Johanne Helger Lund, designer og indehaver af Ecouture by Lund fortæller om erfaringer og oplevelser med arbejdet som designer, overforbrug og værdien af tøj i interviewet med Clean Clothes Campaign.
https://youtu.be/_BI0dPlew4w

 

For Johanne er det en grundværdi at gøre sit bedste for at skabe en positiv værdi, når man arbejder i en branche, som tøjindustrien, hvor der allerede er en overflod af produkter. 

 Arbejdet med at skabe bæredygtig mode er noget Johanne brænder for og hendes integritet i arbejdet er tydelig.
 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________

 

Dorthe Brøgger og Mette Groth fortæller om deres brand Another View i interviewet med Clean Clothes Campaign.

 


For Another View er tøj et redskab til at forandre verden. Tøjindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden og forbrugeres syn på værdien af tøj er påvirket af billig fast fashion, outlets fra overskudslagre og evige udsalg. Derfor har Another View også et stort ønske om at retænke forbrugeren og genvinde respekten og glæden ved tøj.

Mette Groth fortæller med erfaring fra sin tidligere virksomhed, der kørte efter konventionelle metoder, at det er meget mere virkningsfuldt at bygge et brand op efter bæredygtige principper fra starten end det er at omstille en konventionel produktionskæde.

I en virksomhed der arbejder med bæredygtighed er det vigtigt at simplificere det. Keep it simple. En måde Another View gør dette på er ved at bruge fire forskellige ikoner i deres kommunikation af deres arbejde, hvilket også gør det muligt for forbrugeren hurtigt at forst, hvad det drejer sig om; Clean (ingen skadelig kemi), Fair (arbejdsforhold skal være etisk forsvarlige), Recycle (materialerne er genanvendelige og flere er også allerede recycled, fx deres garn), Action (at mennesker bliver ansporet til at tage del i bevægelsen mod en mere bæredygtig verden). 

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________

 

Clean Clothes Campaign interviewer Bego Demir om hans oplevelser med sandblæsning i Tyrkiets tekstilindustri.

 


Bego kom til Istanbul som 15 årig og fik arbejde som sandblæser på en fabrik. Han fortæller om de 12 timers lange arbejdsdage og konsekvenserne ved sandblæsning.

Som mange af hans venner og kolleger, har Bego udviklet silikose (stenlunger) pga. arbejdet som sandblæser. Arbejdet er livsfarligt og mange dør af det. Bego har i dag mistet 46,2% af hans lungekapacitet.

En af de brands som fik produceret sandblæste jeans i Tyrkiet er Tommy Hilfiger. Mange andre brands fik også sandblæst jeans i Tyrkiet; Diesel, Miss Sixty, Levi’s, Wrangler, Acne, Hugo Boss, Lee, Dolce&Gabbana.

Bego fortæller i videoen, hvordan man kan se om et par jeans er sandblæste og kende forskel på de forskellige teknikker, der bruges til slidmærker på jeans.
Der kan også bruges kemikalier til at skabe effekten på jeans. Brugen af kemikalier kan også have negativ effekt på arbejdere, lokalmiljøet og forbrugere.
Ofte bruges der også sandpapir på jeans, hvilket er en hård og slidsom process for arbejdere.

Sandblæsning blev forbudt i Tyrkiet i 2009. Et stort skridt i forhold til bæredygtig mode. Bego havde en afgørende rolle i dette. Sandblæsning er stadig lovligt i mange andre produktionslande, fx i Kina og Bangladesh.


Læs mere om sandblæsning under Focus

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

Clean Clothes Campaign interviewer Keith Tyrell fra organisationen PAN UK om Bomuldsproduktion og konsekvenserne ved pesticider

Keith fortæller om problemet med pesticid-forgiftning i bomuldsproduktion og hvordan omkring 1000 mennesker hver dag dør af pesticid-forgiftning.

 

 

Brugen af pesticider stiger. Bomuld udgør omkring 5% af den globale landbrugsproduktion, men bruger ca 10% af det samlede pesticidforbrug og 25% af det samlede forbrug af insektgifte (insekticider).

Økologi er en udvej, og det er en udvej der virker. Man får et lidt mindre udbytte, men fordi man bruger færre penge på pesticider tjener man mere.


Produktionen af økologisk bomuld udgør i dag omkring 3-4% af den samlede produktion af bomuld.


