Et vigtigt skridt for at gøre tøjbranchen og tekstilindustrien mere bæredygtig er transparens - eller gennemsigtighed i forhold til hvordan virksomheden helt konkret arbejder med leverandørkæden. Det muliggør dialog, så vi kan snakke om problematikkerne, forskellige scenarier, behov og ønsker til branchen og dens produkter. Det gør det muligt for forbrugeren at spille en rolle og få sin stemme hørt.

Af Tibbe Smith

 

Forbrugerens ret til information

Der er mange brands som på en eller anden måde inkorporerer bæredygtige værdier, principper og metoder i deres design og forretningsmodel. Bæredygtighed er en vanskelig størrelse, da det kan være kompliceret at måle og definere bæredygtighed. Som det bliver belyst på denne portal samt i mange bøger om emnet, er der mange måder at arbejde med bæredygtighed på. Der kan arbejdes med forskellige metoder gennem værdikæden. Nogle metoder og værktøjer angriber enkelte aktiviteter, mens andre kan influere hele værdikæden.

Værdikæden i tekstilindustrien er lang og der er mange led før en fiber bliver til et færdigt beklædningsprodukt. Det kan ikke forventes, at forbrugeren forstår processerne i alle disse led, men for at sikre, at forbrugerens ret til et valg bliver respekteret, er det vigtigt, at forbrugeren har let adgang til information om tøjets livscyklus - fra fiber, til butikshylden og til enden af tøjets livscyklus.

Forbrugerbevægelsen Consumers International har skrevet om forbrugerrettigheder og forbrugeransvar, og beskriver forbrugere som en gruppe der sjældent bliver hørt, på trods at gruppen involverer os alle og påvirkes af alle offentlige og private økonomiske beslutninger(1). Oversat fra engelsk lyder Consumers International’s liste over forbrugerrettigheder således:

Retten til tilfredsstillelse af basale behov - at have adgang til basale, essentielle varer og tjenesteydelser: tilstrækkelig mad, tøj, husly, sundhedspleje, uddannelse, offentlige forsyningsvirksomheder, vand og sanitet.

 

  • Retten til sikkerhed - at være beskyttet mod produkter, produktionsprocesser og tjenester, der er sundhedsskadelige eller livstruende.
  • Retten til at blive informeret - at få nødvendige fakta for at træffe et kvalificeret valg, og at være beskyttet mod uærlig eller vildledende reklame og mærkning.
  • Ret til at vælge - at være i stand til at vælge fra en vifte af produkter og tjenester, der tilbydes til konkurrencedygtige priser med garanti for tilfredsstillende kvalitet.
  • Retten til at blive hørt - at forbrugernes interesser er repræsenteret i beslutningstagning og udførelse af regeringens politik og i udviklingen af ​​produkter og services.
  • Retten til retfærdighed - at få en retfærdig kompensation ved klager, herunder kompensation for vildledning, sjuskede varer eller utilfredsstillende ydelser.
  • Retten til forbrugeruddannelse - at tilegne sig nødvendig viden og færdigheder for at kunne træffe informerede, velovervejede valg om varer og tjenester, og samtidig være opmærksom på grundlæggende forbrugerrettigheder og -ansvar, og hvordan man kan handle på dem.
  • Retten til et sundt miljø - at leve og arbejde i et miljø, der er ikke-truende for trivsel for nuværende og kommende generationer.


Senere, i 1980’erne, blev der udviklet en liste over forbrugeransvar:

  • Kritisk bevidsthed - forbrugerne skal stille sig spørgende hvad angår tilblivelsen og kvaliteten af ​​varer og tjenesteydelser.
  • Inddragelse eller handling - forbrugerne skal gøre sig gældende og handle aktivt for at sikre, at de får en fair deal.
  • Social ansvarlighed - forbrugerne skal handle med social ansvarlighed, med bevidsthed og fornemmelse for virkningerne af deres handlinger på andre borgere, især i forhold til dårligt stillede grupper i samfundet og i forhold til de økonomiske og sociale fremherskende realiteter.
  • Økologisk ansvar - der skal være en øget bevidsthed over for virkningen af ​​forbrugernes valg på det fysiske miljø; der skal udvikles til en harmonisk måde at fremme bevarelsen af naturen, som den mest kritiske faktor i at forbedre den virkelige livskvalitet for nutiden og fremtiden.
  • Solidaritet - den bedste og mest effektive indsats er gennem kooperativ indsats gennem dannelsen af ​​forbruger-/borgergrupper, der sammen kan få styrke og indflydelse til at sikre, at tilstrækkelig opmærksomhed gives til forbrugernes interesser.

