Stadig flere mener, at åbenhed omkring produktionen af varer er vigtigt. Clean Clothes Campaign har i flere år lagt pres på internationale og danske modevirksomheder for at få dem til at offentliggøre hvilke fabrikker, de får produceret deres tøj på. Artiklen gransker virksomheders argumenter for ikke at arebjde med åbne leverandørkæder og bringer argumenter for, hvorfor modevirksomheder skal oplyse, hvor deres varer er produceret

Af Fremtiden i Våre Hender

 

Åbenhed i leverandørkæden

Modevirksomhederne har brugt forskellige undskyldninger for ikke at offentliggøre deres leverandørkæder. Det flittigst anvendte argument er, at det vil svække virksomhedernes konkurrenceevne. Men Clean Clothes Campaigns norske samarbejdspartner, Framtiden i våre hender, beviser i rapporten "Med Døren på Klem" at argumentet om svækket konkurrenceevne ikke holder. Derudover vidner rapporten om, at de virksomheder, som har offentliggjort deres leverandørlister, har haft positive oplevelser med dette. Efter et øget fokus på modevirksomhedernes hemmeligholdelse af deres leverandørkæder og Framtiden i Våre Hender's kampagne "Vrangen af Tøjet" offentliggjorde Moods of Norway, H&M, Lindex, KappAhl og Varner-Gruppen (bl.a. med mærkerne BIKBOK, Dressman, Cubus, Carlings og Urban) deres leverandørlister.

 

Tøjbranchens åbenhed overfor produktionsforhold og arbejdsforhold i leverandørkæden

Vi er dermed nået til et sted, hvor store svenske og norske aktører indenfor tøjbranchen i stigende grad er åbne omkring deres leverandørkæder og tør stå inde for deres produktionsforhold. Disse modevirksomheder anerkender, at kritisable arbejdsforhold eksisterer, men signalerer samtidig, at de vil gøre op med den uanstændige behandling af syerskerne.

Mange danske aktører, heriblandt det multinationale selskab Bestseller, som bl.a. fører mærkerne Vero Moda, Jack & Jones, ONLY og pieces, holder dog stadig kortene meget tæt på kroppen, og nægter fortsat at oplyse, hvor de får produceret deres tøj.

 

Hvad er åbenhed

Hvad skal der til for, at man kan sige, at en modevirksomhed er transparent med hensyn til, hvor den får produceret sine varer fra? Modevirksomheder kan inddeles i to hovedkategorier: De som hemmeligholder deres leverandørkæder, og de som har åbne leverandørkæder.

1. De virksomheder, som hemmeligholder deres leverandørkæder
Modevirksomheder som hemmeligholder sine leverandørkæder, følger oftest én af de to nedenstående strategier:
Leverandørkæden er slet ikke åben: Dette er modevirksomheder, som nægter at oplyse, hvilke leverandører de bruger. Blandt disse selskaber er den danske virksomhed Bestseller (som bl.a. har mærkerne Vero Moda, Jack & Jones, ONLY og pieces). Hidtil har argumenterne fra virksomheder som Bestseller været, at de er nødt til at holde deres leverandørkæder hemmelige af konkurrencemæssige årsager. Det vil sige, at de er bange for, at hvis de fortæller, hvilke fabrikker der producerer deres tøj, så vil deres konkurrenter starte produktion på de samme fabrikker og evt. forsøge at presse dem ud af fabrikkerne.

Clean Clothes Campaign mener, at modevirksomheder, som ikke offentliggør deres leverandørlister undergraver deres egen troværdighed: Hvordan skal vi stole på, at virksomhederne fokuserer på de etiske problematikker i branchen, hvis ikke de tillader, at andre aktører rent faktisk undersøger arbejdsforholdene på de fabrikker, de får produceret deres tøj på?

