Clean Clothes Campaign interviewer Keith Tyrell fra organisationen PAN UK om Bomuldsproduktion og konsekvenserne ved pesticider

Keith fortæller om problemet med pesticid-forgiftning i bomuldsproduktion og hvordan omkring 1000 mennesker hver dag dør af pesticid-forgiftning.

 

 

Brugen af pesticider stiger. Bomuld udgør omkring 5% af den globale landbrugsproduktion, men bruger ca 10% af det samlede pesticidforbrug og 25% af det samlede forbrug af insektgifte (insekticider).

Økologi er en udvej, og det er en udvej der virker. Man får et lidt mindre udbytte, men fordi man bruger færre penge på pesticider tjener man mere.


Produktionen af økologisk bomuld udgør i dag omkring 3-4% af den samlede produktion af bomuld.


Det er vigtigt at der er en efterspørgsel på økologisk bomuld. Designere skal begynde at arbejde med økologisk bomuld frem for konventionel bomuld og forbrugere skal sige til brands at de ønsker deres t-shirts og bukser produceret i økologisk bomuld.
Det er vejen frem.


Læs mere om bomuldsproduktion i artiklen Bomuld i et Bæredygtigt Perspektiv

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

A Greenpeace report from 2013 investigates the amount of chemicals found in clothes from a vide variety of brands, specifically childrens clothes and shoes. 

 

Executive Summary by Greenpeace East Asia Office

 

Executive Summary

A new investigation by Greenpeace has found a broad range of hazardous chemicals in children’s clothing and footwear across a number of major clothing brands, including fast fashion, sportswear and luxury brands.

The study follows on from several previous investigations published by Greenpeace as part of its Detox campaign, which identified that hazardous chemicals are present in textile and leather products as a result of their use during manufacture. It confirms that the use of hazardous chemicals is still widespread – even during the manufacture of clothes for children and infants.

A total of 82 children’s textile products were purchased in May and June 2013 in 25 countries/regions worldwide from flagship stores, or from other authorised retailers. They were manufactured in at least twelve different countries/regions. The brands included fast fashion brands, such as American Apparel, C&A, Disney, GAP, H&M, Primark, and Uniqlo; sportswear brands, such as adidas, LiNing, Nike, and Puma; and the luxury brand Burberry.

The products were sent to the Greenpeace Research Laboratories at the University of Exeter in the UK, from where they were dispatched to independent accredited laboratories. All products were investigated for the presence of nonylphenol ethoxylates (NPEs); certain products were also analysed for phthalates, organotins, per/poly-fluorinated chemicals (PFCs), or antimony, where the analysis was relevant for the type of product4. The analysis for antimony was carried out at the Greenpeace Research Laboratories.

All the hazardous chemicals mentioned above were detected in various products, above the technical limits 
of detection used in this study. Despite the fact that all the products purchased were for children and infants, there was no significant difference between the range and levels of hazardous chemicals found in this study compared to previous studies analysing those chemicals.

 

Key findings


  • Nonylphenol ethoxylates (NPEs) were found in 50 of the 82 products analysed, at levels ranging from just above 1 mg/kg (the limit of detection) up to 17,000 mg/kg. This is equivalent to 61% of all products tested. All of
the brands had at least one article where NPEs were detected. Brands with the highest levels of NPEs in their products (above 1,000 mg/kg) were C&A, Disney and American Apparel. Burberry was not far behind – with a level of 780 mg/kg in one product.
  • Products from 10 of the 12 countries of manufacture contained NPEs.
  • Phthalates were detected in 33 out of 35 samples with plastisol prints on them, two of which contained far higher concentrations of phthalates compared to the other articles tested; a Primark t-shirt sold in Germany contained 11% phthalates and a baby one-piece from American Apparel sold in the USA contained 0.6% phthalates. The levels of phthalates found in these two items would not be permitted in certain toys and childcare products under regulations for these products sold in the EU, which do not apply to clothing.
  • Organotins were found in three articles with plastisol prints (of 21 tested) and three footwear articles (of five tested). The highest concentrations of organotins were found in three footwear products by Puma and adidas, with the highest levels in a Puma sport shoe. For all of these, the concentrations of the organotin DOT were higher than the Oeko-tex standard – which is a voluntary eco-label – and the standards set by adidas and Puma for DOT in their own Restricted Substances Lists.
  • One or more PFC was detected in each of the 15 articles tested.
  • Three adidas products, a toddler’s coat from Nike, and a jacket from Uniqlo had relatively high concentrations of PFCs (either for volatile or ionic).
  • The analysis for ionic PFCs found PFOS in one adidas shoe and in Burberry swimwear.
  • The concentration of the ionic PFC PFOA by area in one adidas swimsuit was far higher than the limit of 1 μg/m2 set by Norway from 2014 and even by adidas in its own Restricted Substances List.
  • Antimony was detected in all 36 articles, all of which included fabrics composed of polyester, or a blend of polyester and other fibres.    