 

Hvorfor er er transparens vigtig?

Ofte er informationen på modevirksomhedernes hjemmesider selektiv og minimal og giver ikke det fulde billede af, hvad virksomheden gør, hvad de kan gøre og hvad de vil gøre. Greenwashing er også et omtalt problem. Greenwashing handler om, at virksomheder profilerer sig gennem et grønt image eller bæredygtige initiativer, på trods af at deres praksis faktisk er skadende for miljøet. Således brander nogle virksomheder sig på fx historien om økologisk bomuld og fjerner på den måde fokus fra dårlige arbejdsforhold eller andet.

For at øge gennemsigtigheden i branchen og styrke forbrugerens ret til information, skal det være okay for virksomheder at fortælle både om, hvad de gør og hvad de ikke gør eller hvilke udfordringer, de møder og hvordan de tackler dem. Uden denne transparens bliver informationerne let utroværdige, når man ikke også kender til refleksionerne og udviklingen i virksomheden. Stiller man sig som forbruger lidt kritisk overfor de få informationer nogle virksomheder deler, kan virksomhederne se ud som om de rent faktisk er ligeglade med deres samfundsansvar og arbejder efter mottoet ‘fake it ‘till you make it’. Hvilke refleksioner er der om de forskellige led, hvilke problematikker virksomheden vælger at arbejde med lige nu. Det kunne fx være at virksomheden vælger at fokusere på, hvordan arbejdsforholdene er for tekstilarbejderne, der syr deres produkter frem for at bruge en lynlås af genbrugsplast. Alt dette er altså væsentlig information, så forbrugeren får lov at blive inddraget og får muligheden for at tage et oplyst valg om, hvad de vil støtte.

Så for at minimere greenwashing skal det være i orden at være ærlig og anerkende, at man ikke nødvendigvis er 100 procent bæredygtig igennem alle ledene. Igennem gennemsigtighed bliver bæredygtige udfordringer, udvikling og mål for virksomheden lagt åben, så forbrugere og stakeholders bedre kan forstå at bæredygtighed er en kompleks størrelse, får en stemme og kan presse, styrke og støtte virksomheders arbejde for at blive mere bæredygtige. Således åbnes der op for mekanismer, som følger op på, om virksomheder bevæger sig i den rigtige retning og konstant bliver mere ambitiøse i forhold til deres bæredygtige performance.

 

Interessant Information

Når vi taler om bæredygtighed, ledes tanken ofte hen på økologi. Der er generelt mere fokus på miljø og de giftige stoffer i varerne. Når det handler om tøj forbindes bæredygtighed derfor oftest med økologisk bomuld, da de fleste kender til, hvad bomuld er.

Nogle ting der er interessante at få svar på er, om virksomheden har overvejet problematikker, i forbindelse med brug af økologisk bomuld. Det er interessant viden om virksomhederne er bevidste om, at økologisk bomuld også er en utroligt krævende fiber at fremstille og virksomhedens overvejelser når den alligevel har valgt at bruge økologisk bomuld. Det er også interessant at vide, hvor bomulden er produceret henne. Der er mere end 80 lande, der producerer bomuld, men vi taler oftest kun om de større eksportnationer som Kina, Indien USA, Pakistan, Brasilien og Uzbekistan der producerer 80% af verdens samlede bomuldsproduktion(2).

Der findes mange forskellige materialer af andre fibre, som er bedre i et perspektiv. Ofte er det ikke hele kollektioner, som er lavet af bæredygtige materialer. Men det er interessant at vide, hvor stor en del af produktionen består af bæredygtige materialer og hvad virksomhedens mål er for udviklingen og fremtidige kollektioner.

Et andet interessant spørgsmål er, i hvilket land stoffet bliver vævet og farvet. Som nævnt er der mange led, og det er sandsynligt, at de forskellige led i produktionskæden foregår i forskellige lande i verden.