Modevirksomheder som vogter over information: Sådanne modevirksomheder oplyser navnene på deres fabrikker i leverandørkæden, men kun på forespørgelse og sætter ofte betingelser for, hvordan sådan information må bruges. I sådanne situationer er det normal praksis, at modevirksomhederne f.eks. beder, de som er interesserede i at se leverandørlisten, om at stille op på virksomhedens kontor for at se leverandørlisten. Et eksempel på sådan en virksomhed er Voice AS, som fører mærkerne Match, VIC og Boys of Europe. Sådan praksis gør det vanskeligt at få adgang til leverandørlisterne. Det bliver f.eks. umuligt for organisationer i produktionslandene (såsom Indien, Bangladesh og Cambodja) at få adgang til leverandørlisterne, selvom disse organisationer er nogen af dem, som kan have størst gavn af at se leverandørlisterne. Desuden betyder det også, at hvis en organisation, studerende eller journalist gerne vil publicere leverandørkæden på nettet, i en rapport eller i en artikel, så vil svaret højest sandsynlig blive nej.
Hemmeligholdelse af leverandørkæder gavner ingen. Manglende transparens gør, at modevirksomhederne risikerer at blive sat i dårligt lys af forbrugerne eller andre, mens arbejdet for de organisationer, som kæmper for at forbedre arbejdsforholdene i tekstilindustrien, også bliver vanskeliggjort.

2. De virksomheder, som er (helt) åbne
Også i denne kategori findes der forskellige varianter, de to mest almindelige er:
Helt åbne virksomheder: Modevirksomheder som offentliggør alle sine hovedleverandører? Så vidt vi ved, er det denne åbenhed både H&M og Varner-Gruppen (som bl.a. har mærkerne BIKBOK, Dressmann, Cubus og Urban) praktiserer.

Clean Clothes Campaign arbejder for at både hovedleverandører og underleverandører offentliggøres. Vi er dog glade for at se, at flere virksomheder bevæger sig i den rigtige retning, og vi forventer, at de i fremtiden også vil offentliggøre deres underleverandører.

Åbne virksomheder, men med visse begrænsninger: Det ses, at modevirksomheder kun offentliggør en vis andel af deres leverandører i første led, f.eks. 96 procent af produktionsvolumen. Dette gælder bl.a. Lindex.

Clean Clothes Campaign mener ikke, at dette er godt nok. Selvom det muligvis kun er et par få procenter af den samlede produktionsvolumen, som hemmeligholdes, så kan det svare til at produktionen ved mange forskellige fabrikker. Dette kan sætte spørgsmålstegn ved, om der er aktiviteter på disse fabrikker, som ikke tåler dagens lys. Det positive er dog, at hvis en modevirksomhed har offentliggjort størstedelen af sin leverandørkæde, så er der ikke lang vej igen til en 100 procent transparent leverandørkæde. Clean Clothes Campaign opfordrer alle til at tage det sidste skridt og praktisere fuld åbenhed.

Argumenter for, hvorfor modevirksomheder skal oplyse, hvor deres varer er produceret
1. Åbenhed er i sig selv godt, fordi det ansvarliggør modevirksomheder. Det tvinger virksomhederne til at vedkende sig de fabrikker, de benytter sig af og de forhold deres produkter produceres under. Åbenhed øger sandsynligheden for, at modevirksomheder igangsætter tiltag for at undgå, at de fabrikker de sourcer fra kritiseres af offentligheden. Større åbenhed kræver med andre ord, at virksomheder fejer for egen dør.

2. Forbrugere er i stigende grad optaget af, at de varer, de køber, er produceret under anstændige forhold, og kræver derfor troværdig information omkring de produkter, de købe. En virksomhed med offentlige leverandørlister viser omverden, at de ønsker at lægge vægt på etik, og at virksomheden ikke er bange for at få deres leverandører i søgelyset.

3. Gennem åbne leverandørkæder får frivillige organisationer, fagforeninger og journalister, som er optagede af arbejderes rettigheder mulighed for at efterprøve modevirksomheders etiske politik. Et eksempel på dette er Framtiden i våre henders undersøgelse af arbejdsforholdene for indiske arbejdere, som producerer tøj for H&M og Varner-Gruppen og elektronikprodukter for Samsung og Dell. Rapporten "Mind the Gap"viser bl.a., at arbejderne bliver forhindret i at organisere sig, de får en lav løn, de bliver med jævne mellemrum overfuset af deres overordnede og mange arbejdere får ikke lov til at holde pauser for at gå på toilettet. Research omkring forholdene i tekstilindustrien viser generelt, at der er lang vej igen, før arbejdsforholdene kan kaldes anstændige.

4. Åbenhed omkring leverandørkæder er vigtig for fagforeninger i produktionslande, da det gør dem i stand til at kontakte modevirksomhederne direkte, hvis arbejdsforholdene på fabrikkerne er kritisable. Med en direkte kontakt til modevirksomhederne vil de lokale fagforeninger være i stand til at bede modevirksomhederne om at sikre arbejdernes rettigheder.

