Tekstilarbejdere køber mad udenfor tekstilfabrik, Cambodja 2012 Tekstilarbejdere køber mad udenfor tekstilfabrik, Cambodja 2012 Foto: Anna McMullen / Clean Clothes Campaign

Sun Salong, arbejder på Berry Apparel Co

01 juli 2012

Sun Salong har arbejdet i seks år på Berry Apparel, en fabrik i Phnom Penh, der fremstiller tøj til H&M og Old Navy. Ligesom mange tekstilarbejdere i Cambodja måtte hun forlade sin hjemby for at støtte sin familie økonomisk. Men med 100 dollars i lommen hver måned - inklusive overtidsbetaling – er det en daglig udfordring at forsørge sig selv og sine slægtninge.

 

"Jeg begyndte at arbejde hos Berry Apparel i 2006 med kvalitetskontrol. I sidste led af produktionskæden skal der kontrolleres, om alle masker er perfekte, før tøjet sendes til pakning. Det er et krævende job, der kræver en masse koncentration. Men til trods for det, er det alligevel dårligt betalt. Overarbejde er derfor vigtigt for at få pengene til at række."

Med en månedsløn på 80 dollars - 61 dollars i grundløn plus anciennitetstillæg, rådighedstillæg og det månedlige dyrtidstillæg – er overarbejde ikke en mulighed for Salong. Det er en betingelse for, at hun og hendes familie kan overleve.

"Før 2007 arbejdede jeg ofte 12 timer om dagen for at kunne betale for daglige udgifter og sende penge til mine forældre. I dag har vi kun lov til at arbejde to timer over om dagen. Det giver mig mulighed for at få 100 til 110 dollars om måneden, hvis jeg ikke går glip af en eneste dag. Men ledelsen forsøger at skære i dette beløb, hvor de kan. De skærer for fravær, selv når vi har lægeerklæring. Hvert »legitimt fravær« koster os 2 til 3 dollars, plus tab af rådighedstillæg. Hvis vi ikke kan betale lægen for at få en lægeerklæring, betragtes det som ugyldigt fravær, og vi mister 10 dollars."

For at spare penge på husleje, deler Salong et værelse på 2x3 meter med tre venner, der også har forladt Kompong Thom-provinsen for at prøve lykken som arbejdere i beklædningsindustrien i Phnom Penh.

"Værelset er lille og grimt. Vi har kun ét soveunderlag, ét myggenet og ét gasblus til os fire. Vi betaler 40 dollars for værelset, el og vand er inkluderet. Hver af os betaler 10 dollars om måneden. Det er meget, men vi er heldige, for udlejeren har installeret badeværelse i forbindelse med kvindernes værelser. Det gør, at vi føler os mere sikre. De fleste af sovesalene i området har ikke denne komfort. Det eneste problem er, at vores værelse ligger to kilometer fra Berry. Da der ikke er transport til fabrikken, er jeg nødt til at gå fire km hver dag til og fra arbejde."

Sun Salong, tekstilarbejder på Berry Apparel Co-, Cambodja

Sun Salong. Foto: Martin de Wals / Clean Clothes Campaign

10 timers arbejde om dagen og den lange gåtur tager rigtig hårdt på Salong. Hendes daglige budget på 5.500 riels - mindre end 1,5 dollar - giver hende kun mulighed for at købe nogle ris, en saltkage og en flaske drikkevand.

"For fem år siden kunne jeg købe meget mere mad for kun 1 dollar. Det var OK. Men fødevarepriserne stiger hele tiden nu. Jeg må bruge flere penge og spise mindre. Det er svært at få sund mad med det budget."

"Jeg vil gerne være rig nok til at gå i supermarkedet eller restauranten. Alt ser så lækkert ud derovre! Men jeg klager ikke. Livet er endnu sværere for min familie. Nogle gange har de ikke penge nok til at købe ris. Mine forældre er gamle, og de kan ikke arbejde mere. Mine yngre søstre og brødre går stadig i skole, og vi er nødt til at betale for deres uddannelse. Det er derfor, jeg forsøger at sende dem mindst 35 dollar om måneden. 50, når jeg har råd til det "

Da Salong sender det meste af sin løn til sine forældre, er fødevarer ikke det eneste, der er behov for at spare penge på. "Jeg prøver at holde husstandens udgifter til toiletartikler, vaskepulver og kosmetik på 3 dollars om måneden. Og jeg venter mindst seks måneder med at købe tøj. Heldigvis har jeg stadigvæk et godt helbred, så jeg ikke skal bruge en masse penge på medicin - måske 1 dollar om måneden. Det sparer mig for at være i gæld til mine venner eller til en pengeudlåner. Almindeligvis låner jeg kun 10 dollars om måneden. Men det kan komme op til 50 dollars, hvis der er en nødsituation i familien."

"Alt i alt, da jeg ikke har børn, ville jeg kunne nøjes med 150 dollars om måneden for at få et bedre liv og sende flere penge til min familie. Det ville også tillade mig at købe en bog af og til. Jeg har ikke færdiggjort high school, men jeg elsker at læse bøger og at lære nye ting. Det er derfor, jeg kommer i Women's Information Center. Jeg vil gerne lære om vores rettigheder, om lønninger, og om, hvad ledere kan og ikke kan gøre. Jeg er også meget interesseret i arbejdsmiljøspørgsmål på fabrikken. Det er det, vi lærer på WIC. Og når jeg er tilbage på arbejde, deler jeg disse oplysninger med mine kolleger og med fagforeningsmedlemmerne. Jeg er nogle gange bange for, hvad der kan ske. Nogle kolleger kan rapportere til arbejdsgiveren, og jeg kan komme i besværligheder. Men jeg bliver ved ... "

 
 

WE ARE HUMANS

Beklædningsindustrien beskæftiger i Danmark 10.000 og på verdensplan 75 millioner mennesker. Men det glemmes belejligt at der sidder mennesker som du og jeg og producere tøjet under umenneskelige forhold. Det er moderne slaveri.

Hvis vi mødte disse mennesker ansigt til ansigt, ville vi aldrig kunne bære, at det er sandheden. Mange lukker øjnene og ørerne og undgår at tænke på hvor stor ødelæggelsesgrad, man har med det, man gør. Som designer ved du, hvor lang tid det tager at lave en kollektion. Virksomheder har et ansvar. Vi har alle et ansvar.

Slaveri er aldrig moderne -
WE ARE ALL HUMANS! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.