Det er også svært at finde information om menneske- og arbejdstagerrettigheder. FN har udviklet ‘UN Guiding Principles for Business and Human Rights’, som er nogle frivillige retningslinjer virksomheder kan tilsutte sig. I FN’s Guiding Principles bliver virksomheder opfordret til at udvise nødvendig omhu og tage sine forholdsregler i lande med svage statslige institutioner. Det vil sige, at virksomheder der opererer i lande som Bangladesh og Cambodja bør være opmærksomme på og forsøge at afhjælpe de menneskerettighedskrænkelser, som der er risiko for at finde sted i sådanne lande.
Men har virksomheden en Code of Conduct eller tilsluttet sig UN Guiding Principles sikrer det ikke nødvendigvis, at menneskerettighederne bliver overholdt, derfor er det også interessant at vide, hvad der bliver gjort for at menneskerettighederne implementeres på fabrikkerne. Støtter og respekterer virksomheden fagforeningsdannelse og overenskomstforhandlinger, eller deltager de i ‘Race to the Bottom’?

 

Race to the Bottom

Race to the bottom eller på dansk, kapløb mod bunden, er, når modevirksomheder prioriterer at opnå leverancer med lavest mulige pris, hvilket lægger press på lønninger, arbejdstagerrettigheder og miljø.

Er produktionen GOTS-certificeret hele vejen igennem, kan man som forbruger generelt stole på, at produktionen både tager hensyn til miljø og mennesker. Men hvis det kun de første led, der er GOTS-certificeret, ved man som forbruger ikke, hvordan resten er produktionen har foregået. At en virksomhed har en række standarder giver ikke forbrugeren nogen garanti for produktets tilblivelse. En standard er ikke en mærkning eller en certificering, hvor der bliver ført kontrol med produktionen, men derimod et sæt guidelines til virksomheden, om hvordan man kan snakke om eller arbejde med noget bestemt.

 

Forskellen på standarder og certificeringer

Standarder kan opfattes som et værktøj til at arbejde med bæredygtighed; nogle retningslinjer til at skabe dialog med leverandører. Certificeringer er forbundet med auditering af en uvildig tredje part.

Ydermere tales der sjældent om, hvordan produkterne kan belaste miljøet i brugs- og deponeringsfasen, selvom dette kan bidrage med en tredjedel af den samlede miljøbelastning af et produkt. Som eksempel kan metoderne ‘design for disassembly’ eller bionedbrydelige produkter nævnes. ‘Design for disassembly’ betyder, at delene i designet er lette at tage fra hinanden, så de forskellige komponenter kan bruges igen hver for sig eller udskiftes, hvis der er behov for nye. Et produkt, der er lavet af bionedbrydelige materialer, kan hurtigt gå i opløsning i naturen og bidrage til økosystemet og dermed deponeres uden negativ indvirken på miljøet.

Den manglende information om de forskellige etaper i produkters liv skaber et forvrænget og mangelfuldt billede af, hvad der har betydning og hvad man skal tage højde for, når vi taler bæredygtighed. Når det er antages, at forbrugere ikke er interesserede i at vide noget om produkterne de køber, bliver deres ret til information altså frataget dem. Undskyldningen er, at det er konkurrenceforvridende at være gennemsigtig og fx have åbne leverandørkæder.

Nudie Jeans er et godt eksempel på, hvordan et brand kan kommunikere gennemsigtighed. På hjemmesiden, kan man ved hvert produkt gå ind og se hvor det er lavet(3). Oversigten viser detaljeret, hvordan Nudie Jeans designs er lavet af komponenter fra mange forskellige lande og fabrikker, som hvorfra bomulden er groet, hvor det er syet og hvor knapperne er lavet. Nudie Jeans har påtaget sig deres ansvar og igennem fremragende formidling kan man se, hvilke steder de får deres produkter fra og læse kontrolrapporter fra de forskellige fabrikker.

 

________________________

 

Referencer

1 Consumers’ International: http://www.consumersinternational.org/who-we-are/consumer-rights/
2 Danwatch, 2014, side 3, 4 og 5
3 Nudie Jeans: http://www.nudiejeans.com/productionguide/

 

________________________

 
 

Kilder

Danwatch, 2014, Børne- og Tvangsarbejde i Vores Bomuld
Nudie Jeans: http://www.nudiejeans.com/productionguide/
Consumers’ International: http://www.consumersinternational.org/who-we-are/consumer-rights/
 

________________________

 

FIRSTMOVER

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.

Flere og flere brands tager deres ansvar alvorligt og indarbejder overvejelser om bæredygtighed i deres virksomhed. Nogle gør bæredygtighed til en grundsten i deres forretningsmodel og andre indarbejder bæredygtige metoder i forskellige dele af deres værdikæde.

En måde at ændre ved industrien som den er nu er at være transparent. The DIG Project er en opfordring til at designere og studerende deler deres viden og tager del i den positive udvikling i den måde, vi designer og producerer på.

Let’s change the game -
BE A FIRSTMOVER !

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.