 

Report

A little story about the monsters in your closet, Greenpeace report, 2014, (PDF 21 pages)

________________________

 

Når du køber en ny t-shirt eller et par nye jeans, så er det ikke udelukkende dig, der betaler en pris, miljøet betaler også en pris. I en ny undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen bliver der for alvor sat streg under, at tekstilbranchen er en af de mest forurenende industrier i verden.

Af Solveig Madsen, 2015

 

Ifølge Miljøstyrelsen bruger danskerne 16 kg. tøj om året og dette høje forbrug koster årligt miljøet 3,3 milliarder1. Når der bliver produceret én t-shirt af bomuld, sendes der en efterregning til miljøet på næsten 12 kr. Det vil sige, at miljøet bliver belastet i sådan en grad, at for hver enkel t-shirt der bliver produceret, vil det koste 12 kr. at udbedre belastningen2. Regningen til miljøet bliver ikke betalt herhjemme, men derimod i lande som Kina, Indien og Tyrkiet, hvor vi får produceret vores tøj.

Værdikæderne i tekstilindustrien er som regel lange og meget komplekse, hvilket betyder, at der er mange forskellige led, hvor tekstilproduktionen har en negativ effekt på miljøet. Et af de led, der er problematiske, er selve dyrkningen af bomuld. Bomuld bliver i dag produceret i omkring 100 lande med den største produktion i Kina efterfulgt af Indien, USA, Pakistan og Brasilien3.

 

TOP 10

BOMULDSPRODUCENTER

EKSPORT AF BOMULD

IMPORT AF BOMULD

1.

Kina

USA

Kina

2.

Indien

Indien

Tyrkiet

3.

USA

Australien

Bangladesh

4.

Pakistan

Usbekistan

Vietnam

5.

Brasilien

Brasilien

Indonesien

6.

Australien

Grækenland

Thailand

7.

Usbekistan

Burkina Faso

Korea

8.

Tyrkiet

Malaysia

Pakistan

9.

Turkmenistan

Mali

Malaysia

10.

Grækenland

Turkmenistan

Mexico

National Cotton Council of America, web

Da bomuld er en sårbar afgrøde, som kræver meget vand, anvendes der i bomuldsproduktionen store mængder af kunstvanding og pesticider. Dette har negative konsekvenser for miljøet, da jorden både forurenes og udpines. Det store forbrug af pesticider og kunstvanding illustreres ved følgende tal: på verdensplan udgør bomuldsproduktionen ca. 2,5 % af det samlede landbrugsareal, men står til gengæld for 10 % af det samlede pesticidforbrug og 25 % af det samlede forbrug af insektgifte4. Derudover skal der for at dyrke 1 kg. bomuld anvendes omkring 8.000 liter vand5.

I denne artikel vil der bl.a. blive set nærmere på disse forhold og den pris miljøet betaler for den globale bomuldsproduktion. Der vil blive taget udgangspunkt i tre forskellige former for bomuld: konventionel, økologisk og genmodificeret bomuld. Som et eksempel på de fatale konsekvenser kunstvanding kan medføre, vil Aralsøen i Usbekistan blive anvendt som case. Den løbende diskussion mellem økologi-fortalere og GMO-fortalere vil også blive belyst.