Det er vigtigt at der er en efterspørgsel på økologisk bomuld. Designere skal begynde at arbejde med økologisk bomuld frem for konventionel bomuld og forbrugere skal sige til brands at de ønsker deres t-shirts og bukser produceret i økologisk bomuld.
Det er vejen frem.


Læs mere om bomuldsproduktion i artiklen Bomuld i et Bæredygtigt Perspektiv

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

I Storbritannien bruger mennesker i gennemsnit kun omkring ⅓ af tøjet i deres garderobe. Men samtidig bliver vi ved med at købe mere og mere. Hvis vi skal skabe mere bæredygtighed i modebranchen har designeren en vigtig rolle at spille. Liz Parker, som underviser i bæredygtig mode i Storbritannien, snakker med Clean Clothes Campaign om hvordan vi, som designere og forbrugere kan forlænge tøjets levetid.

 


For designeren handler det om at designe nye systemer for den måde vi interagerer med vores tøj på. Vi skal tænke over hvad der sker med tøjet, når vi ikke længere går med det: kan man benytte byttemarkeder; gå på loppemarked og i genbrugsbutikker; og tænke over hvordan vi reparerer tøjet, når det går i stykker?


Det handler blandt andet om at designe tøj der kan holde, og hvor tøjets historie kan indarbejdes i det over tid. Designeren kan arbejde med hvordan man kan indarbejde muligheden for at engagere brugeren af tøjet og arbejde med æstetisk bæredygtighed. En begreb opfundet af Kirstine Harper.

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

Liz Parker, underviser i bæredygtig mode i England, fortæller i et interview med Clean Clothes Campaign om hvordan designere kan gøre en forskel i deres arbejde.

 

 

Liz Parker præsenterer nogle forskellige designstrategier.
Det er vigtigt at designe i information flows og arbejde med transparens. Det er ikke nok at vide på hvilken fabrik tøjet bliver lavet, man må også vide hvordan det foregår på de forskellige trin i kæden og hvor kommer materialet fra.

Og så kan designeren arbejde med at designe det negative væk; design out the negative impact. Her fortæller hun om sandblasting og hvordan det ikke er nok bare at forsøge at undgå sandblæsning, men at det er vigtigt at fjerne det look, altså det design, fordi sandblæsning ellers vil blive erstattet af andre måske lige så farlige teknikker.

 

Når man som designer kommer ud i en virksomhed som fx H&M er det vigtigt at kende sine værdier og vide hvor man gå på kompromis og hvor man ikke kan. Og så er det vigtigt at turde provokere brandet til at skabe forandring. Virksomheder kigge rtil designeren efter nye ideer.

Der sker en enorm transformation af modebranchen til bæredygtighed. Der er mange nye ideer og flere og flere er informerede om hvad der sker i modeindustrien, fx om at arbejderne skal behandles retfærdigt og at deres rettigheder skal respekteres. Der er ved at ske et dramatisk skift i hvordan vi tænker og der opstår nye initiativer. Der er kort sagt et enormt potentiale for forandring i modebranchen.

 

Videoen er produceret af Helle Løvstø Severinsen som en del af Clean Clothes Campaign Danmarks projekt The DIG Project.
www.cleanclothes.dk
 

________________________


 

 

“I shall cut my cote after my cloth”; ‘jeg vil skære mit tøj efter mit stof’ er et ordsprog man kan læse i John Heywoods ‘Proverbs in the English Tongue’ som blev udgivet allerede i 1546.

af Lea Rahbek, professionsbachelorstuderende ved Håndarbejdets fremme

 

Primitive snit er en betegnelse, der dækker over en traditionel tilskæreform, som er at finde i traditionel beklædning og folkedragter fra alle egne af verden. Et interessant aspekt ved denne tilskæreform er dens evne til at udnytte materialet til fulde. Ser man længere tilbage i historien har frembringelsen af tekstiler været forbundet med flere tidskrævende og omstændige arbejdsprocesser. For at frembringe en meter bomuld har det krævet at man først har sået, dyrket og høstet bomuldsplanten, og derefter renset, vasket og spundet bomulden, for til sidst at kunne væve, klippe og sy sit tøj. Uden moderne maskineri er det nemt at forestille sig hvor omfattende og tidskrævende et arbejde det har været, og det er derfor også nemt at forstå hvorfor man har værdsat materialet, og i den grad har villet have fuldt udbytte af det. Produktionen af bomuld indebære stadig alle de samme led, og er omfattende både tids- og energimæssigt. Men i dag er langt størstedelen af produktionen flyttet over på den anden side af jorden, hvor vi, på denne side af kloden har meget lidt fornemmelse for hvad produktionen indebære, og hvor dem der er beskæftiget med produktionen bliver betalt meget lidt.

