Johanne Helger Lund, designer og indehaver af Ecouture by Lund fortæller om erfaringer og oplevelser med arbejdet som designer, overforbrug og værdien af tøj i interviewet med Clean Clothes Campaign.
https://youtu.be/_BI0dPlew4w

 

For Johanne er det en grundværdi at gøre sit bedste for at skabe en positiv værdi, når man arbejder i en branche, som tøjindustrien, hvor der allerede er en overflod af produkter. 

 Arbejdet med at skabe bæredygtig mode er noget Johanne brænder for og hendes integritet i arbejdet er tydelig.
 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________

 

Dorthe Brøgger og Mette Groth fortæller om deres brand Another View i interviewet med Clean Clothes Campaign.

 


For Another View er tøj et redskab til at forandre verden. Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden og forbrugeres syn på værdien af tøj er påvirket af billig fast fashion, outlets fra overskudslagre og evige udsalg. Derfor har Another View også et stort ønske om at retænke forbrugeren og genvinde respekten og glæden ved tøj.

Mette Groth fortæller med erfaring fra sin tidligere virksomhed, der kørte efter konventionelle metoder, at det er meget mere virkningsfuldt at bygge et brand op efter bæredygtige principper fra starten end det er at omstille en konventionel produktionskæde.

I en virksomhed der arbejder med bæredygtighed er det vigtigt at simplificere det. Keep it simple. En måde Another View gør dette på er ved at bruge fire forskellige ikoner i deres kommunikation af deres arbejde, hvilket også gør det muligt for forbrugeren hurtigt at forst, hvad det drejer sig om; Clean (ingen skadelig kemi), Fair (arbejdsforhold skal være etisk forsvarlige), Recycle (materialerne er genanvendelige og flere er også allerede recycled, fx deres garn), Action (at mennesker bliver ansporet til at tage del i bevægelsen mod en mere bæredygtig verden). 

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________

 

Clean Clothes Campaign interviewer Bego Demir om hans oplevelser med sandblæsning i Tyrkiets tekstilindustri.

 


Bego kom til Istanbul som 15 årig og fik arbejde som sandblæser på en fabrik. Han fortæller om de 12 timers lange arbejdsdage og konsekvenserne ved sandblæsning.

Som mange af hans venner og kolleger, har Bego udviklet silikose (stenlunger) pga. arbejdet som sandblæser. Arbejdet er livsfarligt og mange dør af det. Bego har i dag mistet 46,2% af hans lungekapacitet.

En af de brands som fik produceret sandblæste jeans i Tyrkiet er Tommy Hilfiger. Mange andre brands fik også sandblæst jeans i Tyrkiet; Diesel, Miss Sixty, Levi’s, Wrangler, Acne, Hugo Boss, Lee, Dolce&Gabbana.

Bego fortæller i videoen, hvordan man kan se om et par jeans er sandblæste og kende forskel på de forskellige teknikker, der bruges til slidmærker på jeans.
Der kan også bruges kemikalier til at skabe effekten på jeans. Brugen af kemikalier kan også have negativ effekt på arbejdere, lokalmiljøet og forbrugere.
Ofte bruges der også sandpapir på jeans, hvilket er en hård og slidsom process for arbejdere.

Sandblæsning blev forbudt i Tyrkiet i 2009. Et stort skridt i forhold til bæredygtig mode. Bego havde en afgørende rolle i dette. Sandblæsning er stadig lovligt i mange andre produktionslande, fx i Kina og Bangladesh.


Læs mere om sandblæsning under Focus

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

Clean Clothes Campaign interviewer Keith Tyrell fra organisationen PAN UK om Bomuldsproduktion og konsekvenserne ved pesticider

Keith fortæller om problemet med pesticid-forgiftning i bomuldsproduktion og hvordan omkring 1000 mennesker hver dag dør af pesticid-forgiftning.

 

 

Brugen af pesticider stiger. Bomuld udgør omkring 5% af den globale landbrugsproduktion, men bruger ca 10% af det samlede pesticidforbrug og 25% af det samlede forbrug af insektgifte (insekticider).

Økologi er en udvej, og det er en udvej der virker. Man får et lidt mindre udbytte, men fordi man bruger færre penge på pesticider tjener man mere.


Produktionen af økologisk bomuld udgør i dag omkring 3-4% af den samlede produktion af bomuld.


Det er vigtigt at der er en efterspørgsel på økologisk bomuld. Designere skal begynde at arbejde med økologisk bomuld frem for konventionel bomuld og forbrugere skal sige til brands at de ønsker deres t-shirts og bukser produceret i økologisk bomuld.
Det er vejen frem.


Læs mere om bomuldsproduktion i artiklen Bomuld i et Bæredygtigt Perspektiv

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

FIRSTMOVER

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.

Flere og flere brands tager deres ansvar alvorligt og indarbejder overvejelser om bæredygtighed i deres virksomhed. Nogle gør bæredygtighed til en grundsten i deres forretningsmodel og andre indarbejder bæredygtige metoder i forskellige dele af deres værdikæde.

En måde at ændre ved industrien som den er nu er at være transparent. The DIG Project er en opfordring til at designere og studerende deler deres viden og tager del i den positive udvikling i den måde, vi designer og producerer på.

Let’s change the game -
BE A FIRSTMOVER !

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.