Simpel jakke, hvor der er taget udgangspunkt i en klassisk kimono. Tilskæringen tager yderligere udgangspunkt i en typisk metervarebredde på 140 cm. Simpel jakke, hvor der er taget udgangspunkt i en klassisk kimono. Tilskæringen tager yderligere udgangspunkt i en typisk metervarebredde på 140 cm. Billede: Lea Rahbek

Primitive Snit

30 maj 2016

“I shall cut my cote after my cloth”; ‘jeg vil skære mit tøj efter mit stof’ er et ordsprog man kan læse i John Heywoods ‘Proverbs in the English Tongue’ som blev udgivet allerede i 1546.

af Lea Rahbek, professionsbachelorstuderende ved Håndarbejdets fremme

 

Primitive snit er en betegnelse, der dækker over en traditionel tilskæreform, som er at finde i traditionel beklædning og folkedragter fra alle egne af verden. Et interessant aspekt ved denne tilskæreform er dens evne til at udnytte materialet til fulde. Ser man længere tilbage i historien har frembringelsen af tekstiler været forbundet med flere tidskrævende og omstændige arbejdsprocesser. For at frembringe en meter bomuld har det krævet at man først har sået, dyrket og høstet bomuldsplanten, og derefter renset, vasket og spundet bomulden, for til sidst at kunne væve, klippe og sy sit tøj. Uden moderne maskineri er det nemt at forestille sig hvor omfattende og tidskrævende et arbejde det har været, og det er derfor også nemt at forstå hvorfor man har værdsat materialet, og i den grad har villet have fuldt udbytte af det. Produktionen af bomuld indebære stadig alle de samme led, og er omfattende både tids- og energimæssigt. Men i dag er langt størstedelen af produktionen flyttet over på den anden side af jorden, hvor vi, på denne side af kloden har meget lidt fornemmelse for hvad produktionen indebære, og hvor dem der er beskæftiget med produktionen bliver betalt meget lidt.

Som man kan læse i blandt andet Dorothy K. Burnham’s værk ‘Skær en skjorte, klip en kjortel’ har tilskæringen i de primitive snit derfor været kendetegn for at der tages udgangspunkt i materialet, i formen på et stykke skind, eller vævebredden på et stykke tekstil. Et godt eksempel herpå er kimonoen.  

Fra sydamerikanske ponchoer, arktiske anorakker, over de europæiske bondeskjorter og kofter, til mellemøstens kaftaner og østasiens kimonoer, kan man finde utallige eksempler på hvordan beklædningsdele er udtænkt efter et ønske om at udnytte materialet så optimalt som muligt.

 

En bæredygtige vinkel

Mange af de principper, som ligger til grund for de primitive snit kan overføres direkte til idag. Forskellen er bare at det i dag sjældent er forbrugerne, der betaler prisen for deres tekstiler og at regningen i dag bliver sendt videre til miljøet.

For dem, der er bekendte med zero-waste princippet, vil mange af elementerne i primitive snit være genkendelige. Målet og grundideen er i vid udstrækning den samme, tilskæringen tilpasses materialet for at opnå et optimalt udbytte af stoffet.

________________________

Tanken om at minimere materialespild har tidligere i vid udstrækning været økonomisk funderet. Tekstiler har været kostbarheder og er blevet behandlet derefter. 
I dag er tekstiler blevet meget billigere, så det er derfor i videre udstrækning omtanke for ressourceforbruget og det stigende behov for bæredygtig produktion, der ligger til grund for principperne i zerowaste.

________________________

 

Brundtlandkommissionen definerede i deres rapport, ’Our Common Future’ fra 1987, bæredygtighed som behovet for at opfylde vores nutidige behov, uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at kunne opfylde deres. Bæredygtighedsprincippet har udviklet sig siden, men behovet for at tænke smart i forhold til ressourceforbruget er ikke blevet mindre præsent. 

Billede: Lea Rahbek
På billedet ses en oversigt over hvordan en kimono kan tilskæres. Som det fremgår af tegningen tager tilskæringen fuldstændig udgangspunkt i bredden på metervaren, og materialespildet er begrænset til den lille skraverede trekant.
 

Tilskæringen til traditionelle dragter som fx en kimono består primært af meget simple geometriske former, som fx firkanter. De geometriske former øger muligheden for at genanvende materialet, for at tage beklædningsdelen fra hinanden og sy den om. På den måde kan man forlænge materialets levetid og bidrage til et smartere ressourceforbrug.

 

I praksis

Man skal ikke lade sig narre. Bare fordi primitive snit indeholder et princip om at begrænse materialespildet betyder det ikke at der ikke er blevet anvendt meget stof. Som nævnt tidligere har tekstiler tidligere været store kostbarheder, og derfor også et statussymbol. Hvis man igen tager kimonoen som eksempel er ærmerne fx meget brede og lange, og der går mange meter stof til at lave en kimono. Grundprincipperne kan dog nemt indpasses i et mere moderne og reelt materialebesparende produkt.

Så det er absolut ikke irrelevant at lade sig inspirere af historiens dragter, med tanke på at integrere bæredygtige principper i designet.

 

________________________


Kilder

  • Bencke, Karl (2014, 26/8). Brundtlandrapporten. Hentet d. 11/4-2016. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Internationale_aftaler,_konventioner_og_foreninger/Brundtlandrapporten
  • Burnham, Dorothy K. (1980). Skær en skjorte klip en kjortel. Høst og Søn. København
  • Meedom, H. & Hamre, I. (1984). Tøj og funktion - Analyse og fremstilling af enkle dragtformer. Borgen
  • Smith, Tibbe (2013, 21/10). Zero-waste fashion design, Resume af Timo Rissanens PHD afhandling: ZERO-WASTE FASHION DESIGN: a study at the intersection of cloth, fashion design and pattern cutting. Hentet d 8/4-2016. http://www.thedigproject.dk/about-design/zero-waste

 

Illustrationer af Lea Rahbek

 

________________________

 

Mere i denne kategori: « Modulære Kollektioner

JOIN THE REVOLUTION

Designeren har indflydelse! Faktisk bestemmes op til 80 procent af et produkts impact på miljøet i designfasen og designvalg og forretningsstrategier har stor betydning for dem, der laver tøjet. Det skal være nemt at finde viden om bæredygtige designmetoder.

En grundsten i design og mode er nytænkning og innovation. Men måden hvorpå vores tøj bliver produceret har ikke fulgt med behovet for bæredygtighed eller den viden, der hele tiden udvikles. Det laves stadig som for mange år siden. Og på trods af at udviklingen ikke når ind i produktionsleddet, skal det alligevel være billigere og billigere og laves hurtigere og hurtigere.

Det handler om liv og det handler om vores fremtid. Der er mange måder at arbejde bæredygtigt på og der er ikke én måde, som er den absolut rigtige. Designere er dygtige til at ideudvikle, eksperimentere og researche og det behøver ikke være en begrænsning at arbejde med bæredygtighed.

Designere er problemknusere -
JOIN THE REVOLUTION FOR DIGNITY! 

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.