Formålet med artiklen er at give læseren en forståelse af, hvilke bæredygtighedsproblematikker anvendelsen af bomuld medfører samt give et indblik i hvilke spørgsmål, der er relevante at stille og hvilke overvejelser man bør gøre sig, når man i designprocessen udvælger fibre. Der vil afslutningsvis i artiklen blive givet forslag til, hvilke overvejelser designere og andre fagfolk kan gøre sig i deres arbejde med bomuld.

 

Bomuldsmark - bomuld i et bæredygtigt perspektiv
Foto: Kimberly Vardeman, "Cotton field kv24"

 

Konventionel bomuld

Som nævnt er bomuld er populært sagt en tørstig afgrøde, som kræver meget vand under dyrkningen. Dette har i flere sammenhænge resulteret i katastrofale konsekvenser for det omgivende økosystem. Bomuldens sårbarhed og behov for vand betyder, at der i den konventionelle bomuldsproduktion anvendes store mængder af kunstvanding og pesticider for at sikre en gunstig produktion. Det er nødvendigt med store mængder af kunstvanding, idet det kun er omkring 50 % af den globale bomuldsproduktion, der dyrkes i områder, hvor den naturlige nedbør kan mætte bomuldens behov for vand6. Vestafrika er en af de regioner, hvor den naturlige nedbør er tilstrækkelig til at dække bomuldens vandbehov, mens Centralasien især kæmper med et stort behov for kunstvanding.

Udfordringen ved at dyrke bomuld uden kunstvanding består i høj grad i, at regnen kan falde sporadisk, hvilket gør det vanskeligt at sikre en kontinuerlig produktion af tilstrækkelig høj kvalitet7. Samtidig viser undersøgelser, at man ved brug af kunstvanding kan opnå et større udbytte af bomulden. Ved kunstvanding kan der i gennemsnit høstes 854 kg. bomuld pr. hektar, mens der gennemsnitlig høstes 391 kg. pr. hektar ved regn-mættet bomuld8.

 

Kunstvandings drænende effekt

Kunstvanding medfører alvorlige konsekvenser for miljøet, idet massiv brug af kunstvanding bl.a. dræner den omkringliggende jord. Dette sker idet, kunstvanding ofte foregår ved, at man via. et kanalsystem trækker ferskvand ud fra floder eller søer og anvender dette til bomuldsproduktionen9. Effektiviteten af kunstvandingen kan variere meget alt efter de tilgængelige ressourcer på den pågældende produktion. Undersøgelser viser, at i Asien spildes op mod 60 % af vandet på grund af mangelfuld og ineffektiv håndtering af kunstvandingssystemerne10. Mens det ved at anvende dryp-kunstvanding, i stedet for traditionelle kunstvandingsmetoder, er muligt at spare op mod 30 % vand. Til gengæld er denne form for kunstvanding også ressourcekrævendende og begrænsende, da dryp-kunstvanding kun kan anvendes i områder, hvor bomulden plukkes manuelt. Dette skyldes, at der ved dryp-kunstvanding skal lægges liner ud, som vil blive ødelagt af høstmaskiner11.

Et eksempel på den drænende effekt kunstvanding har på ferskvand-økosystemerne ses blandt andet i Usbekistan, hvor området ved Aralsøen har lidt som offer for kunstvanding i ris- og bomuldsproduktionen.

 

CASE: ARALSØEN
- fra rivende fiskeindustri til menneskeskabt ørken

Aralsøen er situeret i Usbekistan og grænser op til Kasakhstan. I 1960 udgjorde søens areal omkring 66.000 km2, og rangerede som verdens fjerdestørste sø. Men allerede i 1969 var søens areal skrumpet til ca. 60.000 km2, hvilket skyldes den intensiverede brug af kunstvanding til bomuld- og rismarker. Til at sikre, at bomuldsmarkerne i regionen blev forsynet med tilstrækkelig vand, blev der udledt vand fra de to floder, Amu Darya og Syr Darya, som udmundede i Aralsøen. Som konsekvens af den massive kunstvanding er de to floder nu ikke længere forbundet med søen. Dette har resulteret i, at Aralsøen nu har mistet omkring 84 % af dens areal og at søens vandindhold i dag udgør mindre end 10 % af det oprindelige12.