Som man kan læse i blandt andet Dorothy K. Burnham’s værk ‘Skær en skjorte, klip en kjortel’ har tilskæringen i de primitive snit derfor været kendetegn for at der tages udgangspunkt i materialet, i formen på et stykke skind, eller vævebredden på et stykke tekstil. Et godt eksempel herpå er kimonoen.  

Fra sydamerikanske ponchoer, arktiske anorakker, over de europæiske bondeskjorter og kofter, til mellemøstens kaftaner og østasiens kimonoer, kan man finde utallige eksempler på hvordan beklædningsdele er udtænkt efter et ønske om at udnytte materialet så optimalt som muligt.

 

En bæredygtige vinkel

Mange af de principper, som ligger til grund for de primitive snit kan overføres direkte til idag. Forskellen er bare at det i dag sjældent er forbrugerne, der betaler prisen for deres tekstiler og at regningen i dag bliver sendt videre til miljøet.

For dem, der er bekendte med zero-waste princippet, vil mange af elementerne i primitive snit være genkendelige. Målet og grundideen er i vid udstrækning den samme, tilskæringen tilpasses materialet for at opnå et optimalt udbytte af stoffet.

________________________

Tanken om at minimere materialespild har tidligere i vid udstrækning været økonomisk funderet. Tekstiler har været kostbarheder og er blevet behandlet derefter. 
I dag er tekstiler blevet meget billigere, så det er derfor i videre udstrækning omtanke for ressourceforbruget og det stigende behov for bæredygtig produktion, der ligger til grund for principperne i zerowaste.

________________________

 

Brundtlandkommissionen definerede i deres rapport, ’Our Common Future’ fra 1987, bæredygtighed som behovet for at opfylde vores nutidige behov, uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at kunne opfylde deres. Bæredygtighedsprincippet har udviklet sig siden, men behovet for at tænke smart i forhold til ressourceforbruget er ikke blevet mindre præsent. 

Billede: Lea Rahbek
På billedet ses en oversigt over hvordan en kimono kan tilskæres. Som det fremgår af tegningen tager tilskæringen fuldstændig udgangspunkt i bredden på metervaren, og materialespildet er begrænset til den lille skraverede trekant.
 

Tilskæringen til traditionelle dragter som fx en kimono består primært af meget simple geometriske former, som fx firkanter. De geometriske former øger muligheden for at genanvende materialet, for at tage beklædningsdelen fra hinanden og sy den om. På den måde kan man forlænge materialets levetid og bidrage til et smartere ressourceforbrug.

 

I praksis

Man skal ikke lade sig narre. Bare fordi primitive snit indeholder et princip om at begrænse materialespildet betyder det ikke at der ikke er blevet anvendt meget stof. Som nævnt tidligere har tekstiler tidligere været store kostbarheder, og derfor også et statussymbol. Hvis man igen tager kimonoen som eksempel er ærmerne fx meget brede og lange, og der går mange meter stof til at lave en kimono. Grundprincipperne kan dog nemt indpasses i et mere moderne og reelt materialebesparende produkt.

Så det er absolut ikke irrelevant at lade sig inspirere af historiens dragter, med tanke på at integrere bæredygtige principper i designet.

 

________________________


Kilder

  • Bencke, Karl (2014, 26/8). Brundtlandrapporten. Hentet d. 11/4-2016. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Internationale_aftaler,_konventioner_og_foreninger/Brundtlandrapporten
  • Burnham, Dorothy K. (1980). Skær en skjorte klip en kjortel. Høst og Søn. København
  • Meedom, H. & Hamre, I. (1984). Tøj og funktion - Analyse og fremstilling af enkle dragtformer. Borgen
  • Smith, Tibbe (2013, 21/10). Zero-waste fashion design, Resume af Timo Rissanens PHD afhandling: ZERO-WASTE FASHION DESIGN: a study at the intersection of cloth, fashion design and pattern cutting. Hentet d 8/4-2016. http://www.thedigproject.dk/about-design/zero-waste

 

Illustrationer af Lea Rahbek

 

________________________

 

DESIGN WITH DIGNITY tager os med på en rejse ud i verden, hvor forholdet mellem designtrends og produktionsmetoder undersøges.
 
