Det svenske tøjbrand Nudie Jeans taler i interviewet om det at have en åben leverandørkæde og betale tekstilarbejderne en leveløn.

 

Se videoen med Nudie Jeans

 

Nudie Jeans har, siden brandet startede i 2001, arbejdet med bæredygtighed og for at forbedre arbejdsforholdene hos deres leverandører.

Nudie Jeans lægger vægt på at have en transparent leverandørkæde og mener at det er vigtigt at forbrugere og andre stakeholders har mulighed for at undersøge hvordan brandet producerer deres tøj og som en metode til at vise at de er oprigtige i deres ønske om at producere tøj bæredygtigt. Det betyder bla. at man på deres hjemmeside www.NudieJeans.com kan finde en Production Guide og se alle de produkter, de får lavet og undersøge hvordan og hvorhenne tøjet er lavet.

Desuden arbejder Nudie Jeans med implementeringen af en leveløn (living wage) på de fabrikker de køber fra. Nudie Jeans undersøgte, da de begyndte at source fra en fabrik i Indien, om arbejdernes løn, var nok til at dække basale behov. Det viste sig, at det var det ikke, og de indførte derfor betalingen af en levelønsbonus til arbejderne. Samtidig samarbejder Nudie Jeans med de andre indkøbere på fabrikken, og flere andre brands betaler nu også arbejderne på denne fabrik en levelønsbonus. Dette arbejde skal på sigt sikre at det ikke bare er en bonus, men at det bliver helt normalt at lønnen til arbejderne på denne fabrik får en leveløn.

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.

 

________________________


 

 

Stadig flere mener, at åbenhed omkring produktionen af varer er vigtigt. Clean Clothes Campaign har i flere år lagt pres på internationale og danske modevirksomheder for at få dem til at offentliggøre hvilke fabrikker, de får produceret deres tøj på. Artiklen gransker virksomheders argumenter for ikke at arebjde med åbne leverandørkæder og bringer argumenter for, hvorfor modevirksomheder skal oplyse, hvor deres varer er produceret

Af Fremtiden i Våre Hender

 

Åbenhed i leverandørkæden

Modevirksomhederne har brugt forskellige undskyldninger for ikke at offentliggøre deres leverandørkæder. Det flittigst anvendte argument er, at det vil svække virksomhedernes konkurrenceevne. Men Clean Clothes Campaigns norske samarbejdspartner, Framtiden i våre hender, beviser i rapporten "Med Døren på Klem" at argumentet om svækket konkurrenceevne ikke holder. Derudover vidner rapporten om, at de virksomheder, som har offentliggjort deres leverandørlister, har haft positive oplevelser med dette. Efter et øget fokus på modevirksomhedernes hemmeligholdelse af deres leverandørkæder og Framtiden i Våre Hender's kampagne "Vrangen af Tøjet" offentliggjorde Moods of Norway, H&M, Lindex, KappAhl og Varner-Gruppen (bl.a. med mærkerne BIKBOK, Dressman, Cubus, Carlings og Urban) deres leverandørlister.

 

Tøjbranchens åbenhed overfor produktionsforhold og arbejdsforhold i leverandørkæden

Vi er dermed nået til et sted, hvor store svenske og norske aktører indenfor tøjbranchen i stigende grad er åbne omkring deres leverandørkæder og tør stå inde for deres produktionsforhold. Disse modevirksomheder anerkender, at kritisable arbejdsforhold eksisterer, men signalerer samtidig, at de vil gøre op med den uanstændige behandling af syerskerne.

Mange danske aktører, heriblandt det multinationale selskab Bestseller, som bl.a. fører mærkerne Vero Moda, Jack & Jones, ONLY og pieces, holder dog stadig kortene meget tæt på kroppen, og nægter fortsat at oplyse, hvor de får produceret deres tøj.

 

Hvad er åbenhed

Hvad skal der til for, at man kan sige, at en modevirksomhed er transparent med hensyn til, hvor den får produceret sine varer fra? Modevirksomheder kan inddeles i to hovedkategorier: De som hemmeligholder deres leverandørkæder, og de som har åbne leverandørkæder.

1. De virksomheder, som hemmeligholder deres leverandørkæder
Modevirksomheder som hemmeligholder sine leverandørkæder, følger oftest én af de to nedenstående strategier:
Leverandørkæden er slet ikke åben: Dette er modevirksomheder, som nægter at oplyse, hvilke leverandører de bruger. Blandt disse selskaber er den danske virksomhed Bestseller (som bl.a. har mærkerne Vero Moda, Jack & Jones, ONLY og pieces). Hidtil har argumenterne fra virksomheder som Bestseller været, at de er nødt til at holde deres leverandørkæder hemmelige af konkurrencemæssige årsager. Det vil sige, at de er bange for, at hvis de fortæller, hvilke fabrikker der producerer deres tøj, så vil deres konkurrenter starte produktion på de samme fabrikker og evt. forsøge at presse dem ud af fabrikkerne.