 

Vandet forsvinder i Aralsøen
Foto: NASA - Satellitbilleder af Aralsøen fra 1989 og 2008. Foto: NASA

 

Søens forvandling har store sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser for området omkring Aralsøen. Før den intensiverede brug af kunstvanding var området kendt for en rivende fiskeindustri, men nu er området omdannet til en menneskeskabt ørken. I 1960’erne blev der fisket 40.000 tons fisk om året, men nu er fiskeindustrien ødelagt på grund af et forhøjet saltindhold i søen13. I 1960 indeholdte søens vand kun 1 gram salt pr. liter, i 1989 var dette steget til 30 gram salt pr. liter og i 2006 blev det målt, at den sydlige del af Aralsøen indeholdt op til 100 gram salt pr. liter.

 

Strandede fiskerbåde ved Aralsøen
Foto: Arian Zwegers - Strandede fiskerbåde ved Aralsøen

Jordens saltindhold er også steget og regionens drikkevand er betydeligt forringet. Samtidig har den menneskeskabte ørken medført, at klimaet bliver mere tørt og ufrugtbart med varme somre og kolde vintre. Ørkendannelsen betyder også, at der opstår stærke sandstorme, der kan blive op til 400 km lange. Disse storme påvirker både landbruget og indbyggernes sundhed14. Unicef vurderer, at sandstormene, som er fyldt med skadelige kemikalier fra pesticiderne, påvirker befolkningens sundhed i foruroligende grad. Unicef rapporterer, at befolkningen i området lider af et højt niveau af blodmangel, tuberkulose samt lever- og nyresygdomme15. Aralsøen er dermed et eksempel på, hvor alvorlige og omfattende konsekvenser en ubalance i det naturlige økosystem kan have for miljøet og den generelle sundhed i et område. Den ubalance overdreven kunstvanding skaber hindrer med andre ord en bæredygtig bomuldsproduktion.

 

Pesticiders skadelige effekt

Foruden de negative konsekvenser kunstvanding medfører, er den konventionelle bomuldsproduktions anvendelse af gødning og pesticider også stærkt skadeligt for miljøet. Ved anvendelse af disse midler risikerer man at forurene grundvandet, idet skadelige kemikalier og kvælstof fra gødningen siver ned i jorden med regnvandet og forurener drikkevandet.
Derudover kan dårlig håndtering af kunstvanding også resultere i, at overfladevand, der indeholder skadelige kemikalier, siver ud i vandløb og floder og forurener disse16. Samtidig opleves det også at flere af de skadelige insekter, som skader bomuldsplanten, bliver resistente over for pesticiderne, hvilket betyder, at stærkere kemikalier tages i brug.

Udover de miljømæssige konsekvenser kan brugen af pesticider og håndteringen af disse også have sociale implikationer. Industrialiseringsgraden af bomuldsindustrien varierer meget fra de hyper-industrialiserede storproduktioner i USA, hvor gødning og pesticider spredes ved hjælp af maskiner til mere primitive produktioner drevet af småbønder i lande som Indien og Pakistan. Her håndplukkes bomulden og pesticider og gødning spredes af arbejdere, der ikke bærer tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I Indien og Pakistan går arbejderne ofte barfodet i marken og uden nogen form for beskyttelse på arme eller ansigt. De udsættes dermed for fare, da de kommer i kontakt med de giftige pesticider, hvilket giver alvorlige kroniske helbredskonsekvenser. Arbejdernes udsættelse for kontakt med pesticider er meget kritisk på grund af den generelle sundhedstilstand hos arbejderne kombineret med det faktum, at der i disse lande bliver anvendt pesticider, som er så giftige, at de ofte forbydes i de industrialiserede lande17.