Dokumentar om designerens rolle, DESIGN WITH DIGNITY, 2015.
 
For, hvordan laver man egentlig de helt rigtige slidmærker på worn out jeans? Og hvem laver dem? Hvorfor har den tyrkiske fabriksarbejder, Bego, nedsat lungekapacitet? Hvad forklarer den cambodjanske syerske, Sreymoms, mareridt? Og hvordan arbejder de designere, der forsøger at skabe tøj produceret på en værdig måde?
 
DESIGN WITH DIGNITY er et krydsklip mellem designere, menneskerettighedsaktivister, syersker og arbejdere. Samlet set giver dokumentaren et helhedsbillede af, hvordan designeren har både ansvar og mulighed for at spille en positiv rolle, når et nyt stykke tøj udvikles og sættes i produktion. 
 
 

Filmen er produceret af Helle Løvstø Severinsen for Clean Clothes Campaign Danmark. 
Produceret i 2015.
 
________________________
 
 
DESIGN WITH DIGNITY takes us on a journey into the relationship between design trends, production methods and the designer’s responsibility and influence on fashion production.
 
Documentary film about the designer's role, DESIGN WITH DIGNITY, 2015.
 
How do you actually make just the right wear marks on worn out jeans? And who makes them? Why does the Turkish factory worker, Bego, have reduced lung capacity ? What do the Cambodian seamstress, Sreymom’s, nightmares mean? And how do the designers work, who are trying to create clothing produced in a responsible way?
 
DESIGN WITH DIGNITY is a cross cut film between designers, human rights activists, seamstresses and textile workers. The documentary is an overall picture of how the designer has both the responsibility and the opportunity to play a positive part when a new piece of clothing developed and put into production. 
 
 
 
The documentary film is produced by Helle Løvstø Severinsen for the Clean Clothes Campaign Denmark.
Produced in 2015.
 
 
________________________

A Question Of er en dansk tøjvirksomhed, der er funderet i tanken om at producere bæredygtigt og socialt ansvarligt. Interviewet blev foretaget i 2011 med medejer Mads Ulrik Greenfort. A Question Of har siden udviklet sig som virksomhed, men med dette interview kan læseren få indblik i A Question Of’s startfase.

Af Clean Clothes Campaign
 

Q: Hvordan startede det?
A: Kasper Andersen og Thomas Dam (to af stifterne, red.) havde et bachelorprojekt i faget "iværksætteri", som handlede om, hvordan man kunne skabe en virksomhed funderet i CSR. Kasper fik kontakt til en fabrik i forbindelse med en tur til Tanzania, som to danskere havde startet med støtte fra DANIDA. Så var han nede og snakke med dem.

"A Question Of" startede i 2008. I starten havde vi kun en t-shirt. Vi solgte til NGO'er og virksomheder, som skulle bruge t-shirts til en kampagne eller internt medarbejdertøj, og så kunne vi hjælpe dem med at få tryk på. Men i 2009 skiftede vi fokus og gik mere i retning af at etablere et brand med vores eget snit og tryk. Efterhånden i løbet af 2010 blev vi kontaktet af nogle udenlandske opkøbere via vores webshop.

I dag ligger vi i 35 butikker i Danmark, hvilket er sket i løbet af halvandet år. Vi bliver målt på modeparameteret, og ikke etikken, og derfor er det et ret pænt tal. Desuden er vi i 20 butikker i England, 5 i Italien og 10 i Asien. Vi er den andenstørste ordregiver på fabrikken i Tanzania og får i øjeblikket produceret 20.000 enheder der.

