“I shall cut my cote after my cloth”; ‘jeg vil skære mit tøj efter mit stof’ er et ordsprog man kan læse i John Heywoods ‘Proverbs in the English Tongue’ som blev udgivet allerede i 1546.

af Lea Rahbek, professionsbachelorstuderende ved Håndarbejdets fremme

 

Primitive snit er en betegnelse, der dækker over en traditionel tilskæreform, som er at finde i traditionel beklædning og folkedragter fra alle egne af verden. Et interessant aspekt ved denne tilskæreform er dens evne til at udnytte materialet til fulde. Ser man længere tilbage i historien har frembringelsen af tekstiler været forbundet med flere tidskrævende og omstændige arbejdsprocesser. For at frembringe en meter bomuld har det krævet at man først har sået, dyrket og høstet bomuldsplanten, og derefter renset, vasket og spundet bomulden, for til sidst at kunne væve, klippe og sy sit tøj. Uden moderne maskineri er det nemt at forestille sig hvor omfattende og tidskrævende et arbejde det har været, og det er derfor også nemt at forstå hvorfor man har værdsat materialet, og i den grad har villet have fuldt udbytte af det. Produktionen af bomuld indebære stadig alle de samme led, og er omfattende både tids- og energimæssigt. Men i dag er langt størstedelen af produktionen flyttet over på den anden side af jorden, hvor vi, på denne side af kloden har meget lidt fornemmelse for hvad produktionen indebære, og hvor dem der er beskæftiget med produktionen bliver betalt meget lidt.

Som man kan læse i blandt andet Dorothy K. Burnham’s værk ‘Skær en skjorte, klip en kjortel’ har tilskæringen i de primitive snit derfor været kendetegn for at der tages udgangspunkt i materialet, i formen på et stykke skind, eller vævebredden på et stykke tekstil. Et godt eksempel herpå er kimonoen.  

Fra sydamerikanske ponchoer, arktiske anorakker, over de europæiske bondeskjorter og kofter, til mellemøstens kaftaner og østasiens kimonoer, kan man finde utallige eksempler på hvordan beklædningsdele er udtænkt efter et ønske om at udnytte materialet så optimalt som muligt.

 

En bæredygtige vinkel

Mange af de principper, som ligger til grund for de primitive snit kan overføres direkte til idag. Forskellen er bare at det i dag sjældent er forbrugerne, der betaler prisen for deres tekstiler og at regningen i dag bliver sendt videre til miljøet.

For dem, der er bekendte med zero-waste princippet, vil mange af elementerne i primitive snit være genkendelige. Målet og grundideen er i vid udstrækning den samme, tilskæringen tilpasses materialet for at opnå et optimalt udbytte af stoffet.

________________________

Tanken om at minimere materialespild har tidligere i vid udstrækning været økonomisk funderet. Tekstiler har været kostbarheder og er blevet behandlet derefter. 
I dag er tekstiler blevet meget billigere, så det er derfor i videre udstrækning omtanke for ressourceforbruget og det stigende behov for bæredygtig produktion, der ligger til grund for principperne i zerowaste.

________________________

 

Brundtlandkommissionen definerede i deres rapport, ’Our Common Future’ fra 1987, bæredygtighed som behovet for at opfylde vores nutidige behov, uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at kunne opfylde deres. Bæredygtighedsprincippet har udviklet sig siden, men behovet for at tænke smart i forhold til ressourceforbruget er ikke blevet mindre præsent. 

Billede: Lea Rahbek
På billedet ses en oversigt over hvordan en kimono kan tilskæres. Som det fremgår af tegningen tager tilskæringen fuldstændig udgangspunkt i bredden på metervaren, og materialespildet er begrænset til den lille skraverede trekant.
 