Clean Clothes Campaign har et tæt samarbejde med fagforeninger i Cambodja, Indien, Bangladesh og Tyrkiet, sådan et samarbejde er vigtigt for at få løst konflikterne på fabrikkerne. Clean Clothes Campaigns arbejde lykkes i høj grad fordi vi finder ud af, hvilke modevirksomheder der får produceret deres tøj på de omstridte fabrikker, og får disse modevirksomheder til at lægge pres på fabrik ledelsen for at få dem til at respektere arbejdernes rettigheder.

5. Hvis modevirksomheder offentliggør deres leverandørlister, bliver det også lettere for fagforeninger at organisere sig på fabrikkerne og give arbejderne mulighed for at få deres stemme hørt i forhandlinger om arbejdsløn, arbejdstid og retten til at have en fast arbejdskontrakt.

6. Selvom modevirksomheder har en etisk politik, er de sjældent i stand til at sikre gode arbejdsvilkår på egen hånd. Med åbne leverandørlister bliver det muligt for virksomheder at samarbejde med hinanden og dele information med arbejdere, fagforeninger og civilsamfund, hvilket vil sikre en mere effektiv måde at forbedre arbejdsvilkårene i tekstilindustrien på.

7. Konkret information om leverandørerne gør det lettere at holde de rette modevirksomheder ansvarlige og sikre at, arbejdere modtager erstatning når ulykker eller andre akutte situationer finder sted på fabrikkerne. Et eksempel på dette er kollapset af Rana Plaza bygningen i Bangladesh, som husede fem tekstilfabrikker. Omkring 1.140 arbejdere døde i denne ulykke og flere tusinde blev skadet. Hvis leverandørkæderne i dette tilfælde havde været åbne, vil man efterfølgende have kunnet ansvarliggøre modevirksomhederne, som fik produceret tøj på Rana Plaza, meget hurtigere og krævet, at de skulle udbetale erstatning til de sårede og efterladte. Men på grund af manglende åbenhed omkring leverandører blev dette arbejde meget vanskeligt og ressourcekrævende, hvilket skabte naturlig frustration blandt de pårørte. Flere modevirksomheder påstod, at de ikke havde fået produceret deres tøj i Rana Plaza bygningen, selvom det kunne bevises.

Åbne leverandørlister er en nødvendighed for at forbedre tekstilarbejdernes forhold. Hemmeligholdelse af leverandører bidrager til, at arbejdernes kamp for værdige vilkår bliver endnu sværere. Ifølge FNs "Guiding Principles on Business and Human Rights" har virksomheder pligt til at respektere menneskerettigheder og være i stand til at vise omgivelserne, at de ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne.

Clean Clothes Campaign går ud fra, at de modevirksomheder, som hemmeligholder deres leverandørlister, ikke ønsker at offentligheden skal have adgang til information omkring forholdene på de fabrikker, hvor deres varer bliver produceret. Clean Clothes Campaign mener, at virksomheder som ønsker at bygge troværdighed, skal satse på åbenhed. Med åbenhed mener vi ikke, at virksomheder udelukkende skal offentliggøre information inden for snævre og selvvalgte områder. Vi advokerer for en bred åbenhed, hvor virksomheder tør stå ved kritisable forhold på fabrikkerne og samtidig arbejde aktivt for at forbedre forholdene på en effektiv måde. I Clean Clothes Campaign tror vi også på, at forbrugere værdsætter åbenhed, og at forbrugere foretrækker butikker, som spiller med åbne kort. 

 

Rapport
Med Døren På Gløtt? - om merkevareselskapenes manglende åpenhet, Fremtiden i våre hender, 2011, (PDF 68 sider)

 

Åbenhed i leverandørkæden er en sammenskrivning af følgende to artikler:

  • http://cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=244:2015-04-20-13-19-00&catid=41:diverse-nyheder
  • http://cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=243:2015-04-20-13-10-03&catid=41:diverse-nyheder

Et vigtigt skridt for at gøre tøjbranchen og tekstilindustrien mere bæredygtig er transparens - eller gennemsigtighed i forhold til hvordan virksomheden helt konkret arbejder med leverandørkæden. Det muliggør dialog, så vi kan snakke om problematikkerne, forskellige scenarier, behov og ønsker til branchen og dens produkter. Det gør det muligt for forbrugeren at spille en rolle og få sin stemme hørt.