 

Kvinde plukker bomuld
Foto: Claude Renault - En kvinde plukker bomuld i den sydindiske region Andhra Pradesh

 

Økologisk bomuld

Et alternativ til den konventionelle bomuld er økologisk bomuld, som er dyrket uden brug af pesticider eller insektgifte. I stedet for at bekæmpe skadedyr, plantesygdomme og ukrudt med kemikalier, anvendes der i den økologiske produktion biologisk bekæmpelse. Det vil sige, at skadedyr, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved brug af levende organismer, såsom rovinsekter, snyltehvepse eller bakterier og svampe18. Der er dermed ingen forurening forbundet med dyrkningen, hvilket giver mulighed for at opretholde og forbedre biodiversiteten samt sikre en naturlig balance mellem skadedyr og nytteinsekter19. Samtidig sikrer den økologiske dyrkning, at landbrugsjorden bevarer dens frugtbarhed, i modsætning til den konventionelle dyrkning, hvor jorden ofte udpines.

I den økologiske produktion er det ikke tilladt at anvende genmodificerede bomuldsfrø.

Den økologiske bomuld har et mere positivt aftryk på miljøet end den konventionelle bomuld, men der er dog lang vej endnu, før den økologiske bomuld for alvor får slået sig fast på det globale marked. Ifølge sammenslutningen International Forum for Cotton Promotion, udgjorde den samlede økologiske bomuldsproduktion i 2009 kun 0,24 % af den samlede globale bomuldsproduktion20.

En af de store udfordringer for økologisk bomuld er, at udbyttet er op til 50% mindre end udbyttet af en konventionel bomuldsproduktion. Dette giver finansielle tab, hvilket er en stor udfordring for producenterne, hvis det globale marked ikke samtidig støtter den nødvendige stigning i pris for økologisk bomuld21. Det faktum, at der ved dyrkningen af økologisk bomuld ikke anvendes pesticider eller andre former kemikalier giver naturligvis økologisk bomuld et mere miljøvenligt aftryk. Men det er også vigtigt, at holde sig for øje, at de problematikker der tidligere er opridset med bomulds store behov for vand også gør sig gældende for økologisk bomuld. I den økologiske bomuldsproduktion anvendes kunstvanding også, hvilket betyder, at man også i den økologiske bomuldsproduktion risikerer at belaste miljøet ved at dræne vandressourcerne.

 

 

GOTS - THE GLOBAL ORGANIC TEXTILE STANDARD

GOTS er en international standard for økologiske tekstiler, og stiller sociale og miljømæssige krav gennem alle produktionsled.
Der findes to forskellige niveauer af GOTS-mærkningen. Et produkt kan enten bære mærkningen ‘organic’ eller ‘made with organic’.
‘Organic’-mærkningen kræver, at et produkt som minimum består af 95% certificeret økologiske fibre. Mens ‘made with organic’ som minimum skal indeholde 70% økologiske fibre.

GOTS-certificeringen indebærer bl.a.:

  • Der sættes sociale minimumskriterier gennem hele produktionskæden.
  • Disse kriterier er i overensstemmelse med ILOs konventioner (International Labour Organization) og omfatter bl.a. arbejdernes ret til foreningsdannelse og forbud mod børne- og tvangsarbejde.
  • Genmodificeret bomuld kan ikke bære GOTS-mærkningen.
  • Der må ikke anvendes klorin til blegning af bomuld.
  • Alt spildevand skal renses.

(GOTS, web)

 

 

Genmodificeret bomuld

Genmodificeret (GMO) bomuld blev introduceret for første gang på det amerikanske marked i 1996. I 2009 blev det anslået, at 49% af den konventionelle globale bomuldsproduktion blev udgjort af GMO-bomuld. I 2008 udgjorde GMO-bomuld 88% af USA’s samlede produktion og 76% af bomuldsproduktionen i Indien22.

Der findes to forskellige typer af GMO-afgrøder, Ht (Herbicid tolerante) og Bt (Bacillus Thuringiensis). Ht-afgrøder er gensplejset til at kunne tåle sprøjtegift, mens Bt-afgrøder er gensplejset til selv at udskille gift mod møllarver og billelarver. Dette er gjort muligt ved, at man har indsat et gen fra en Bt-bakterie. Dette gen producerer proteiner, som har en giftvirkende effekt og gensplejsningen gør det muligt, at Bt-afgrøderne kan udskille op til 2-4 forskellige Bt-gifte. Dette betyder, at Bt-afgrøderne kan have en gift virkende effekt på flere forskellige møl- og billearter. Bt-afgrødernes tilsigtede virkning betød, at man ved introduktionen af disse typer af afgrøder forventede en betydelig nedgang i brugen af sprøjtegifte23.


