økologisk bomuld, bør virksomheden foretage en grundig ‘due diligence proces’, hvor det bl.a. bør undersøges under hvilke forhold bomulden plantes og plukkes. Hvis man vælger at anvende konventionel bomuld, bør man bl.a. være ekstra opmærksom på, hvorvidt arbejderne modtager det tilstrækkelige beskyttelsesudstyr, da dette er et udbredt problem. 

Hvis det viser sig, at menneskerettigheder bliver krænket i den bomuldsproduktion en virksomhed sourcer fra, har virksomheden ifølge FN’s Retningslinjer pligt til at minimere og udbedre disse krænkelser samt følge op på, hvorvidt sådan en målsætning rent faktisk lykkes (princip 18-20). For at få indsigt i hvilken effekt forbedringstiltag har haft i praksis bør virksomheden bl.a. konsultere de berørte arbejdere og sikre sig, at der bliver skabt et sikkert miljø, hvor arbejderne har mulighed for at ytre sig frit. Dette er ofte vanskeligt, da ytringsfrihed og fagforeningsaktiviteter er meget begrænsede i lande som Indien, Pakistan og Kina.

 

Alt mellem himmel og jord

Som disse eksempler illustrerer, er ‘due diligence’ en kompleks proces, som kræver refleksion og handling gennem alle led og aktører i et produkts tilblivelse. I kraft af at mange virksomheder i dag sourcer fra udviklingslande, vil disse virksomheder opleve, at de som en del af deres ‘due diligence proces’ både vil støde på menneskerettighedsproblematikker, som i nogen grad kan løses af praktiske foranstaltninger, såsom beskyttelsesudstyr, bedre ventilationssystemer eller tilgængeligt drikkevand. Men som de nævnte eksempler i denne artikel også har illustreret, så bunder mange af problematikkerne også i strukturelle problematikker i de tekstilproducerende lande. Disse problematikker indebærer bl.a. svage offentlige institutioner, udbredt korruption, utilstrækkelige lønninger, fattigdom og manglende politisk og økonomisk frihed. Disse udfordringer forstærkes derudover af dynamikkerne i den globale økonomi, som bl.a. betyder, at tekstilindustrien er kendetegnet ved korte lead times og det såkaldte ‘race to the bottom’, hvor lave lønninger er et afgørende konkurrenceparameter.

Udfordringerne for tøjvirksomheder som gerne vil styrke tekstilarbejderes rettigheder er dermed ikke få, og man kan ganske let få fornemmelsen af, at man skal tænke på og forbedre alt mellem himmel og jord. Det er dermed afgørende, at virksomheder som en del af deres ‘due diligence proces’ laver en bevidst prioritering af, hvilke problematikker der er mest alvorlige og som de derfor først og fremmest vil forsøge at løse. Dette vil også forbedre virksomhedens forudsætninger for at integrere deres ‘due diligence process’ og policy commitment i virksomhedens daglige praksis. Som eksemplerne i denne artikel også illustrerer, så kan ‘due diligence’ overvejelser i designfasen også have en stor og positiv indflydelse på en lang række af menneskerettighedsproblematikkerne i tekstilindustrien. Man har dermed som designer også mulighed for at minimere, forhindre og udbedre menneskerettighedskrænkelser.

 

________________________

 
Rapport 

 

 

________________________

 

Noter

1 Tomuschat, 2008 s. 25
2 Clean Clothes Campaign, 2012 s. 23-26
3 LBL & CLEC, 2013
4 Ruggie, 2013 kapitel 1
5 UN, 2011 s. 14-16
6 UN, 2011 s. 17-23
7 Clean Clothes Campaign Danmark, 2011, web 
8 Clean Clothes Campaign Danmark, 2011, web 
9 National Cotton Council of America, web
10 Forbrugerkemi.dk, web
11 Mancini, 2006 s. 10
 

________________________

 

 

Kilder

  • Clean Clothes Campaign, 2012: Hazardous workplaces: Making the Bangladesh Garment Industry Safe, November http://www.cleanclothes.dk/images/dokumenter/Hazardous%20workplaces.pdf
  • Clean Clothes Campaign Danmark, 25. marts 2011: Fakta om sandblæsning af jeans
    http://www.cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=119:fakta-om-sandblaesning-af-jeans&catid=45:sandblaesning&Itemid=87
  • Forbruger kemi.dk - Informationscenter for Miljø og Sundhed: Fakta om bomuld 
    http://www.forbrugerkemi.dk/tema/tekstiler-og-kemi/nar-tekstiler-bliver-til/fakta-om-bomuld/
  • Labour Behind the Label (LBL) & Community Legal Education Centre (CLEC), 2013: Shop ‘til they drop - Fainting and Malnutrition in Garment Workers in Cambodia
    https://www.cleanclothes.org/resources/national-cccs/shop-til-they-drop
  • Mancini, Francesca, 2006: Impact of Integrated Pest Management Farmer Field Schools on the environment, health and livelihoods of cotton growers in Southern India, Wageningen University, Holland
  • National Cotton Council of America: Rankings
    http://www.cotton.org/econ/cropinfo/cropdata/rankings.cfm
  • Ruggie, John Gerard (2013): Just Business: Multinational Corporations and Human Rights, New York and London: W.W. Norton
  • Tomuschat, Christian (2008): Human Rights: between Idealism and Realism, Oxford University Press, 2. edition York and London: W.W. Norton
  • United Nations, 2011: UN Guiding Principles on Business and Human Rights - Implementing the United Nations “Protect, Respect and Remedy” Framework, New York og Geneve

 

________________________

 

WE ARE HUMANS

Beklædningsindustrien beskæftiger i Danmark 10.000 og på verdensplan 75 millioner mennesker. Men det glemmes belejligt at der sidder mennesker som du og jeg og producere tøjet under umenneskelige forhold. Det er moderne slaveri.

Hvis vi mødte disse mennesker ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære, at det er sandheden. Mange lukker øjnene og ørerne og undgår at tænke på hvor stor ødelæggelsesgrad, man har med det, man gør. Som designer ved du, hvor lang tid det tager at lave en kollektion. Virksomheder har et ansvar. Vi har alle et ansvar.

Slaveri er aldrig moderne -
WE ARE ALL HUMANS! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.