Q: I har haft en hjemmeside hele tiden, men hvordan har den udviklet sig?
A: Meget af designet af hjemmesiden og grafikken har vi fået hjælp til af vores netværk. Folk har været meget positivt stemt overfor projektet, og derfor har vi fået hjælp til at lave ting, som ellers ville have kostet en masse penge. Da vi ikke havde et kæmpe markedsføringsbudget gjorde vi meget ud af at markedsføre os via nettet. Derfor lavede vi en hjemmeside, hvor folk fik en oplevelse, når de gik ind på den. Man kan se nogle videoer, og den er integreret med Facebook osv. Meget af det koster ikke penge, men bare tid, og det har vi investeret. Med de sociale medier på nettet er det lykkedes os at skabe et kendskab til os, som ellers aldrig ville være muligt. Vi har en ægthed i vores produkt, som ikke bare er markedsføring, og derfor har folk lyst til at sprede budskabet. Men det hele handler heller ikke om etik og følelser. Vi laver ikke følelsesporno og vi vil gerne have, at det skal være stilrent samtidig med, at det er etisk.

Q: Er efterspørgslen hos forbrugerne efter "etik" udtryk for en tendens?
A: Det tror jeg helt bestemt. Før finanskrisen var der en mere materialistisk tendens. Herefter har folk trukket sig lidt mere tilbage, og de nære værdier spiller en større rolle. Desuden var mange af de virksomheder som lukkede, dem der sagde, at det var dem, der dikterede produkterne, ikke forbrugerne. Men denne taktik er ikke tidssvarende, hvilket man også kan se på de lidt uheldige eksempler, der har været oppe i medierne på det sidste. Vi er skabt i en digital tid, hvor vi er mere åbne og involverende, derfor har vi ikke behov for at skjule ting.

Q: Har du indtryk af hvem, der køber jeres tøj?
A: Det er de relativt unge, altså de 18-35 årige. Der er dem, som er meget engagerede i historien, og så er der dem, som mere går efter moden og hvad der er smart. Derfor gælder det jo også om at gøre det så hipt og så smart som muligt. Det er den måde, man får folk til at få øjnene op for, at der er en anden måde at gøre tingene på. Det er også interessant, at det først og fremmest er økologien, som er salgsargumentet, og ikke så meget det med arbejdsforholdene. Det er ligesom om, at økologien er det folk kan forholde sig til.

Q: Gør I noget for at få "de rigtige" folk til at gå med jeres tøj?
A: Ja, helt klart. Vi bruger de kontakter vi har, og de fleste er glade for det og vil gerne støtte op om det. I vores nye kampagne der kører fra november 2011, har vi netop fået Oliver Bjerrehus til at være model. Det er noget, han gør for at give en hånd med.

Q: Hvordan påvirker det her med etikken jeres forretning?
A: Vores indtjening er lavere pr. enhed end den ville være, hvis vi fik produceret på en almindelig fabrik. Men det giver os også nogle muligheder for at komme ind på et marked.

Q: I vandt etik-prisen ved Danish Fashion Awards. Hvad har den betydet for jer?
A: Mest af alt er det en anerkendelse af os fra den etablerede modeindustri. Vi er jo bare tre drenge, som laver t-shirts. At vi kunne blive en del af etablissementet er fedt. Vi har selvfølgelig også fået en masse presse på det, og det har gjort, at modebladene også er blevet opmærksomme på os.

Q: Er fabrikken vokset, mens I har været involveret?
A: Ja, det vil jeg sige. De beskæftiger ca. 30 i øjeblikket. Men væksten sker langsomt, og det er mest pga. infrastrukturen i landet, eller mangel på samme. Og korruption. Det gør det ineffektivt at producere i landet, men det er ikke pga. af arbejdskraften. De er ligeså dygtige som alle andre steder.

Q: Hvilke krav stiller I til fabrikken?
A: Hvad angår GOTS certificeringen af bomulden, har de nogle samarbejdspartnere, nogle leverandører, som får bomulden certificeret. Det er ikke noget fabrikken selv står for. Desuden fik de sidste år SA 8000 certificering.

Q: Clean Clothes Campaign mener jo, at fagforeninger er bedre end standarder.
A: Det kan man sige, men der skal også være mulighederne for det, og det afhænger jo fra land til land. SA 8000 garanterer i hvert fald en vis levestandard. På fabrikken i Tanzania ligger den et stykke over, hvad der kræves i SA 8000.

Q: Var det jer, der bad om SA 8000 certificeringen?
A: Fabrikken havde fra starten underskrevet BSCI Code of Conduct. De har selv gerne ville have SA 8000 fra start, men det kræver en indkøringsperiode. Det har vi selvfølgelig støttet op om.

Q: Er det stadig danskere der leder fabrikken?
A: Ja, det er det. Men der er også en lokal ledelse i hverdagen.