GMO-afgrøders effekt på miljøet

En undersøgelse foretaget på baggrund af data indsamlet af det amerikanske Landbrugsministerium viser, at anvendelsen af Ht-afgrøder (bomuld, majs og soya) i USA i perioden 1996-2011 har medført et øget forbrug af ukrudtsmiddel på 239.000 tons24. Mens Bt-afgrøder i USA, resulterede i en reduktion i anvendelsen af insektgift på 56.000 tons25. Det samlede brug af pesticider er estimeret til at være steget med omkring 7% i USA fra 1996-201126.
Grunden til at Ht-afgrøder har ført til et væsentlig højere forbrug af ukrudtsmiddel skyldes flere faktorer. Ht-afgrøder er gensplejset til at være resistente over for bestemte former for sprøjtemidler, hvilket betyder, at ved indførelsen af Ht-afgrøder har firmaer som Monsanto vundet store markedsandele, idet Ht-afgrøder kun kan tåle at blive sprøjtet med de midler, som gensplejsningen kræver. Størstedelen af alle GMO-planter er beregnet til sprøjtemidlet RoundUp, som produceres af Monsanto. RoundUp kræver større doser, end de sprøjtemidler, som anvendes til non-GMO afgrøder, hvilket er en del af forklaring på, at Ht-afgrøderne har medført en stigning i mængden af ukrudtsmiddel. Samtidig er mere ukrudt i de senere år blevet resistent overfor sprøjtemidler, hvilket betyder, at større og hyppigere doser anvendes27.

På trods af at Bt-afgrøderne har medført en reduktion i anvendelsen af insektgifte i USA, er der også her tendenser, som er vigtige at være opmærksom på. I takt med Bt-afgrøders udbredelse er flere og flere skadedyr blevet resistente over for den gift Bt-afgrøderne udskiller. Dette betyder, at der på sigt kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt en nedgangen i insektgifte kan fastholdes.

 

Mosanto

Monsanto er en amerikansk agrokemisk koncern, som blev stiftet i 1901. Monsanto fremstiller genmodificerede afgrøder, herunder majs og bomuld. Derudover producerer Monsanto også ukrudtsmidlet RoundUp, som anvendes til genmodificerede Ht-afgrøder.

 

 

Økologi eller GMO?

Holdningerne til GMO er mange. Det er et omstridt og diskuteret felt og der findes derfor ingen entydige svar på, hvorvidt GMO-afgrøder er en bæredygtig løsning. I GMO-debatten kan man generelt optegne to grupper: GMO-fortalere og økologi-fortalere. Disse to grupperingers argumenter udspringer af to forskellige paradigmer og verdensforståelser. Når man forsøger at danne sig et overblik over GMO-debatten, kan det være nyttigt at være bevidst omkring disse to gruppers grundlæggende forståelser, da disse netop er årsagen til, at GMO-debatten fortsat er meget omstridt. Den grundlæggende uenighed blandt de to lejre består i, hvorvidt man sætter sin lid til, at teknologien har svaret på de udfordringer, vi står overfor i dag med hensyn til skadedyr og miljøets tilstand, eller hvorvidt man mener, at udfordringerne løses ved at genskabe og opretholde naturens naturlige balance. Et centralt princip som skiller økologi-fortalere fra GMO-fortalere er forsigtighedsprincippet. Økologi-fortalere benytter sig af forsigtighedsprincippet, hvilket i praksis betyder, at de forholder sig kritisk og tager afstand til GMO-teknologien, så længe konsekvenserne af denne fortsat er ukendte.

I det nedenstående afsnit vil der blive set nærmere på de socioøkonomiske konsekvenser dyrkningen af GMO bomuld har for småbønder i Indien. To undersøgelser med vidt forskellige resultater vil blive fremhævet. Dette har til formål at tydeliggøre, at GMO-debatten hverken er entydig eller afsluttet.