Af Tibbe Smith

 

Forbrugerens ret til information

Der er mange brands som på en eller anden måde inkorporerer bæredygtige værdier, principper og metoder i deres design og forretningsmodel. Bæredygtighed er en vanskelig størrelse, da det kan være kompliceret at måle og definere bæredygtighed. Som det bliver belyst på denne portal samt i mange bøger om emnet, er der mange måder at arbejde med bæredygtighed på. Der kan arbejdes med forskellige metoder gennem værdikæden. Nogle metoder og værktøjer angriber enkelte aktiviteter, mens andre kan influere hele værdikæden.

Værdikæden i tekstilindustrien er lang og der er mange led før en fiber bliver til et færdigt beklædningsprodukt. Det kan ikke forventes, at forbrugeren forstår processerne i alle disse led, men for at sikre, at forbrugerens ret til et valg bliver respekteret, er det vigtigt, at forbrugeren har let adgang til information om tøjets livscyklus - fra fiber, til butikshylden og til enden af tøjets livscyklus.

Forbrugerbevægelsen Consumers International har skrevet om forbrugerrettigheder og forbrugeransvar, og beskriver forbrugere som en gruppe der sjældent bliver hørt, på trods at gruppen involverer os alle og påvirkes af alle offentlige og private økonomiske beslutninger(1). Oversat fra engelsk lyder Consumers International’s liste over forbrugerrettigheder således:

Retten til tilfredsstillelse af basale behov - at have adgang til basale, essentielle varer og tjenesteydelser: tilstrækkelig mad, tøj, husly, sundhedspleje, uddannelse, offentlige forsyningsvirksomheder, vand og sanitet.

 

  • Retten til sikkerhed - at være beskyttet mod produkter, produktionsprocesser og tjenester, der er sundhedsskadelige eller livstruende.
  • Retten til at blive informeret - at få nødvendige fakta for at træffe et kvalificeret valg, og at være beskyttet mod uærlig eller vildledende reklame og mærkning.
  • Ret til at vælge - at være i stand til at vælge fra en vifte af produkter og tjenester, der tilbydes til konkurrencedygtige priser med garanti for tilfredsstillende kvalitet.
  • Retten til at blive hørt - at forbrugernes interesser er repræsenteret i beslutningstagning og udførelse af regeringens politik og i udviklingen af ​​produkter og services.
  • Retten til retfærdighed - at få en retfærdig kompensation ved klager, herunder kompensation for vildledning, sjuskede varer eller utilfredsstillende ydelser.
  • Retten til forbrugeruddannelse - at tilegne sig nødvendig viden og færdigheder for at kunne træffe informerede, velovervejede valg om varer og tjenester, og samtidig være opmærksom på grundlæggende forbrugerrettigheder og -ansvar, og hvordan man kan handle på dem.
  • Retten til et sundt miljø - at leve og arbejde i et miljø, der er ikke-truende for trivsel for nuværende og kommende generationer.


Senere, i 1980’erne, blev der udviklet en liste over forbrugeransvar:

  • Kritisk bevidsthed - forbrugerne skal stille sig spørgende hvad angår tilblivelsen og kvaliteten af ​​varer og tjenesteydelser.
  • Inddragelse eller handling - forbrugerne skal gøre sig gældende og handle aktivt for at sikre, at de får en fair deal.
  • Social ansvarlighed - forbrugerne skal handle med social ansvarlighed, med bevidsthed og fornemmelse for virkningerne af deres handlinger på andre borgere, især i forhold til dårligt stillede grupper i samfundet og i forhold til de økonomiske og sociale fremherskende realiteter.
  • Økologisk ansvar - der skal være en øget bevidsthed over for virkningen af ​​forbrugernes valg på det fysiske miljø; der skal udvikles til en harmonisk måde at fremme bevarelsen af naturen, som den mest kritiske faktor i at forbedre den virkelige livskvalitet for nutiden og fremtiden.
  • Solidaritet - den bedste og mest effektive indsats er gennem kooperativ indsats gennem dannelsen af ​​forbruger-/borgergrupper, der sammen kan få styrke og indflydelse til at sikre, at tilstrækkelig opmærksomhed gives til forbrugernes interesser.

 

Hvorfor er er transparens vigtig?