Q: Hvad er jeres fremtidsscenarie?
A: Altså kun bomuld, så t-shirts, sweatshirts osv. Vi vil også arbejde med et design uden print, hvor det er designet af tøjet der bærer det. Men umiddelbart holder vi os inden for vores eget univers.

Q: Skal I være større?
A: Ja, helt klart. Vi skal også se os om efter andre leverandører, da vi bliver nødt til at sprede vores risiko. Vi vil ikke flytte vores produktion, men vi vil finde en ny producent i takt med, at vi bliver større. Vi har det sådan, at vi ikke vil få produceret i Kina. Der er jo også fabrikker, hvor tingene er i orden, men det er langt sværere at føre kontrol med produktionen der.

 

Fakta om A Question Of
A Question Of er en dansk tøjvirksomhed, der er funderet i tanken om at producere bæredygtigt og socialt ansvarligt. Virksomheden startede i 2008 og tøjet kunne i 2011 findes i 35 butikker i Danmark og tilsvarende i lande i Europa og Asien. I 2011 vandt virksomheden etik-prisen ved Danish Fashion Awards. Siden 2011 har A Question Of udvidet deres forretning og man kan på deres hjemmeside http://aquestionof.net/ få et indblik i deres udvikling.

 

Forkortelser og forklaringer

  • SA 8000: Global standard for social ansvarlig produktion. Standarden er baseret på FN’s menneskerettighedserklæring og ILO konventionen. På globalt plan er omkring 1,3 mio arbejdere omfattet af standarden.
  • GOTS: Global Organic Textile Standard er en standard for økologisk tekstil. Udover økologi omfatter den også visse sociale rettigheder, samt stiller miljøkrav til hele produktionskæden.
  • BSCI: Business Social Compliance Initiative er et virksomhedsdrevet initiativ, der arbejder for at forbedre arbejdsforholdene i produktionskæden.
  • CSR: Corporate Social Responsibility.

 

________________________

 

There is an urgent need for educations to promote a sustainable mindset, identify future challenges and develop sustainable strategies. Students need to be empowered to become change agents for a more sustainable future.

By Helene Jeune and Tina Hjort


The intention of this e-publication is to put sustainability higher on the educational agenda. It is to document the teaching processes that was kicked of at the Youth Fashion Summit 2012 & 2014 as well as at teaching modules at KEA - Copenhagen School of Design and Technology at the Top-up bachelor Design & Business. This experience and teaching material have been developed further and compiled into a toolbox available and free to use.

The overall idea is about creating sustainable visions for the next generation. It is to help designers, purchasers, communicators and other actors in the fashion industry to define and find solutions for the challenges the fashion industry faces not only today but in the future.

So how do we promote well-informed and reflective students, whose passion and empowerment fuel them to become future agents of change?

The idea behind the toolbox is to give teachers at both Design and Business schools inspiration for teaching and integrating sustainability into the curriculum at their institutes. A wide range of sustainable teaching approaches such as future thinking, critical thinking, problem-based learning approaches and design thinking are included in the development of the material. The toolbox consist of a range of theme cards and process cards that integrate the above elements.

The toolbox is continuously being developed with new materials being added and improvements being made.

Toolbox E-book
The Voice of a New Generation, (E-book)

________________________

 


 

Side 1 ud af 2

JOIN THE REVOLUTION

Designeren har indflydelse! Faktisk bestemmes op til 80 procent af et produkts impact på miljøet i designfasen og designvalg og forretningsstrategier har stor betydning for dem, der laver tøjet. Det skal være nemt at finde viden om bæredygtige designmetoder.

En grundsten i design og mode er nytænkning og innovation. Men måden hvorpå vores tøj bliver produceret har ikke fulgt med behovet for bæredygtighed eller den viden, der hele tiden udvikles. Det laves stadig som for mange år siden. Og på trods af at udviklingen ikke når ind i produktionsleddet, skal det alligevel være billigere og billigere og laves hurtigere og hurtigere.

Det handler om liv og det handler om vores fremtid. Der er mange måder at arbejde bæredygtigt på og der er ikke én måde, som er den absolut rigtige. Designere er dygtige til at ideudvikle, eksperimentere og researche og det behøver ikke være en begrænsning at arbejde med bæredygtighed.

Designere er problemknusere -
JOIN THE REVOLUTION FOR DIGNITY! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.