The DIG project

Bæredygtighed handler både om de sociale forhold, der hvor tøjet bliver produceret, om brugen af tøjet og om miljøet.
Det behøver ikke være svært at arbejde med bæredygtige metoder og sætte mennesket i fokus frem for materialistiske værdier. Men der er et behov for at vise, hvordan det kan gøres, så designere kan arbejde med disse emner uden at føle sig magtesløse. For magtesløse er vi ikke. Der er så mange små ting med stor indflydelse, man som designer kan gøre og tænke over i designprocessen og det er vores mission med denne hjemmeside at gøre det meget mere overskueligt.

Dig deeper på hjemmesiden, find inspiration og undersøg, hvordan design påvirker alt fra menneske- og arbejdstagerrettigheder til miljø - og ikke mindst, hvordan dine designmetoder kan have en positiv indflydelse.
 
Projektet er udviklet af Clean Clothes Campaign Danmark, Klaus Melvin Jensen, Tibbe Smith, Helle Løvstø Severinsen, Solveig Madsen og Jesper Petersen. 
 

Clean Clothes Campaign Danmark

The DIG project står for Dignity in Fashion og er et dansk projekt udarbejdet af Clean Clothes Campaign Danmark, hvis primære formål er at motivere og assistere designstuderende og designere til at integrere bæredygtighed og social ansvarlighed i deres designtænkning til gavn for mennesker, miljø og profit.
Vi samarbejder med danske designskoler om en fælles vision om at tage ejerskab på bæredygtighedsdagsordenen og gøre en forskel.

Clean Clothes Campaign Danmark er en del af et europæisk netværk, som sammen med 16 andre Clean Clothes kampagner og mere end 200 partnerorganisationer arbejder for at forbedre forholdene for tekstilarbejdere.
 

 

 
 

 

Projektet er støttet af Danidas støtteordning til fremme af virksomheders samfundsansvar og fair trade.

Vores samarbejdspartnere

© 2014 Clean Clothes Campaign. All rights Reserved.
Webdesign by Segan & built by 2nd Level.