Tilskæringen til traditionelle dragter som fx en kimono består primært af meget simple geometriske former, som fx firkanter. De geometriske former øger muligheden for at genanvende materialet, for at tage beklædningsdelen fra hinanden og sy den om. På den måde kan man forlænge materialets levetid og bidrage til et smartere ressourceforbrug.

 

I praksis

Man skal ikke lade sig narre. Bare fordi primitive snit indeholder et princip om at begrænse materialespildet betyder det ikke at der ikke er blevet anvendt meget stof. Som nævnt tidligere har tekstiler tidligere været store kostbarheder, og derfor også et statussymbol. Hvis man igen tager kimonoen som eksempel er ærmerne fx meget brede og lange, og der går mange meter stof til at lave en kimono. Grundprincipperne kan dog nemt indpasses i et mere moderne og reelt materialebesparende produkt.

Så det er absolut ikke irrelevant at lade sig inspirere af historiens dragter, med tanke på at integrere bæredygtige principper i designet.

 

________________________


Kilder

  • Bencke, Karl (2014, 26/8). Brundtlandrapporten. Hentet d. 11/4-2016. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Internationale_aftaler,_konventioner_og_foreninger/Brundtlandrapporten
  • Burnham, Dorothy K. (1980). Skær en skjorte klip en kjortel. Høst og Søn. København
  • Meedom, H. & Hamre, I. (1984). Tøj og funktion - Analyse og fremstilling af enkle dragtformer. Borgen
  • Smith, Tibbe (2013, 21/10). Zero-waste fashion design, Resume af Timo Rissanens PHD afhandling: ZERO-WASTE FASHION DESIGN: a study at the intersection of cloth, fashion design and pattern cutting. Hentet d 8/4-2016. http://www.thedigproject.dk/about-design/zero-waste

 

Illustrationer af Lea Rahbek

 

________________________

 

Resume af Timo Rissanens PhD afhandling

ZERO-WASTE FASHION DESIGN: a study at the intersection of cloth, fashion design and pattern cutting

Af Tibbe Smith


Timo Rissanen er en af frontløberne i udviklingen af filosofien bag zero waste og har skrevet sin PHD afhandling ZERO-WASTE FASHION DESIGN: a study at the intersection of cloth, fashion design and pattern cutting i 2013 ved University of Technology, Sydney.

Zero waste handler om at eliminere tekstilt affald i designfasen. 10-20% af stoffet bliver ikke brugt ved almindelige mønsterdele. Ser man på denne mængde på en større skala, er det rigtig rigtig meget stof, som kunne have været udnyttet til beklædning i stedet for at ende som spildte ressourcer, der kommer til at belaste miljøet ved afskaffelse.

Timo Rissanens PhD afhandling om zero waste er primært baseret på hans oplevelser af designprocessen og praktisk eksperimenteren,  dokumenteret i en logbog. Afhandlingen skal besvare spørgsmålet:

What are the opportunities for creating zero-waste garments within contemporary menswear fashion design practice using cut and sew methods?

Igennem sit arbejde har Timo Rissanen undersøgt, hvordan zero waste design kan generere nye muligheder for modens udvikling. Ifølge Timo Rissanen er zero waste ikke kun en mønsterkonsktruktionsteknik, men en philosophy of making. Hvis moden opfatter mønsterkonstruktion som en integreret del af designprocessen, åbnes der op for nye muligheder både for industrien og for designuddannelserne.

 

________________________

When I first started with zero-waste design I worked in a way that I had always worked, which was to sketch things and then move onto the pattern-cutting phase. But I changed my approach to zero-waste design when I realised that by keeping an open mind regarding the final outcome, with the same goal of making beautiful garments, allowed me to explore and invent new outcomes.

___________________________

 

Mønsterkonstruktion i beklædningsdesign

Designstuderende oplever den grundige proces bag et stykke tøj, hvor mønsterkonstruktion er en integreret del af beklædningsdesign og hvor der hele tiden arbejdes frem og tilbage, mens man i udviklingen af produktet finder ud af, hvad der virker til lige netop den ide, materiale og teknikker. Således er skitsen kun et forslag; den første umodne idé.