Clean Clothes Campaign mener, at modevirksomheder, som ikke offentliggør deres leverandørlister undergraver deres egen troværdighed: Hvordan skal vi stole på, at virksomhederne fokuserer på de etiske problematikker i branchen, hvis ikke de tillader, at andre aktører rent faktisk undersøger arbejdsforholdene på de fabrikker, de får produceret deres tøj på?

Modevirksomheder som vogter over information: Sådanne modevirksomheder oplyser navnene på deres fabrikker i leverandørkæden, men kun på forespørgelse og sætter ofte betingelser for, hvordan sådan information må bruges. I sådanne situationer er det normal praksis, at modevirksomhederne f.eks. beder, de som er interesserede i at se leverandørlisten, om at stille op på virksomhedens kontor for at se leverandørlisten. Et eksempel på sådan en virksomhed er Voice AS, som fører mærkerne Match, VIC og Boys of Europe. Sådan praksis gør det vanskeligt at få adgang til leverandørlisterne. Det bliver f.eks. umuligt for organisationer i produktionslandene (såsom Indien, Bangladesh og Cambodja) at få adgang til leverandørlisterne, selvom disse organisationer er nogen af dem, som kan have størst gavn af at se leverandørlisterne. Desuden betyder det også, at hvis en organisation, studerende eller journalist gerne vil publicere leverandørkæden på nettet, i en rapport eller i en artikel, så vil svaret højest sandsynlig blive nej.
Hemmeligholdelse af leverandørkæder gavner ingen. Manglende transparens gør, at modevirksomhederne risikerer at blive sat i dårligt lys af forbrugerne eller andre, mens arbejdet for de organisationer, som kæmper for at forbedre arbejdsforholdene i tekstilindustrien, også bliver vanskeliggjort.

2. De virksomheder, som er (helt) åbne
Også i denne kategori findes der forskellige varianter, de to mest almindelige er:
Helt åbne virksomheder: Modevirksomheder som offentliggør alle sine hovedleverandører? Så vidt vi ved, er det denne åbenhed både H&M og Varner-Gruppen (som bl.a. har mærkerne BIKBOK, Dressmann, Cubus og Urban) praktiserer.

Clean Clothes Campaign arbejder for at både hovedleverandører og underleverandører offentliggøres. Vi er dog glade for at se, at flere virksomheder bevæger sig i den rigtige retning, og vi forventer, at de i fremtiden også vil offentliggøre deres underleverandører.

Åbne virksomheder, men med visse begrænsninger: Det ses, at modevirksomheder kun offentliggør en vis andel af deres leverandører i første led, f.eks. 96 procent af produktionsvolumen. Dette gælder bl.a. Lindex.

Clean Clothes Campaign mener ikke, at dette er godt nok. Selvom det muligvis kun er et par få procenter af den samlede produktionsvolumen, som hemmeligholdes, så kan det svare til at produktionen ved mange forskellige fabrikker. Dette kan sætte spørgsmålstegn ved, om der er aktiviteter på disse fabrikker, som ikke tåler dagens lys. Det positive er dog, at hvis en modevirksomhed har offentliggjort størstedelen af sin leverandørkæde, så er der ikke lang vej igen til en 100 procent transparent leverandørkæde. Clean Clothes Campaign opfordrer alle til at tage det sidste skridt og praktisere fuld åbenhed.

Argumenter for, hvorfor modevirksomheder skal oplyse, hvor deres varer er produceret
1. Åbenhed er i sig selv godt, fordi det ansvarliggør modevirksomheder. Det tvinger virksomhederne til at vedkende sig de fabrikker, de benytter sig af og de forhold deres produkter produceres under. Åbenhed øger sandsynligheden for, at modevirksomheder igangsætter tiltag for at undgå, at de fabrikker de sourcer fra kritiseres af offentligheden. Større åbenhed kræver med andre ord, at virksomheder fejer for egen dør.

2. Forbrugere er i stigende grad optaget af, at de varer, de køber, er produceret under anstændige forhold, og kræver derfor troværdig information omkring de produkter, de købe. En virksomhed med offentlige leverandørlister viser omverden, at de ønsker at lægge vægt på etik, og at virksomheden ikke er bange for at få deres leverandører i søgelyset.

3. Gennem åbne leverandørkæder får frivillige organisationer, fagforeninger og journalister, som er optagede af arbejderes rettigheder mulighed for at efterprøve modevirksomheders etiske politik. Et eksempel på dette er Framtiden i våre henders undersøgelse af arbejdsforholdene for indiske arbejdere, som producerer tøj for H&M og Varner-Gruppen og elektronikprodukter for Samsung og Dell. Rapporten "Mind the Gap"viser bl.a., at arbejderne bliver forhindret i at organisere sig, de får en lav løn, de bliver med jævne mellemrum overfuset af deres overordnede og mange arbejdere får ikke lov til at holde pauser for at gå på toilettet. Research omkring forholdene i tekstilindustrien viser generelt, at der er lang vej igen, før arbejdsforholdene kan kaldes anstændige.