Ofte er informationen på modevirksomhedernes hjemmesider selektiv og minimal og giver ikke det fulde billede af, hvad virksomheden gør, hvad de kan gøre og hvad de vil gøre. Greenwashing er også et omtalt problem. Greenwashing handler om, at virksomheder profilerer sig gennem et grønt image eller bæredygtige initiativer, på trods af at deres praksis faktisk er skadende for miljøet. Således brander nogle virksomheder sig på fx historien om økologisk bomuld og fjerner på den måde fokus fra dårlige arbejdsforhold eller andet.

For at øge gennemsigtigheden i branchen og styrke forbrugerens ret til information, skal det være okay for virksomheder at fortælle både om, hvad de gør og hvad de ikke gør eller hvilke udfordringer, de møder og hvordan de tackler dem. Uden denne transparens bliver informationerne let utroværdige, når man ikke også kender til refleksionerne og udviklingen i virksomheden. Stiller man sig som forbruger lidt kritisk overfor de få informationer nogle virksomheder deler, kan virksomhederne se ud som om de rent faktisk er ligeglade med deres samfundsansvar og arbejder efter mottoet ‘fake it ‘till you make it’. Hvilke refleksioner er der om de forskellige led, hvilke problematikker virksomheden vælger at arbejde med lige nu. Det kunne fx være at virksomheden vælger at fokusere på, hvordan arbejdsforholdene er for tekstilarbejderne, der syr deres produkter frem for at bruge en lynlås af genbrugsplast. Alt dette er altså væsentlig information, så forbrugeren får lov at blive inddraget og får muligheden for at tage et oplyst valg om, hvad de vil støtte.

Så for at minimere greenwashing skal det være i orden at være ærlig og anerkende, at man ikke nødvendigvis er 100 procent bæredygtig igennem alle ledene. Igennem gennemsigtighed bliver bæredygtige udfordringer, udvikling og mål for virksomheden lagt åben, så forbrugere og stakeholders bedre kan forstå at bæredygtighed er en kompleks størrelse, får en stemme og kan presse, styrke og støtte virksomheders arbejde for at blive mere bæredygtige. Således åbnes der op for mekanismer, som følger op på, om virksomheder bevæger sig i den rigtige retning og konstant bliver mere ambitiøse i forhold til deres bæredygtige performance.

 

Interessant Information

Når vi taler om bæredygtighed, ledes tanken ofte hen på økologi. Der er generelt mere fokus på miljø og de giftige stoffer i varerne. Når det handler om tøj forbindes bæredygtighed derfor oftest med økologisk bomuld, da de fleste kender til, hvad bomuld er.

Nogle ting der er interessante at få svar på er, om virksomheden har overvejet problematikker, i forbindelse med brug af økologisk bomuld. Det er interessant viden om virksomhederne er bevidste om, at økologisk bomuld også er en utroligt krævende fiber at fremstille og virksomhedens overvejelser når den alligevel har valgt at bruge økologisk bomuld. Det er også interessant at vide, hvor bomulden er produceret henne. Der er mere end 80 lande, der producerer bomuld, men vi taler oftest kun om de større eksportnationer som Kina, Indien USA, Pakistan, Brasilien og Uzbekistan der producerer 80% af verdens samlede bomuldsproduktion(2).

Der findes mange forskellige materialer af andre fibre, som er bedre i et perspektiv. Ofte er det ikke hele kollektioner, som er lavet af bæredygtige materialer. Men det er interessant at vide, hvor stor en del af produktionen består af bæredygtige materialer og hvad virksomhedens mål er for udviklingen og fremtidige kollektioner.

Et andet interessant spørgsmål er, i hvilket land stoffet bliver vævet og farvet. Som nævnt er der mange led, og det er sandsynligt, at de forskellige led i produktionskæden foregår i forskellige lande i verden.

Det er også svært at finde information om menneske- og arbejdstagerrettigheder. FN har udviklet ‘UN Guiding Principles for Business and Human Rights’, som er nogle frivillige retningslinjer virksomheder kan tilsutte sig. I FN’s Guiding Principles bliver virksomheder opfordret til at udvise nødvendig omhu og tage sine forholdsregler i lande med svage statslige institutioner. Det vil sige, at virksomheder der opererer i lande som Bangladesh og Cambodja bør være opmærksomme på og forsøge at afhjælpe de menneskerettighedskrænkelser, som der er risiko for at finde sted i sådanne lande.
Men har virksomheden en Code of Conduct eller tilsluttet sig UN Guiding Principles sikrer det ikke nødvendigvis, at menneskerettighederne bliver overholdt, derfor er det også interessant at vide, hvad der bliver gjort for at menneskerettighederne implementeres på fabrikkerne. Støtter og respekterer virksomheden fagforeningsdannelse og overenskomstforhandlinger, eller deltager de i ‘Race to the Bottom’?