Men i industrien kan det se ganske anderledes ud med store virksomheder, hvor en specifikationstegning sendes afsted til leverandøren, som så klarer resten. Dermed ser designeren ikke hvor meget stof der bliver spildt. Derudover er selve processen, hvor stoffet bliver klippet meget anderledes i industriproduktion fra en small scale produktion. I masseproduktion bliver alt fra tyve til hundrede lag stof lagt ovenpå hinanden og klippet, og det er ikke muligt at folde eller lægge stoffet strategisk efter nogle dele er klippet for at for andre dele til at være der. Det tekstile affald ender i mange lande på lossepladser eller andre steder i forbrændning og der er stadig langt til effektiv genanvendelse af tekstilaffald.

Timo Rissanen mener, at den måde design i dag bliver til, er utilsvarende og at der er brug for design- og mønsterkonstruktionsmetoder bliver genopfundet. Det gør han med zero waste som grundlæggende tankegang.

Timo Rissanen foretrækker på engelsk at bruge termen pattern cutter og pattern cutting fremfor pattern maker, da det udtrykker relationen til materialet. Gennem hans research kan han konstatere at mønsterkonstruktion, eller pattern cutting, som designmetode og ikke kun et værktøj, der skal gøre en tegning til virkelighed, er en essentiel del af designprocessen for at skabe et gennemarbejdet produkt.

For at zero waste princippet succesfuldt kan skabes er det vigtigt at det bliver integreret i designfasen og at designeren forstår mønsterkonstruktion. I Timo Rissanens arbejde ser han ikke rollen som designer og mønsterkonstruktør som seperate og opfordre også andre, der gerne vil arbejde med zero waste til arbejde ligesådan.

Når der arbejdes med zero waste afhænger formen på hver mønsterdel af formen på de andre. Derfor er det en fordel at overordnede formgivningsbeslutninger, som fx om en hætte skal være spids eller buet, tages tidligt i processen.

Igennem afhandlingen kommer analyserer Timo Rissanen den konventionelle modeindustri og dens metoder og sammenligner dem med zero waste design. Ligeledes præsenterer han os for flere forskellige former for måder at arbejde med zero waste på. Heraf kan nævnes A-POC (A Piece Of Cloth) udarbejdet af 90’ernes japanske designer Issey Miyake og hans kollega Dai Fujiwara og Julian Roberts som arbejder med store rektangulære stykker af stof hvor mønsteret til overdelen lægges og klippes, mens draperingen af resten af stoffet afhænger af hvor overdelen er placeret på stoffet.

 

PhD afhandling
Læs ZERO-WASTE FASHION DESIGN, Timo Rissanen 2013, (PDF 313 sider inkl bilag)

 

___________________________

 

 

JOIN THE REVOLUTION

Designeren har indflydelse! Faktisk bestemmes op til 80 procent af et produkts impact på miljøet i designfasen og designvalg og forretningsstrategier har stor betydning for dem, der laver tøjet. Det skal være nemt at finde viden om bæredygtige designmetoder.

En grundsten i design og mode er nytænkning og innovation. Men måden hvorpå vores tøj bliver produceret har ikke fulgt med behovet for bæredygtighed eller den viden, der hele tiden udvikles. Det laves stadig som for mange år siden. Og på trods af at udviklingen ikke når ind i produktionsleddet, skal det alligevel være billigere og billigere og laves hurtigere og hurtigere.

Det handler om liv og det handler om vores fremtid. Der er mange måder at arbejde bæredygtigt på og der er ikke én måde, som er den absolut rigtige. Designere er dygtige til at ideudvikle, eksperimentere og researche og det behøver ikke være en begrænsning at arbejde med bæredygtighed.

Designere er problemknusere -
JOIN THE REVOLUTION FOR DIGNITY! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.