Den danske tøjindustri er blandt Europas største, men der produceres stort set ikke længere tøj i Danmark. I 1950’erne var der omkring 50.000 mennesker ansat på danske tekstil- og beklædningsfabrikker. I dag er der omkring 400 organiserede tekstil- og tøjarbejdere tilbage.

Af Magnus  Bundgaard Nielsen 


Overraskende nok er Danmarks eksport i samme periode eksploderet. Hvor stort set hele produktionen i 1950’erne gik til hjemmemarkedet, ‘eksporterede’ Danmark i 2008 tøj og tekstil for 28,4 mia. kr. Det skyldes, at tøjet produceres for danske virksomheder i udlandet, hvorefter det reeksporteres.

Den danske tøjindustri har rødder, der går flere hundrede år tilbage. På den jyske hede hvor landbrugsjorden var dårlig, slog fåreavlere sig ned og lod deres får gå og græsse på de store åbne vidder. De strikkede sokker af ulden, og solgte dem fra gård til gård. I takt med industrialiseringen i 1800 tallet gik branchen fra at være et håndværk til en industri. Inden industrialiseringen var tøj noget man fik syet hos skrædderen efter egne mål.

På trods af at skiftet i produktionsmetoder vendte op og ned på branchen, blev det midtjyske hedeområde ved med at være præget af tøjindustrien. Omkring 1850 blev symaskinen opfundet, og sidst i 1800-tallet blev de første bomuldsspinderier etableret. Med tiden skød en perlerække af små og store tøjvirksomheder op i området, og koblet med, at lønningerne generelt var lavere her, end i andre dele af landet, dannede det fundamentet for den tøjindustri vi har i dag, som er baseret i midtjylland.

 

Outsourcing

Omkring 1950 var tøjbranchen en af de største arbejdsgivere i Danmark, men siden da er det kun gået ned ad bakke. I dag foregår stort set al produktion af tøj til danske virksomheder uden for landet og først og fremmest i lande uden for EU. Danske tøjarbejdere har (havde) en lang tradition for faglig organisering, og selvom lønningerne var lavere end i andre erhverv, lykkedes det blandt andet at sikre, at arbejdet blev mindre ensidigt gentaget, og at akkorderne blev sat ned.

Men de danske tøjarbejdere kunne ikke konkurrere med udenlandsk arbejdskraft, og gradvist flyttede alle danske tøjvirksomheder deres produktion ud af landet. De forbedringer de danske tøjarbejdere opnåede fulgte ikke med. I dag er de danske tøjvirksomheder større end nogensinde, men stort set alle de danske arbejdspladser er inden for design og administration.

 

Den danske tøjbranche i dag
Den globale tøj- og tekstilindustri er i dag totalt uafhængig af geografi. Tøjfirmaerne kan i dag flytte produktionen rundt efter behov, og det skaber en situation, hvor tøjproducerende lande kæmper mod hinanden for at tiltrække arbejdspladser. Dette er blevet kaldt et kapløb mod bunden, fordi man ikke konkurrerer på, hvem der kan producere det bedste, men på hvem der kan producere det billigst og med de færreste forhindringer og begrænsninger. Disse begrænsninger kunne f.eks. være sikkerhed, løn under barsel, mindsteløn og sågar betaling for strøm og vand.

Tøjindustrien er kendetegnet ved ikke at kræve et højt teknologisk niveau, store investeringer eller en høj uddannelse af arbejderne. Samtidig er industrien meget arbejdskrævende, og dette betyder at tøjfabrikker er opstået i mange verdens fattigste lande, hvor der er mangel på arbejdspladser.

 

Tøjfirmaer uden ansvar
De store firmaer er med tiden gået væk fra selv at eje fabrikker. I stedet udbyder de deres ordrer på et globalt marked. Firmaer der er agerer mellemmænd mellem fabrikken og virksomheden bag byder på ordren og står altså for den samlede koordinering af produktionen. Dette giver en række fordele for tøjfirmaerne: For det første kan de sikre sig, at de hele tiden får produceret deres varer det billigste sted. For det andet betyder det, at mange funktioner i produktionen bliver udliciteret, og ansvaret placeret et andet sted. Hele logistikken bag tøjproduktionen tager andre sig af, og firmaerne er ikke længere økonomisk ansvarlige i forbindelse med uheld eller erstatningskrav. Desuden kan de ved brud på arbejdsrettigheder eller andre problemer henvise til, at det er deres underleverandør, som ikke har levet op til deres aftaler.

Som forbruger betyder det også, at det er langt sværere at gennemskue under hvilke forhold tøjet er produceret. Tøjmærkets navn står ikke på siden af fabriksbygningen, og den ene dag kan arbejderne sy jeans for Levi’s, mens de den anden dag kan sy poloer til H&M.

Tøjfirmaer som H&M og Bestseller har bygget en forretningsmodel op på denne måde med stor succes. Firmaerne har alle opstillet retningslinjer for arbejdsforhold og rettigheder m.m., kaldet ’Codes of Conduct’, men når man som Bestseller har omkring 1.000 leverandører, og når disse også har underleverandører, er det ikke noget de kan kontrollere til fulde.

I ’kapløbet mod bunden’ kan det betale sig for underleverandørerne at presse lønniveau og arbejdsforhold helt i bund. Prisen betales af arbejderne.

 

________________________

 

WE ARE HUMANS

Beklædningsindustrien beskæftiger i Danmark 10.000 og på verdensplan 75 millioner mennesker. Men det glemmes belejligt at der sidder mennesker som du og jeg og producere tøjet under umenneskelige forhold. Det er moderne slaveri.

Hvis vi mødte disse mennesker ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære, at det er sandheden. Mange lukker øjnene og ørerne og undgår at tænke på hvor stor ødelæggelsesgrad, man har med det, man gør. Som designer ved du, hvor lang tid det tager at lave en kollektion. Virksomheder har et ansvar. Vi har alle et ansvar.

Slaveri er aldrig moderne -
WE ARE ALL HUMANS! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.