 

Race to the Bottom

Race to the bottom eller på dansk, kapløb mod bunden, er, når modevirksomheder prioriterer at opnå leverancer med lavest mulige pris, hvilket lægger press på lønninger, arbejdstagerrettigheder og miljø.

Er produktionen GOTS-certificeret hele vejen igennem, kan man som forbruger generelt stole på, at produktionen både tager hensyn til miljø og mennesker. Men hvis det kun de første led, der er GOTS-certificeret, ved man som forbruger ikke, hvordan resten er produktionen har foregået. At en virksomhed har en række standarder giver ikke forbrugeren nogen garanti for produktets tilblivelse. En standard er ikke en mærkning eller en certificering, hvor der bliver ført kontrol med produktionen, men derimod et sæt guidelines til virksomheden, om hvordan man kan snakke om eller arbejde med noget bestemt.

 

Forskellen på standarder og certificeringer

Standarder kan opfattes som et værktøj til at arbejde med bæredygtighed; nogle retningslinjer til at skabe dialog med leverandører. Certificeringer er forbundet med auditering af en uvildig tredje part.

Ydermere tales der sjældent om, hvordan produkterne kan belaste miljøet i brugs- og deponeringsfasen, selvom dette kan bidrage med en tredjedel af den samlede miljøbelastning af et produkt. Som eksempel kan metoderne ‘design for disassembly’ eller bionedbrydelige produkter nævnes. ‘Design for disassembly’ betyder, at delene i designet er lette at tage fra hinanden, så de forskellige komponenter kan bruges igen hver for sig eller udskiftes, hvis der er behov for nye. Et produkt, der er lavet af bionedbrydelige materialer, kan hurtigt gå i opløsning i naturen og bidrage til økosystemet og dermed deponeres uden negativ indvirken på miljøet.

Den manglende information om de forskellige etaper i produkters liv skaber et forvrænget og mangelfuldt billede af, hvad der har betydning og hvad man skal tage højde for, når vi taler bæredygtighed. Når det er antages, at forbrugere ikke er interesserede i at vide noget om produkterne de køber, bliver deres ret til information altså frataget dem. Undskyldningen er, at det er konkurrenceforvridende at være gennemsigtig og fx have åbne leverandørkæder.

Nudie Jeans er et godt eksempel på, hvordan et brand kan kommunikere gennemsigtighed. På hjemmesiden, kan man ved hvert produkt gå ind og se hvor det er lavet(3). Oversigten viser detaljeret, hvordan Nudie Jeans designs er lavet af komponenter fra mange forskellige lande og fabrikker, som hvorfra bomulden er groet, hvor det er syet og hvor knapperne er lavet. Nudie Jeans har påtaget sig deres ansvar og igennem fremragende formidling kan man se, hvilke steder de får deres produkter fra og læse kontrolrapporter fra de forskellige fabrikker.

 

________________________

 

Referencer

1 Consumers’ International: http://www.consumersinternational.org/who-we-are/consumer-rights/
2 Danwatch, 2014, side 3, 4 og 5
3 Nudie Jeans: http://www.nudiejeans.com/productionguide/

 

________________________

 
 

Kilder

Danwatch, 2014, Børne- og Tvangsarbejde i Vores Bomuld
Nudie Jeans: http://www.nudiejeans.com/productionguide/
Consumers’ International: http://www.consumersinternational.org/who-we-are/consumer-rights/
 

________________________

 

FIRSTMOVER

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.

Flere og flere brands tager deres ansvar alvorligt og indarbejder overvejelser om bæredygtighed i deres virksomhed. Nogle gør bæredygtighed til en grundsten i deres forretningsmodel og andre indarbejder bæredygtige metoder i forskellige dele af deres værdikæde.

En måde at ændre ved industrien som den er nu er at være transparent. The DIG Project er en opfordring til at designere og studerende deler deres viden og tager del i den positive udvikling i den måde, vi designer og producerer på.

Let’s change the game -
BE A FIRSTMOVER !

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.