Et kritisk blik på Bt-bomuld

Den internationale miljøorganisation Greenpeace udførte i 2010 et komparativt studie af økologisk bomuld og GMO bomuld. Formålet med studiet var at kortlægge de socioøkonomiske forhold for småbønder i det sydlige Indien. Undersøgelsen tager udgangspunkt i småbønder, som dyrker henholdsvis økologisk bomuld og Bt-bomuld og hvor afgrøderne mættes af den naturlige nedbør. Undersøgelsen er baseret på produktionen i årene 2008-2010 og er foretaget i den sydlige indiske region; Andhra Pradesh. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret i rapporten ‘Picking Cotton - the choice between organic and genetically-engineered cotton for farmers in South India’.

Greenpeace konkluderer i deres undersøgelse, at de bønder, som dyrker Bt-bomuld er udsat for større økonomisk sårbarhed, da der bl.a. er forbundet flere udgifter ved dyrkningen Bt-bomuld. Dette skyldes at, de gensplejsede frø er dyrere end almindelig frø samtidig med at bønderne, som dyrker Bt-bomuld, også har højere udgifter til køb af pesticider og gødning. Derudover er det også dyrere for bønderne at tage lån til at dyrke Bt bomuld28. Undersøgelsen viser også, at Bt-bomuld i gennemsnit giver et højere afkast end økologisk bomuld. Men på grund af de høje dyrkningsomkostninger, så er det overordnet set mere rentabelt at dyrke økologisk bomuld. Dette blev især synligt i perioden 2009-2010, hvor det sydlige Indien var ramt af en tørkeperiode. Under tørkeperioden gav bt-bomuld produktionen et væsentligt mindre afkast end den økologiske bomuldsproduktion29. I den tørkeramte periode optjente bønderne som dyrkede Bt-bomuld kun 25 % af deres forventede indtægt, mens bønderne der dyrkede den økologiske bomuld opnåede 50% af deres forventede indtægt30.

Denne undersøgelse fra Greenpeace tegner dermed et billede af GMO-bomuld, som værende en ustabil afgrøde med negative socioøkonomiske konsekvenser for småbønder i Andhra Pradesh.

 

Bt-bomuld - en god forretning

Ser man derimod nærmere på de undersøgelser, der fremhæves af organisationen ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications), tegner der sig et helt andet billede af de socioøkonomiske effekter af GMO bomuld. ISAAA er en non-profit organisation, som bl.a. arbejder for at fremme bioteknologiske metoder inden for primitivt landbrug i udviklingslande. ISAAA modtager finansiel støtte fra både offentlige og private aktører, heriblandt den tidligere nævnte virksomhed Monsanto31. ISAAA fremhæver i deres rapport ‘Bt Cotton in India: A Country Profile’ fra 2010 forskellige undersøgelser, der dokumenterer positive socioøkonomiske konsekvenser for småbønder i Indien, der dyrker Bt-bomuld. ISAAA refererer i rapporten til 11 forskellige studier, som alle i forskellig grad dokumenterer en positiv socioøkonomisk effekt af Bt-bomuldsproduktionen i Indien. Et af de studier er foretaget den indiske institution Centre for Economic and Social Studies (CESS) med støtte fra Agri Technology Foundation. Studiet blev foretaget i 2007 og sammenligner konventionel bomuld med Bt-bomuld. Ifølge CESS undersøgelse er produktionsomkostningerne 17% højere for Bt-bomuld. Mens udgifterne til insektgifte er 18 % lavere og udbyttet er 32% højere ved Bt-bomuld. Samlet set vurderer CESS, at Bt-bøndernes nettoindtjening er steget med 83%32. Bt-bomuld er altså ifølge denne undersøgelse en god forretning.

Ud fra Greenpeace’s og ISAAA’s forskellige vurderinger af hvilke socioøkonomiske konsekvenser dyrkningen af GMO bomuld har for småbønder i Indien, bliver det tydeligt, at GMO-debatten er langt fra at være afsluttet eller entydig.