4. Åbenhed omkring leverandørkæder er vigtig for fagforeninger i produktionslande, da det gør dem i stand til at kontakte modevirksomhederne direkte, hvis arbejdsforholdene på fabrikkerne er kritisable. Med en direkte kontakt til modevirksomhederne vil de lokale fagforeninger være i stand til at bede modevirksomhederne om at sikre arbejdernes rettigheder.

Clean Clothes Campaign har et tæt samarbejde med fagforeninger i Cambodja, Indien, Bangladesh og Tyrkiet, sådan et samarbejde er vigtigt for at få løst konflikterne på fabrikkerne. Clean Clothes Campaigns arbejde lykkes i høj grad fordi vi finder ud af, hvilke modevirksomheder der får produceret deres tøj på de omstridte fabrikker, og får disse modevirksomheder til at lægge pres på fabrik ledelsen for at få dem til at respektere arbejdernes rettigheder.

5. Hvis modevirksomheder offentliggør deres leverandørlister, bliver det også lettere for fagforeninger at organisere sig på fabrikkerne og give arbejderne mulighed for at få deres stemme hørt i forhandlinger om arbejdsløn, arbejdstid og retten til at have en fast arbejdskontrakt.

6. Selvom modevirksomheder har en etisk politik, er de sjældent i stand til at sikre gode arbejdsvilkår på egen hånd. Med åbne leverandørlister bliver det muligt for virksomheder at samarbejde med hinanden og dele information med arbejdere, fagforeninger og civilsamfund, hvilket vil sikre en mere effektiv måde at forbedre arbejdsvilkårene i tekstilindustrien på.

7. Konkret information om leverandørerne gør det lettere at holde de rette modevirksomheder ansvarlige og sikre at, arbejdere modtager erstatning når ulykker eller andre akutte situationer finder sted på fabrikkerne. Et eksempel på dette er kollapset af Rana Plaza bygningen i Bangladesh, som husede fem tekstilfabrikker. Omkring 1.140 arbejdere døde i denne ulykke og flere tusinde blev skadet. Hvis leverandørkæderne i dette tilfælde havde været åbne, vil man efterfølgende have kunnet ansvarliggøre modevirksomhederne, som fik produceret tøj på Rana Plaza, meget hurtigere og krævet, at de skulle udbetale erstatning til de sårede og efterladte. Men på grund af manglende åbenhed omkring leverandører blev dette arbejde meget vanskeligt og ressourcekrævende, hvilket skabte naturlig frustration blandt de pårørte. Flere modevirksomheder påstod, at de ikke havde fået produceret deres tøj i Rana Plaza bygningen, selvom det kunne bevises.

Åbne leverandørlister er en nødvendighed for at forbedre tekstilarbejdernes forhold. Hemmeligholdelse af leverandører bidrager til, at arbejdernes kamp for værdige vilkår bliver endnu sværere. Ifølge FNs "Guiding Principles on Business and Human Rights" har virksomheder pligt til at respektere menneskerettigheder og være i stand til at vise omgivelserne, at de ikke bidrager til krænkelser af menneskerettighederne.

Clean Clothes Campaign går ud fra, at de modevirksomheder, som hemmeligholder deres leverandørlister, ikke ønsker at offentligheden skal have adgang til information omkring forholdene på de fabrikker, hvor deres varer bliver produceret. Clean Clothes Campaign mener, at virksomheder som ønsker at bygge troværdighed, skal satse på åbenhed. Med åbenhed mener vi ikke, at virksomheder udelukkende skal offentliggøre information inden for snævre og selvvalgte områder. Vi advokerer for en bred åbenhed, hvor virksomheder tør stå ved kritisable forhold på fabrikkerne og samtidig arbejde aktivt for at forbedre forholdene på en effektiv måde. I Clean Clothes Campaign tror vi også på, at forbrugere værdsætter åbenhed, og at forbrugere foretrækker butikker, som spiller med åbne kort. 

 

Rapport
Med Døren På Gløtt? - om merkevareselskapenes manglende åpenhet, Fremtiden i våre hender, 2011, (PDF 68 sider)

 

Åbenhed i leverandørkæden er en sammenskrivning af følgende to artikler:

  • http://cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=244:2015-04-20-13-19-00&catid=41:diverse-nyheder
  • http://cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=243:2015-04-20-13-10-03&catid=41:diverse-nyheder

FIRSTMOVER

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.

Flere og flere brands tager deres ansvar alvorligt og indarbejder overvejelser om bæredygtighed i deres virksomhed. Nogle gør bæredygtighed til en grundsten i deres forretningsmodel og andre indarbejder bæredygtige metoder i forskellige dele af deres værdikæde.

En måde at ændre ved industrien som den er nu er at være transparent. The DIG Project er en opfordring til at designere og studerende deler deres viden og tager del i den positive udvikling i den måde, vi designer og producerer på.

Let’s change the game -
BE A FIRSTMOVER !

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.