Det kan være vanskeligt at orientere sig i denne debat og gennemskue hvad der ligger til grund for de forskellige resultater. Som en afsluttende bemærkning er det dog være vigtigt, at være bevidst omkring de interesser der muligvis er på spil. ISAAA er som nævnt finansielt støttet af Monsanto, som lever af at sælge GMO-afgrøder og ukrudtsmidlet RoundUp, som er beregnet til Ht-bomuld. Monsanto har dermed en økonomisk interesse i GMO-bomuld, mens Greenpeace ikke er bundet af økonomiske interesser.

 

Hvad kan du tænke over i dine designvalg?

Brug økologisk GOTS-certificeret bomuld. Økologisk bomuld kan ikke sige sig fri fra en miljøbelastning, men det er et bedre alternativ til konventionel og GMO-bomuld.

  • Brug genanvendt / recirkuleret bomuld. På denne måde minimerer du dit produkts miljøbelastning.
  • Efterspørg rainfed bomuld. Undersøg hvilket land bomulden kommer fra, hvor den er dyrket. Er det en region, hvor der falder tilstrækkeligt med vand, så bomulden er rainfed eller bruges der kunstvanding?
  • Stil spørgsmål og stil krav. Forhør dig om de forhold bomulden er produceret under. Hvordan er arbejdsforholdene for bønderne? Får de en ordentlig løn? Hvis det ikke er økologisk bomuld, har bønderne haft beskyttelsesudstyr på, når de sprøjter deres marker?

 

 

 

Hvis du vil vide mere

Se dokumentaren ‘Når tilbud dræber’ af Tom Heinemann, som afslører de forhold i udviklingslande, som muliggør vores jagt på billige tilbud.

Dokumentaren kan bestilles på http://www.ulandssekretariatet.dk/content/naar-tilbud-draeber-0

Det uafhængige medie- og researchcenter DanWatch har undersøgt anvendelsen af børne- og tvangsarbejde i bl.a. Usbekistans bomuldsindustri. Læs mere om dette i rapporten ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ fra 2014.

 

________________________

 

 

Noter

1 Miljøstyrelsen, 2014, s. 6
2 Miljøstyrelsen, 2014, s. 25
3 National Cotton Council of America, web
4 Forbrugerkemi.dk, web
5 Fletcher, 2008, s. 4-6
6 Fletcher & Grose, 2011, s. 28
7 Fletcher, 2008, s. 23
8 WWF, 1999, s. 1
9 WWF, 1999, s. V
10 Fletcher, 2008, s. 9
11 Fletcher, 2008, s. 23
12 UNEP, 2014, s. 3
13 UNEP, 2014, s. 4
14 UNEP, 2014, s. 7
15 Unicef, web
16 WWF, 1999, s. VI
17 Mancini, 2006, s. 10
18 Eilenberg, 2001, s. 80
19 Eyhorn m.fl., 2005, s. 5-6
20 International Forum for Cotton Promotion, web
21 Fletcher, 2008, s. 21
22 GMO compass, web
23 Økologisk Landsforening, web
24 Benbrook, 2012, s. 7
25 Benbrook, 2012, s. 6
26 Benbrook, 2012, s. 3
27 Økologisk Landsforening, web
28 Greenpeace International, 2010, s. 6
29 Greenpeace International, 2010, s. 13
30 Greenpeace International, 2010, s. 18
31 ISAAA, web
32 Choudhary & Gaur, 2010, s. 19

 

________________________

 
 

Kilder

 

________________________

 

FIRSTMOVER

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.

Flere og flere brands tager deres ansvar alvorligt og indarbejder overvejelser om bæredygtighed i deres virksomhed. Nogle gør bæredygtighed til en grundsten i deres forretningsmodel og andre indarbejder bæredygtige metoder i forskellige dele af deres værdikæde.

En måde at ændre ved industrien som den er nu er at være transparent. The DIG Project er en opfordring til at designere og studerende deler deres viden og tager del i den positive udvikling i den måde, vi designer og producerer på.

Let’s change the game -
BE A FIRSTMOVER !

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.